Messerschmidt: Den tyrkiske ambassade er en stikker-central

'Tyrkiet er ikke længere en forbundsfælle for Europa eller USA, men en modstander, som bør sættes på plads,' skriver Morten Messerschmidt.
'Tyrkiet er ikke længere en forbundsfælle for Europa eller USA, men en modstander, som bør sættes på plads,' skriver Morten Messerschmidt.

Det må aldrig nogen sinde komme dertil, at danske soldater risikerer at dø for Erdogans Tyrkiet. Tiden er for længst løbet fra det fornuftige i, at europæerne gennem NATO forpligter sig til solidaritet med et land, som reelt er Europas modstander.

Derfor må det være slut med at fedte for præsident Erdogan og Tyrkiet. Efterhånden må det stå klart for den mest multi-kulturelle EU-fanatiker, at Tyrkiet ikke hører hjemme i EU. Men der er desværre også efterhånden tunge beviser på, at Tyrkiet heller ikke hører hjemme i NATO. Tyrkiet undergraver NATO indefra. Med Tyrkiet i NATO bliver NATO en tandløs alliance, som ikke kan forsvare Europa og dermed ikke Danmark.

Det gav god mening, at den vestlige verden allierede sig med en regional supermagt som Tyrkiet under den kolde krig. Sovjetunionen måtte for enhver pris inddæmmes. Nu, knap 30 år efter socialismens og kommunismens nederlag, må vi i Vesten stille os nye spørgsmål.

Hvorfor bliver verdens stærkeste militæralliance NATO og verdens stærkeste økonomi Europa ved med at lade sig koste rundt af Tyrkiet?

Hvorfor er det, at en muslimsk andenrangs-stat får lov til at opføre sig som en uantastelig supermagt på grænsen til Europa? Hvorfor får de endeløse forhandlinger om Tyrkiets optagelse i EU lov til at fortsætte? Hvorfor får præsident Erdogan lov til at forfølge sine modstandere i de europæiske lande? Hvorfor accepterer Vesten, at den tyrkiske hær og dens islamiske lejetropper med NATO-våben angriber kurderne i Syrien? Hvorfor skal Tyrkiet have lov at diktere til NATO og EU, hvem der er 'terrorister'?

Det dilettantiske kup – eller hvad det nu var – i 2016 kom som en appelsin i Erdogans ottomanske turban. Hundredtusinder af lærere, jurister og andre offentligt ansatte er blevet udrenset og frarøvet deres livsgrundlag. Tusinder er fængslet, og alle slags regeringskritiske medier er blevet lukket under undtagelsestilstanden.

Du kan sige, at den slags ikke truer Europa; omend det er tankevækkende, at 61 procent af de tyrkiske statsborgere i Danmark, som deltog i afstemningen sidste år - mange af dem født her – stemte ja til at give Erdogan nærmest diktatoriske beføjelser.

Men det truer direkte Europa, Vesten og Danmark, når Tyrkiet forhindrer os i at give Islamisk Stat dødsstødet i Syrien. Når Tyrkiet har blandet sig i det syriske kaos, har det ikke været for at nedkæmpe Islamisk Stat, vælte Assad, standse brugen af kemiske våben eller for at sikre Syrien en tålelig, fredelig fremtid.

Tværtimod har Erdogans Tyrkiet ydet aktiv bistand til krigere fra Al Nusra og Islamisk Stat, plejet dem på sine hospitaler og tilladt dem at vende tilbage og genoptage deres hellige krig med dens terror og massevoldtægter. Når Tyrkiet blander sig i Syrien er det drevet af et paranoidt had mod den blotte tanke om, at kurderne skulle kunne etablere noget, der ligner et hjemland.

Det paradoksale er, at de kurdere, som den tyrkiske hær og dens islamistiske marionetter angriber og dræber i Syrien, har vist sig at være de eneste effektive forbundsfæller for Vesten i vores krig mod morderne fra Islamisk Stat. Derfor har USA, Tyskland, Frankrig og Storbritannien forsynet kurderne med våben og rådgivere. Og derfor risikerer vi nu, at NATO-våben i hænderne på Tyrkiet koster såvel kurdere som vestlige militærrådgivere livet, mens Islamisk Stat stadig kontrollerer lommer med tusindvis af bevæbnede krigere.

Vi europæere har også oplevet uhørt tyrkisk indblanding i vores lande.

I alle europæiske lande, også Danmark, fungerer de tyrkiske ambassader nu som stikker-centraler, hvortil Erdogan-tilhængere opfordres til at angive 'terrorister'. Men for Erdogan er de rigtige 'terrorister' ikke islamiske terrorister, men ethvert medlem af Gülen-bevægelsen, de kurdiske politiske partier – ja, enhver tyrkisk borger, som siger ham imod.

Erdogan og hans AKP-parti har i årevis propaganderet uhæmmet blandt Europas millioner af tyrkere. Han minder dem om, at de først og fremmest er muslimer og tyrkere, som bor i de vantros lande. Da Tyskland, Holland og Østrig til sidst frabad sig Erdogans hadske og intolerante budskab, blev de overdænget med uforskammede beskyldninger om nazisme og racisme.

Som en ren hævnakt bortviste Erdogan sidste år Tysklands fly og personel bort fra den tyrkiske Incilik-base, mens kampen mod Islamisk Stat var på sit højeste. I øvrigt har amerikanske kampfly kun fået lov at operere fra basen, hvis de undlod at yde flystøtte til de kurdiske styrker i Syrien, som bekæmpede Islamisk Stat!

Så meget for Tyrkiet som 'uundværlig' og 'strategisk' partner for Vesten!

Alligevel aflirer de konfliktsky politikere og deres eksperter en remse om Tyrkiets strategiske betydning; om at Tyrkiet bygger bro til Asien, til Mellemøsten og den muslimske verden. Og om, at et udstødt Tyrkiet vil vende sig mod Rusland eller Kina, Iran, Sudan eller Centralasien.

Jamen, det har Tyrkiet allerede gjort!

Et andet argument er, at Tyrkiet beskytter Europa imod en ny flodbølge af migranter. Forkert igen: Resultatet af den aftale, som EU-politikere bryster sig af, er, at mens EU har sendt færre end 2.000 tilbage til Tyrkiet, har Erdogan sendt 12.000 den anden vej. Men når politikere og journalister bliver ved at fremstille fiasko-aftalen som fantastisk vigtig, så forærer de netop Erdogan redskabet til at afpresse EU. Derfor fortsætter de illusoriske forhandlinger om tyrkisk medlemskab af EU; derfor forhandler Bruxelles og Ankara om at give visumfri indrejse til EU for 80 millioner tyrkere.

Ingen dansk soldat skal som følge af NATOs musketered risikere livet for et Tyrkiet, som konsekvent modarbejder Vestens interesser. Tyrkiet er ikke længere en forbundsfælle for Europa eller USA, men en modstander, som bør sættes på plads.

Jeg har ingen tillid til, at EU vil gøre det, men NATO er den garanti, som Tyrkiet i virkeligheden er hundeangst for at miste. I den muslimske kultur, som bringer typer som Erdogan til magten, forstår man kun ét sprog: magtens sprog. Kun truslen om økonomisk, politisk og i sidste ende militær afstraffelse har nogen virkning i Ankara.

NATO er verdens stærkeste militærmagt. Det eneste, vi har at frygte er vores egen frygt for ikke at bruge den magt, som Vesten besidder.

Vi byder dig velkommen til at deltage i debatten på Ekstra Bladets Opinionen. Få enkle regler skal overholdes.

  • Du skal anføre dit fulde navn dvs. fornavn og efternavn
  • Racistiske eller injurierende kommentarer er forbudt
  • Indlæg med personlige/private oplysninger slettes
  • Grove angreb på personer frabedes
  • Irrelevante indlæg risikerer at ryge ud af debatten
kommentarer
Vis kommentarer

Morten Messerschmidt. Medlem af EU-parlamentet for Dansk Folkeparti, skriver om Danmark og verden.

Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Nyhedsredaktør:Kim Vangkilde
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen