Har nogen set den syriske nano-forsker?

En del migranter ernærer sig som flaskesamlere, menet få procent har kvalifikationerne til at udfylde de jobs, erhvervslivet mangler folk til., skriver Morten Messerschmidt.
En del migranter ernærer sig som flaskesamlere, menet få procent har kvalifikationerne til at udfylde de jobs, erhvervslivet mangler folk til., skriver Morten Messerschmidt.

Morten Messerschmidt. Medlem af EU-parlamentet for Dansk Folkeparti, skriver om Danmark og verden.

Vi hører, at danske virksomheder må sige nej til indbringende ordrer, fordi de mangler den rigtige arbejdskraft.

Jeg glæder mig over, at danske arbejdsgivere har fulde ordrebøger, ligesom jeg ærgrer mig, hvis de løber ind i flaskehalse. Men hvis de ikke kan finde frem til og oplære og uddanne de danske arbejdere, som de mangler, så kan de prøve at ringe til nogle af vores selvudråbte 'flygtningevenner'.

Begynd med Europabevægelsens forkvinde Stine Bosse, der endda har ry for at have føling med dansk erhvervsliv:

'Det er de bedre kvalificerede, der kommer nu. Det er dem, der har nogle penge eller en uddannelse eller har en hjerne, et socialt instinkt, der siger: Jeg skal fanme’ nok nå frem,' profeterede Stine Bosse optimistisk i Politiken i 2015 om de ressourcestærke migranter, der strømmede ind i landet. Hun blev bakket op af de sædvanlige eksperter, bl.a. professor Henning Jørgensen fra Aalborg Universitet:

'Statsministeren har jo fået det til at lyde, som om vi er ved at blive rendt over ende af en flok analfabetiske landsbytosser, mens virkeligheden er, at der ligger enorme ressourcer gemt i gruppen af syrere (...) især kvindernes uddannelsesniveau er overraskende højt.'

Også i Tyskland var man optimistisk. 'Wir Schaffen das', erklærede Mutti Merkel med statsmandsagtig patos. Men bølgen af indvandrere fra afrikanske, arabiske, muslimske lande, som toppede med 1,3 millioner i 2015 og stort set lige så mange i 2016, har mildt sagt ikke været den store gevinst.

Det ved vi nu, hvor Rockwoolfonden i en diger rapport har gennemgået erfaringerne. Og blandt de dårligst uddannede, altså kun med folkeskole, finder vi syrere, tyrkere, palæstinensere, irakere og pakistanere.

Især antallet af de højt besungne syriske raketingeniører, atomfysikere, tandlæger, hjernekirurger og nanoforskere må være noget af en skuffelse. Rapporten 'Indvandrernes uddannelse' viser nemlig, at 66 procent kun havde gået i syrisk folkeskole, 10 procent en slags gymnasie, 5 procent en erhvervsfaglig uddannelse og 3 procent en lang videregående uddannelse. 

Læg hertil, at ganske få mestrede det latinske alfabet – eller noget alfabet overhovedet. Men måske fik Danmarks omdømme som smykke-stjælende og fremmedfjendsk nation dem alle til at rejse til f.eks. Tyskland?

Leider nicht. For ligesom danske Bosse må se langt efter sine højtuddannede yndlinge, må også den tyske regerings-boss være slemt skuffet. Her skortede det heller ikke på forventninger i 2015. Men nu tre år efter konkluderer det tyske arbejdsdirektorat, at kun en fjerdedel af de nyankomne har afsluttet 9.-klasse, og tre fjerdedele har ingen faglig uddannelse derefter. Kun fire procent kan med lodder og trisser regnes for 'højt kvalificerede', hvorfor under en fjerdedel er i én eller anden form for arbejde eller beskæftigelsesterapi.

Deutschlandfunk, Tysklands svar på DR, har fundet ud af, at de største tyske virksomheder, der ellers råbte højest på fremmed arbejdskraft, tilsammen har ansat 800 flygtninge (!) – de fleste i Deutsche Post til sortering og uddeling af pakker og breve.

Og imens tårner regningen for masseindvandringen sig op. Det tyske finansministerium regner med, at udgifterne for 2015- 2020 når op på over 700 milliarder kroner, hvoraf de 77 milliarder kroner skal gå til at lære migranterne tysk og andre færdigheder, før de kan slippes ud på arbejdsmarkedet.

Det må siges at være en langsigtet investering; hvornår mon den giver pote?

Naturligvis vil arbejdsgiverne gerne have konkurrencestærk arbejdskraft. Og naturligvis stoler vi da på det, når de forsikrer os, at de slet ikke er ude efter billige indvandrere til at udføre simple arbejdsopgaver til bundlønninger. Men sporene skræmmer.

Se blot på de flokke af unge afrikanske mænd i Danmark, der får til dagen og vejen ved at samle flasker, og som holder til på herberger. Mange af dem kom såmænd helt lovligt til Italien og Spanien for at arbejde i drivhuse og på marker, dengang italienerne og spanierne ikke selv gad. Men efter krisen valgte de at blive i Europa, selv om der hverken er brug for dem eller plads til dem.

Hovedkuls import af udenlandsk arbejdskraft er ikke løsningen. Og at foranstalte hjerneflugt fra de afrikanske lande er efter min mening direkte umoralsk. Vi har selv hundredtusinder af danske borgere, som forhåbentlig ikke alle er opgivet som et potentielt tilskud til arbejdsstyrken.

Lad os begynde med dem.

Vi byder dig velkommen til at deltage i debatten på Ekstra Bladets Opinionen. Få enkle regler skal overholdes.

  • Du skal anføre dit fulde navn dvs. fornavn ogefternavn
  • Racistiske eller injurierende kommentarer er forbudt
  • Indlæg med personlige/private oplysninger slettes
  • Grove angreb på personer frabedes
  • Irrelevante indlæg risikerer at ryge ud af debatten
88 kommentarer
Vis kommentarer