Da folkeviljen vandt over kommissærerne i Bruxelles

Morten Messerschmidt. Medlem af EU-parlamentet for Dansk Folkeparti, skriver om Danmark og verden.

Kip med flaget! Fredag blev kommissærer, konventioner, Merkel, Macron og EU-journalister sat på plads af de sande europæere

Hvis du vil finde ud af, hvordan topmødet i Bruxelles om folkevandringen til Europa endte, så kan du tage bestik efter EU-journalisterne på DR og TV2. Ikke efter hvad de siger, men efter deres rådvilde  ansigtsudtryk og forblommede tale. De er ikke glade. Alting gik dem, Angela Merkel, Macron og kommissærerne imod.

Og de slår knude på sig selv for ikke at indrømme, at de eneste klare vindere fra topmødet var de forhadte højrepopulister:  Ungarn, Polen, Tjekkiet og Slovakiet, og de sidst tilkomne slyngelstater Østrig og Slovenien. De fik nemlig én gang for alle lagt al snak om tvangs-fordeling af migranter i graven: Herunder hviler EU’s kvoter. Hvil i fred.

Netop de regeringer, som EU-journalisterne og EU-eksperterne dagligt lægger for had, kan vi takke for, at ordet 'frivillig' er det stærkeste ord, som er kommet ud af topmødet.

Andre ord er derimod mere mystiske. Jeg har ledt forgæves efter en forklaring på ordet 'udskibningsplatforme'. Topmødets luftige erklæring siger, at her skal migranterne og asylansøgerne i fremtiden anbringes, når de forsøger at komme ulovligt til Europa.  En journalist på Radio 24 Syv troede, at udskibningsplatforme er en slags fladpramme, trukket efter et skib. Det ville med garanti have en afskrækkende virkning, men det er en løsning, som selv den mest hjerteløse DF’er må afvise.

I løbet af dagen stod det klart, at 'udskibningsplatformene' i virkeligheden er lejre. Men ordet 'lejr' giver ubehagelige minder om noget grimt, tyskerne engang oprettede. Lejre er dog, hvad de er, de skal endda 'kontrolleres', altså bevogtes, og de skal etableres rundt om Middelhavet. I dem skal asylansøgere fra Nigeria, Bangla Desh og Elfenbenskysten i teorien kunne bevise, at de har krav på asyl. Nogle lejre skal ligge et eller andet sted i Nordafrika,  mens andre lejre skal ligge et eller andet sted i Europa.

Jeg har min tvivl, om det vil tage trykket væk fra Europa. For hvilken migrant, opdateret med seneste nyt på sin smartphone, vil rejse fra Ghana og Nigeria til en EU-lejr i Marokko, og dér vente tålmodigt på at få sin asylsag behandlet, når han ved, at hans chance for at blive anerkendt som flygtning er som en snebolds chance i helvede? Når kun 2,5 procent af alle ansøgere bliver anerkendt som flygtninge i Italien?

Men lad os endelig fantasere videre: de velordnede lejre godkender efter en grundig procedure et par tusinde asylanter om måneden. Hvor skal de sendes hen? Takket være Viktor Orban og Sebastian Kurz er det jo nu frivilligt for EU-landene at modtage dem!

Men det skal ikke ødelægge den gode stemning, så lad os drømme videre: Vi forestiller os nu, at Tyskland, Litauen, Slovenien, Estland og Portugal åbner dørene for et par hundreder heldige lotterivindere. Men en måned senere afslører en nysgerrig journalist, at de fine asyl-modtagecentre i Litauen, Slovenien, Estland og Portugal står tomme, fordi asylanterne alle er dampet af med kurs mod Nordvesteuropa.

Uanset, om der kan oprettes lejre i Nordafrika, så skal der ifølge topmødet oprettes lejre i Europa for de migranter, som har held til at nå så langt. Der er blevet mumlet om nogle lande på Balkan. Men uanset hvor fattige de er, så vil hverken Albanien, Serbien eller Makedonien lade sig bruge som undskyldning for en fejlslagen indvandringspolitik. De lande har rigeligt med ballade og problemer i forvejen.

Så nu venter vi på, at et EU-land – frivilligt, naturligvis - påtager sig at huse en migrantlejr, hvor asylansøgningerne skal behandles. Jeg vil i forbifarten foreslå Sverige eller Spanien, som begge har regeringer fyldt med landssvigere og nyttige idioter. Sverige har endda stolt erklæret sig som humanistisk supermagt med en feministisk udenrigspolitik.

Jeg er dog sikker på, at vi med tiden får masser af lejre til opsamling af ulovlige migranter i Europa. Det vil ske, og det vil udspringe af et folkeligt nationalt selvforsvar imod kaos og anarki, imod nedbrydningen af lov og orden og vestlige, kristne værdier.

Og sådan forestiller jeg mig, at det kommer til at ske:

Næste gang et skib fra Læger uden Grænser, Red Barnet eller en anden færgeforbindelse mellem Afrika og Europa nærmer sig Sicilien, så vil Italiens indenrigsminister Matteo Salvini gøre klart, at det ikke får lov at landsætte en ny ladning unge, afrikanske mænd. Og forsøger de alligevel, vil besætningen blive arresteret og retsforfulgt, passagererne interneret og skibet beslaglagt og ophugget. Det vil Salvini gøre med opbakning fra 60-70 procent af befolkningen.

Hvis skibet i stedet ligger for anker nogle dage, vil Luxembourg tage fem af passagererne, Irland tre, Portugal to, Spanien seks, Sverige fire, Tyskland otte, Frankrig syv osv., osv. som det skete forleden, hvor 200 migranter fra NGO-skibet ”Lifeline” møjsommeligt blev fordelt på otte EU-lande.

Når det viser sig, at migranter og asylansøgere fortsætter med at rejse rundt i EU, selv om de bevisligt allerede er registreret i Italien, Spanien og Grækenland, så lukker grænserne sig én efter en, og efterhånden vil ethvert land ty til at nægte enhver migrant indrejse eller asylbehandling, direkte på grænsen. Også Tyskland. For når det atter viser sig, at ingen asylanter vil bo i Italien, Spanien og Grækenland, men alle i Tyskland, så lukker den tyske indenrigsminister Seehofer omsider landets grænser. Og så er det forbi med Angela Merkel. 

Når det med tiden går op for italienerne, at de ikke kan lade andre EU-lande aftage de omkring 700.000 migranter og afviste asylansøgere, som ulovligt opholder sig i Italien, må Italien tage sagen i egne hænder. Først da bliver 'udskibningsplatforme', eller rettere: bevogtede lejre, til en realitet.

Det vil ske i land efter land i Europa. For ingen stat kan i længden leve med, at den ikke garanterer borgernes sikkerhed og indfrier deres krav om absolut kontrol med, hvem der befinder sig på landets territorium. En sådan stat vil miste borgernes tillid og respekt og åbne op for selvtægt. Vi ser allerede nu, hvordan borgerne på en enkelt aften kaster hundredårige politiske partier ud på historiens mødding, fordi de ikke længere er garanten for en stærk stat, som beskytter borgerne.

Og EU har stækket staterne, ikke styrket dem. Hvis nationalstaterne vil overleve folkevandringens kaos, må de tage magten tilbage fra Bruxelles. Begyndelsen på dét så vi i fredags, hvor folkeviljen satte sig igennem.

Vi byder dig velkommen til at deltage i debatten på Ekstra Bladets Opinionen. Få enkle regler skal overholdes.

  • Du skal anføre dit fulde navn dvs. fornavn og efternavn
  • Racistiske eller injurierende kommentarer er forbudt
  • Indlæg med personlige/private oplysninger slettes
  • Grove angreb på personer frabedes
  • Irrelevante indlæg risikerer at ryge ud af debatten
kommentarer
Vis kommentarer
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Nyhedsredaktør:Claus Jessen
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen