Messerschmidt: EU undergraver dansk lov - igen

'EU og Tyrkiet har en såkaldt associeringsaftale. Den er fra 1963, altså længe før at europæerne fandt ud af, det var en rigtig dårlig idé at lade millioner af muslimer indvandre til Europa,' skriver Morten Messerschmidt og beklager, at den bruges til at 'undergrave dansk lov.'
'EU og Tyrkiet har en såkaldt associeringsaftale. Den er fra 1963, altså længe før at europæerne fandt ud af, det var en rigtig dårlig idé at lade millioner af muslimer indvandre til Europa,' skriver Morten Messerschmidt og beklager, at den bruges til at 'undergrave dansk lov.'

Morten Messerschmidt. Medlem af Folketinget for Dansk Folkeparti.

 

Man skal ikke sætte ræven til at vogte gæs, lyder et gammelt ordsprog. Men det er netop, hvad dommerne i Danmarks Østre Landsret har gjort. De har bedt EU-dommerne i Bruxelles bestemme over dansk lov – hvilket altså betyder, at Danmark nu risikerer at blive tvunget til at tage imod op mod 8.000 tyrkere, selv om vi egentlig havde givet dem afslag på familiesammenføring.

I årene 2014 og 2015 gav Danmark afslag på 14.000 ansøgninger om familiesammenføring, cirka 8.000 af dem fra borgere i Tyrkiet. De fik afslag, fordi personerne samlet set var tættere knyttet til Tyrkiet end til Danmark. Hvis de ville være sammen, skulle det altså være i Tyrkiet.

Ansøgerne levede kort fortalt ikke op til tilknytningskravet, som sammen med 24-års reglen, 28-års reglen, boligkrav, forsørgelseskrav, krav om bankgaranti og krav om nul socialhjælp er indført siden 2003 for at bremse indvandringen – og som man alt efter synspunkt kan takke eller forbande Dansk Folkeparti for.

Men vores dommere har efterhånden lært at se sig nervøst over skulderen i retning af Luxembourg og Bruxelles, og de har endnu en gang fået en urolig mistanke om, at vores egne love er i modstrid med EU-domstolens fortolkninger. Ja, man tror det er løgn, men de har frivilligt overladt til EU at bestemme, om de tusinder af tyrkere kan familiesammenføres i Danmark.

Det skyldes, at EU og Tyrkiet har en såkaldt associeringsaftale. Den er fra 1963, altså længe før at europæerne fandt ud af, det var en rigtig dårlig idé at lade millioner af muslimer indvandre til Europa - og dermed også en rigtig dårlig idé at optage et land med 80 millioner muslimer i EU. Men den 56 år gamle aftale stiller stadig Tyrkiet medlemskab af EU i udsigt, og den garanterer tyrkiske gæstearbejdere masser af rettigheder, ofte på lige fod med EU-borgere. Det er den aftale, som EU-domstolen henviste til i 2016, i sagen C -561/14, hvorved Danmark blev tvunget til at give ret til familiesammenføring til en ung tyrkisk mand med sin far i Danmark.

Nu giver Østre Landsrets dommere – trods modstand fra Integrationsministeriets jurister – EU-domstolen lov at gå hele vejen: smække døren på vid gab for tusindvis af afviste indvandrere. 

Advokat Thomas Ryhl, som har gjort det til en levevej at føre retssager imod Udlændinge- og Integrationsministeriet, siger på advokatfirmaet Njords hjemmeside: ”Vi ser frem til, at EU-domstolen sætter tingene endegyldigt på plads. Og vi forventer, at EU-domstolen vil underkende det danske  tilknytningskrav som urimeligt strengt”.

Thomas Ryhl gnider sig i hænderne ved udsigten til endeløse sagsanlæg mod den danske stat, ikke kun fra 8.000 utilfredse tyrkere men også andre, som dansk lov har forhindret i at indvandre til Danmark.

Vi har været der før: Når danskerne har valgt politikere til at forsøge at dæmme op for indvandringen, har EU tvunget vore embedsmænd og lovgivere til at løbe i zig-zag for at finde nye veje og smuthuller for kunne opfylde befolkningens ønsker og de folkevalgtes beslutninger. 

Men, vil du måske indvende, Danmark har da sit retsforbehold, som udtrykkeligt siger, at vi har ret til at føre vores egen politik på udlændingeområdet? Ja, det burde give sig selv. Men netop vores retsforbehold er en torn i kødet på EU-kleresiet, herhjemme såvel som nede i Bruxelles, og det klør i fingrene på EU-politikerne for at undergrave det. 

Også i regeringspartiet Venstre. Trods flere folkelige nederlag forsøger man i Venstre at genfinde sin gamle EU-begejstring. Men hvad vil Venstre sige til danskerne, hvis EU-domstolen om føje tid beordrer Danmark til at modtage tusindvis af tyrkere? Skal vi igen høre jubelsangen om, at det hele er prisen værd, fordi EU i en menneskealder har forhindret krig, sikret freden samt velstanden, harmonien og trygheden i Europa?

Vi byder dig velkommen til at deltage i debatten på Ekstra Bladets Opinionen. Få enkle regler skal overholdes.

  • Du skal anføre dit fulde navn dvs. fornavn ogefternavn
  • Racistiske eller injurierende kommentarer er forbudt
  • Indlæg med personlige/private oplysninger slettes
  • Grove angreb på personer frabedes
  • Irrelevante indlæg risikerer at ryge ud af debatten
97 kommentarer
Vis kommentarer