På gravens rand

'Bogen 'Kong Kristian - Mennesket, magten og faldet', der udkommer på mandag, ligner en gravskrift. Ikke blot over DF’s leder i særdeleshed, men også partiet i almindelighed.' Foto: Anthon Unger
'Bogen 'Kong Kristian - Mennesket, magten og faldet', der udkommer på mandag, ligner en gravskrift. Ikke blot over DF’s leder i særdeleshed, men også partiet i almindelighed.' Foto: Anthon Unger

Mads Kastrup. Opinionsredaktør på Ekstra Bladet, skriver om politik, kultur og samfund.

På fem år er de gået fra at være landets største borgerlige parti - med Kristian Thulesen Dahl som nationens topscorer i personlige stemmer - til ved næste valg måske at blive det mindste. Med en Thulesen Dahl, der derfor må afsættes.

Bogen 'Kong Kristian - Mennesket, magten og faldet', der udkommer på mandag, ligner en gravskrift. Ikke blot over DF’s leder i særdeleshed, men også partiet i almindelighed.

Bagtale, beskyldninger og en abdiceret dronning Kjærsgaard, der åbenbart er klar til at ofre sin egen kronprins til fordel for en ny, er som at stirre ned i en ormegård. Gifttænder blottes, og der hugges og hvisles uden udsigt til at komme op af hullet.

Dansk Folkeparti er således mere end noget andet partiet, der har sejret ad helvede til. Deres særlige politik er blevet alles, og triumfen har gjort DF overflødige.

Fornemmelsen for folkelig retning, som Kristian Thulesen Dahl og kompagni tidligere havde, er forsvundet i symbolpolitik, kagefejringer og fifleri med EU-penge. Den sikkerhed, hvormed Dansk Folkeparti førte sig frem som en folkelig korrektion til den gamle magtpolitiks virkelighedsfornægtelse, er forvandlet til det modsatte.

Da Pernille Vermunds Nye Borgerlige sidste år kom og bemægtigede sig protestfaklen med en skinger dagsorden, og lyset faldt på hende, gled Kristian Thulesen Dahls blege åsyn ind i en skygge af sig selv. DF-lederen og hans parti mistede endeligt retten til bare at være imod. Til at protestere mod de gamle og etablerede partier.

Det er her, man skal huske at takke DF for at have gjort det egentlige arbejde. Partiets legitime protest mod særligt Socialdemokratiets og de radikales naive og blinde udlændingepolitik var så bydende nødvendig, at både Socialdemokratiet, Venstre, de konservative, ja, selv SF i dag går ind for en stram udlændingepolitik.

DF kunne have stillet sig midt på den politiske scene og klappet sig selv på skulderen. For at have givet ægte næring til den udlændingepolitik, der aldrig har været større opbakning til end i dag. Men DF ville hellere have mere kage.

Dansk Folkeparti har dikteret udlændingepolitikken siden 2001. Ironien i, at partiet stadig forsøger at erklære sig utilfredse hermed, er til at få øje på.

Der er to vigtige ting at sige. Den ene er, at Dansk Folkepartis nedtur synes uafvendelig. Den anden bør siges direkte til partiet. Det er en ’tak’. Og den er på ingen måde ironisk ment. Heller selvom Kristian Thulesen Dahl og kompagni selv står fortabte over for rosen og dens pointe.   

Vi byder dig velkommen til at deltage i debatten på Ekstra Bladets Opinionen. Få enkle regler skal overholdes.

  • Du skal anføre dit fulde navn, dvs. fornavn og efternavn.
  • Racistiske eller injurierende kommentarer er forbudt.
  • Indlæg med personlige/private oplysninger slettes.
  • Grove angreb på personer frabedes.
  • Irrelevante indlæg risikerer at ryge ud af debatten.
33 kommentarer
Vis kommentarer

Seneste Opinionen

Mest læste Opinionen