En skvattet rektor og feje flokdyr på Ørestad Gymnasium

Et ældre billlede fra Ørestad Gymnasium anno 2013. Foto: Finn Frandsen
Et ældre billlede fra Ørestad Gymnasium anno 2013. Foto: Finn Frandsen

Morten Messerschmidt. Medlem af EU-parlamentet for Dansk Folkeparti, skriver om Danmark og verden.

Engang var Ørestad Gymnasium et af de mest søgte gymnasier i København. Og flot ser det ud. Ørestad Gymnasium har modtaget priser som et af Skandinaviens flotteste bygningsværker. Men indenfor ser det slemt ud.

Indenfor er det pøbel- og flokmentaliteten, der hersker, og et højtråbende provokerende mindretal, som bestemmer. Ikke rektor. Rektor er et skvat, som bliver ignoreret af de grinende elever, når han desperat trygler dem om at opføre sig ordentligt.

Det var paradoksalt nok for at diskutere demokrati og dannelse med eleverne, at undervisningsminister Merete Riisager og sognepræst Kathrine Lilleør besøgte Ørestad Gymnasium i fredags. Men det endte som bekendt i optøjer med brølen og hujen i en aggressiv atmosfære, fordi eleverne hellere ville protestere imod fraværsregler, som – hold nu fast - betyder, at man skal møde op til undervisningen og til tiden.

Ministeren blev blandt andet kaldt for en luder.

Det er et skældsord, som efterhånden kun er gængs blandt et særligt segment af  indbyggere; det er nyligt tilflyttede befolkningsgrupper, som generelt mener, at danske kvinder virkelig er nogle ludere: uanstændige, vantro kællinger, som i hvert fald ikke skal bestemme over stolte drenge og mænd fra en ædel kultur, hvor man helt tilbage i nomadetiden nok forstod at sætte kvinder på plads.

I Danmark er kvindelige skolelærere gennem flere år af yngre efterkommere af stolte ørkenkrigere blevet kaldt for ludere, nogle gange ledsaget af en snotklat lige i ansigtet.

Nu manglede vi bare, at de også kalder vores ministre for ludere.

Tænk, hvis nogen på universitetet i Ankara havde kaldt en kvindelig minister for luder? Så var der ramlet brænde ned, formentlig i form af korporlig afstraffelse.

Men på Ørestad Gymnasium appellerede rektor forfjamsket og fortvivlet til elevernes dannelse, som desværre var totalt fraværende på denne mindeværdige 8. marts-dag. De gav ham såmænd bare fingeren, det arme tøffeldyr, som hellere burde sættes til at være leder for en vuggestue.  

Det var også interessant at se, hvordan en ny-dansker af-anden-etnisk-oprindelse-end-dansk konfronterede Merete Riisager. Den skæggede unge mand førte sig frem med en provokerende arrogance, som han med garanti ikke havde vovet at udvise over for en myndighedsperson hjemme i det land, som han eller hans forældre engang forlod for slå sig ned i Danmark.

Men i Danmark har han lært, at flabethed over for folkevalgte og statens repræsentanter bare regnes for friskhed. Det er ikke frækt, men kækt.

I hans ubehøvlede opførsel så jeg ikke antydning af hverken taknemlighed eller respekt for det Danmark, som er i færd med at give ham en gratis uddannelse. 

Det hører selvfølgelig med til billedet af Ørestad Gymnasiums moralske og strukturelle forfald, at antallet af indvandrere, efterkommere og efterkommeres efterkommere nu udgør over en tredjedel af de studerende. 

Men de pæredanske elever skal skam ikke gå fri. De er feje flokdyr, som ikke tør gå imod strømmen og sætte de utaknemlige tølpere på plads. De råber ikke selv ’luder’; men den, der tier, samtykker.

De er selv snotforkælede pivehoveder, som beklager sig i ét væk, mens de indkasserer verdens højeste uddannelsesstøtte. Man kan ikke åbne for radio eller TV, uden at én eller anden talsmand for elever og studerende fortæller om de ubærlige pinsler, som de må udstå i form af stress, fattigdom, nådesløse prøver og karakterer, snydekontrol, fremmødepligt og flere kilometers transport.

De forventer endda, at man skal tage dem alvorligt, når de hævder, at de er så bange for at dø i utide, at de er nødt til at snuppe endnu en pjækkedag og gå i 'klima-strejke' på fredag.

Det ser i det hele taget sort ud for Ørestad Gymnasium. Ja, det ser faktisk temmelig sort ud for Danmark, når nogen har den grænseløse frækhed at kalde vores ministre for ludere.

Vi byder dig velkommen til at deltage i debatten på Ekstra Bladets Opinionen. Få enkle regler skal overholdes.

  • Du skal anføre dit fulde navn dvs. fornavn ogefternavn
  • Racistiske eller injurierende kommentarer er forbudt
  • Indlæg med personlige/private oplysninger slettes
  • Grove angreb på personer frabedes
  • Irrelevante indlæg risikerer at ryge ud af debatten
64 kommentarer
Vis kommentarer