Annonce:
Annonce:

Fra Nivå til Newcastle: Voldtægtens ansigter er de samme

Annonce:
Følg Opinionen

Morten Messerschmidt. Medlem af Folketinget for Dansk Folkeparti.

 

Jeg har svært ved at finde noget mere ubehageligt at skrive om end voldtægt. Den modvilje deler jeg nok med de fleste. Af samme grund anvender politi og presse neutrale og kliniske ord og vendinger, når de omtaler seks unge mænds seksuelle mishandling af fire piger på 13, 14 og 15 år i Nivå, Kokkedal og Hørsholm.

Alligevel tvinger stærkt ubehagelige billeder sig på. Det nænsomme sprog kan ikke dække over en primitiv rå vold og et hensynsløst seksuelt misbrug af mindreårige danske piger.

Ja, jeg skriver bevidst danske piger. Men ingen og intet får mig til at anerkende voldsmændene som danske. For de billeder, som jeg uvilkårligt ser for mig, viser  unge mænd med en baggrund i en ikke-dansk, muslimsk kultur og med en muslimsk opdragelse som moralsk rettesnor. Somalisk, arabisk, pakistansk, nordafrikansk? Det er hip  som hap.

Annonce:

Er mine indre billeder skabt af fordomme? Ja, det vil en rigtig ’venligbo’ mene.

Men selv hvis vi kigger ind i venligboens hjerne, så lur mig, om ikke vi finder nøjagtig de samme billeder! Venligboen vil bare aldrig indrømme det. Men selv en venligbo er ikke immun over for kold statistik; han ved det godt. Måske har han selv døtre ikke så langt fra Kokkedal?

Ligesom jeg ser også venligboen for sit indre en mørkhåret teenager, som filmer en grædende 13-14 årig dansk pige, som bliver holdt fast og tvunget til oralsex af en anden mørkhåret teenager, mens to andre mørkhårede teenagere holder vagt og kigger grinende på. Venligboen ser nok også, som jeg, hvordan de alle fire morer sig og håner deres værgeløse offer.

Men for en ægte venligbo er de alle ofre. I stedet for fire voldsmænd tvinger venligboen sig til at se fire usikre drengebørn - ’udfordrede unge’, som det hedder i behandlersproget.

Annonce:

De har helt sikkert torturerede og krigs-traumatiserede forældre med et psykolog-stemplet PTSD-frikort. Venligboen er også overbevist om, at ’rødderne’ er blevet diskrimineret og mobbet af danske teenagere; de har mindreværdskomplekser, fordi de bor i trist boligbyggeri, og de ligusterhæk-fascistiske forældre i Hørsholm, Nivå og Kokkedal vil ikke have, at deres døtre får en 'brun' kæreste.

Venligboen må derfor af sine indre billeder konkludere, at danskerne – og dermed også pigerne i Nivå, Kokkedal og Hørsholm og deres pårørende – ligger som de har redt. 

Mine indre billeder fortæller mig noget andet: at danskerne i deres eget land bliver forulempet af en kultur så afstumpet og rå, at vi skal tusind år tilbage til vikingernes udplyndring og voldtægt af det kristne og civiliserede Europa for at finde noget, der ligner.

Tag England. Der er ikke langt fra Nivå til Newcastle eller fra Hørsholm til Halifax. Eller Rochdale, Derby, Bristol, Keighley, Aylesbury, Telford, Peterborough, Banbury eller Oxford.

Nævner jeg de byer, fordi de blev udplyndret af vikinger? Nej, fordi voldtægtens ansigter er de samme. I de byer misbrugte og voldtog store grupper af mænd hundreder af engelske piger. De behandlede dem som affald.

Annonce:

Gerningsmændene hed ikke Richard, David eller Chris. De hed Nashir, Shabir, Abdul, Saiful, Mohammed, Badrul, Taherul, Nadeem. Og lignende.

I byen Newcastle alene blev 18 mænd, alle muslimer fra Pakistan, dømt for en epidemi af seksuelle overgreb i årene 2010-2014 på 278 piger i alderen 13-25 år, ofte fra ringe kår og derfor udset og opsporet som nemt bytte.  Overfaldsmændene i de 11 byer var uden undtagelse muslimer og skal tælles i hundreder. Ofrene var uden undtagelse fra en kristen baggrund og skal tælles i tusinder.

Men endnu tættere på har vi Sverige, der har udråbt sig selv til ’humanistisk supermagt’. I stedet er Sverige blevet et land i total afmagt, hærget af voldtægt og bandevold. Sverige fører ’feministisk udenrigspolitik’. Men samtidig ser Sverige sine egne kvinder prisgivet afstumpede mandschauvinister.

Annonce:

I Sverige steg antallet af voldtægter fra 2016 til 2017 med hele 10 procent - til 7.230 domme for fuldbyrdede voldtægter i 2017. I løbet af de seneste fem år har mænd med ikke-vestlig baggrund begået 84 procent af alle grove voldtægter i Sverige. Afghanere, irakere, somaliere og palæstinensere topper listen. 90 procent af alle gruppevoldtægter begås af udenlandske mænd. Hver fjerde af dem er afghaner.

Og hvem er ofrene? Svenske kvinder. Danske kvinder. Britiske og tyske kvinder. Aldrig fra de fremmedes egen kultur.  
Og jo, jeg ved naturligvis godt, at der også er voldtægtsforbrydere blandt danske og svenske og tyske mænd. Men selv ikke den mest verdensfjerne og naive venligbo kan snakke sig ud af overrepræsentationen af unge mænd fra arabiske, afrikanske og muslimske lande i statistikkerne.

Hvad skyldes det, at disse unge mænd opfører sig som seksuelle rovdyr, når de ankommer til en vestlig, kristelig civilisation? For i deres hjemlande ville der jo blive gjort kort proces med dem?

Annonce:

Det er fordi, de foragter os. De anser danske, tyske, britiske kvinder for at være udfordrende og uanstændige skøger, som hverken bliver afrettet eller beskyttet af deres mænd. Vestlige kristne mænd er bløde svæklinge, som ikke er brutale nok til at kunne forsvare hustruer, døtre, mødre og søstre. Dermed er kvinder og børn åbenbart frit bytte.

De er måske ikke alle praktiserende muslimer, men de har deres barnetro, og den fortæller dem instinktivt, at eftersom alle vantro ender i helvede, så er der ingen grund til at respektere dem i jordelivet; Allah har jo på forhånd dømt dem til fortabelse.

Og ’moderne’ islam bekræfter dem. Når hundredvis af tyske kvinder blev seksuelt forulempet nytårsaften i Køln, forklarer en lokal imam, at kvinderne selv var ude om det, 'fordi de var halvnøgne og bar parfume'. Af samme grund ser vi vore dages ’moderne muslimer’ tildække deres fireårige piger med tørklæder; ethvert kvindekøn frister åbenbart en ægte muslimsk mand og får ham til at tabe hovedet.

Voldtægter følger af erobring. I Europa er voldtægtens ansigter de samme. Hvis det ansigt er, hvad du uvilkårligt ser for dig, så skal du ikke få dårlig samvittighed; du ser nemlig rigtigt. Spørgsmålet er, hvad du vil gøre ved det.

Annonce:
Annonce:
Annonce:

Vi byder dig velkommen til at deltage i Debatten her på Ekstra Bladet.
Få enkle regler skal overholdes.

  • Aktivér min adgang til Debatten
  • Du skal anføre dit fulde navn, dvs. fornavn og efternavn.
  • Racistiske eller injurierende kommentarer er forbudt.
  • Indlæg med personlige/private oplysninger slettes.
  • Grove angreb på personer frabedes.
  • Irrelevante indlæg risikerer at ryge ud af Debatten.
172 kommentarer
Vis kommentarer
Spar med
Det kan du spare
Elpris lige nu
Vestdanmark
-
kr. pr. kWh*
Østdanmark
-
kr. pr. kWh*
Annonce:
Bandidos skal bekæmpes hårdt og med alle midler
Annonce:
Annonce:
Annonce:
Annonce: