Der findes ikke én god grund til at underskrive FN-pagt om indvandring

Demonstration i den forgangne weekend mod migrationspagten i København.
Demonstration i den forgangne weekend mod migrationspagten i København.

Morten Messerschmidt. Medlem af Folketinget for Dansk Folkeparti.

 

Om få dage tilslutter Danmark sig endnu et FN-dokument. De 34 sider, som skal vedtages i Marokko, handler om global indvandring. Masseindvandring. Ikke indvandring fra Europa til Afrika eller om indvandring fra Latinamerika til USA, men den anden vej: Fra Afrika, Arabien, Latinamerika, Mellemøsten til den vestlige verden.

Titlen er intet mindre end Global pagt for sikker, velordnet og regelmæssig migration.

Budskabet er kort fortalt, at indvandring altid er en god ting, også den ulovlige, for immigranter kommer for at arbejde hårdt. Så immigranterne skal til Europa ad sikre veje, og det er europæernes ansvar, så de ikke dør i ørkenen eller til havs, før Læger uden Grænser kan samle dem op. Når de så er kommet til Europa, og senere deres familier, skal de have en hjertelig modtagelse som længe savnede gæster, der kommer det aldrende og barnløse Europa til undsætning.

De skal mindst have de samme rettigheder som  europæerne, for de har levet et hårdt liv, rejsens strabadser har muligvis traumatiseret dem, og myndighederne lover at holde et vågent øje med, at der ikke bliver talt eller skrevet nedsættende om de nye indbyggere.

Men Herregud, det er jo bare en omgang 'FN-lingo,' siger vores statsminister. Ser man det? FN-pagten er altså bare tom snak? Det vil pagtens forfattere nok synes er et originalt og interessant synspunkt, så dét bør Lars Løkke Rasmussen da flyve ned til Marrakesh i Marokko den 10. december og sige højt fra talerstolen og dermed berolige de andre statsledere – f.eks. Angela Merkel, som møder personligt op.

Statsministeren har dog ikke tid, og har bedt sin integrationsminister tage afsted. Men Inger Støjberg har beskedent meldt pas i Jyllands-Posten: 'Jeg har ikke tidligere deltaget i den slags konferencer, og jeg ser heller ikke mig selv som deltager i den her.'

Nå ja, én gang skal jo være den første? Men måske nærer Inger Støjberg en mistanke om, at FN-pagten ikke bare er FN-lingo?

Hendes egne embedsmænd og den sædvanlige flok eksperter og journalister på bestillingsarbejde forsikrer os, at FN-pagten jo ikke er 'juridisk bindende'. Beroliget? Jyllands-Posten har ellers fundet en anden ekspert, nemlig Mehari Taddele Maru fra Addis Ababa Universitetet i Etiopien. Jyllands-Posten kalder ham en af Afrikas ledende eksperter på migration, og han har store forventninger til FN-pagten. Jeg citerer:

'Han peger på, at selv om migrationspagten nu kun har status af en politisk aftale, som ikke er bindende, så skal man ikke undervurdere potentialet på sigt. ’Den vil få betydelige retlige virkninger’,' skriver Mehari Taddele Maru og henviser til, at uanset om en aftale hedder en pagt og består af ikke bindende instrumenter, så  viser erfaringen, at den vil blive brugt til at sætte dagsordenen, og at den med tiden vil slå igennem. ’Det begynder med bløde principper, men sådanne FN-initiativer medfører moralske forpligtelser, som bliver globalt normsættende for, hvordan love skal fortolkes. Strategisk vil en sådan pagt med tiden omdanne de bløde normer til bindende bestemmelser.

Så meget for statsministerens 'FN-lingo'.

Forpligtende eller ej, så har Inger Støjberg fra Folketingets talerstol stillet i udsigt, at FN-pagten forpligter f.eks. de afrikanske lande til at tage imod de af deres statsborgere, som bliver udvist.

Men den forpligtelse går vel begge veje?

Hvis Danmarks regering siger til præsidenterne Nana Akufo-Addo,  Mutharika, Ondimba, Kenyatta og ikke mindst Teodoro Obiang Nguema Mbasogo, at de værsgo’ bare har at tage imod deres udviste landsmænd, så kan Nana Akufo-Addo,  Mutharika, Ondimba, Kenyatta og ikke mindst Teodoro Obiang Nguema Mbasogo sætte fingeren ned på side 16, 17 og 18 i FN-pagten og minde om, hvad Danmark har skrevet under på:

At oprette kommunale modtagelsescentre for migranter;

at fremme familiesammenføring;

at oprette bankkonti, så migranterne lettere kan sende penge hjem;

at informere migranterne om alle deres rettigheder på deres eget sprog;

at støtte multikulturelle aktiviteter;

at gøre forståelse for migranter til en del af danske skoleelevers læseplan;

at afsætte ekstra beløb til skoler med mange immigrantbørn for at sikre dem livslang læring og samtidig lære danske skolebørn tolerance og inklusion og respekt for forskelle;

at bekæmpe fremmedfjendske tendenser i medierne  – samt en masse andre politiske forpligtelser, som er opremset i FN-pagtens Mål 16, 17 og 18 på side 21, 22 og 23.

Danmark har af en blanding af doven vane og blåøjet naivitet skrevet under på et utal af konventioner, erklæringer – og pagter; Herregud, det er jo bare ”lingo”, ikke? Men denne gang gælder det mere. For erfaringerne siden 2015 har efterladt uudslettelige billeder og eftertænksomhed hos borgerne. 

Jeg forstår godt, at ingen minister har lyst til at repræsentere Danmark i næste uge - eller rettere: sidde tilbage med aben. Men hvem skal så tage afsted på den utaknemlige rejse?

I skrivende stund erfares det, at også udviklingsminister Ulla Tørnæs har frabedt sig at rejse til Marokko, for som hun kortfattet forklarer Jyllands-Posten, så er det jo Inger Støjberg, der har siddet og forhandlet sagen.

Hvem skal Danmark sende?

Det ender vel med en repræsentant fra Venligboerne eller Refugees Welcome. Det ville passe godt til FN-pagtens budskab og indhold.

Men måske er det mest fornuftige for Danmark bare at melde et høfligt afbud. Der er sådan set ikke én eneste god grund til at skrive under på den pagt.

Vi byder dig velkommen til at deltage i debatten på Ekstra Bladets Opinionen. Få enkle regler skal overholdes.

  • Du skal anføre dit fulde navn, dvs. fornavn og efternavn.
  • Racistiske eller injurierende kommentarer er forbudt.
  • Indlæg med personlige/private oplysninger slettes.
  • Grove angreb på personer frabedes.
  • Irrelevante indlæg risikerer at ryge ud af debatten.
49 kommentarer
Vis kommentarer