Messerschmidt: 'Ghettoernes problem er ikke betonen – men beboerne'

Billede fra Gellerup i Brabrand ved Aarhus. FOTO Claus Bonnerup
Billede fra Gellerup i Brabrand ved Aarhus. FOTO Claus Bonnerup

Morten Messerschmidt. Medlem af Folketinget for Dansk Folkeparti.

 

Skovparken, Agervang, Sundparken og Solbakken. Idylliske navne med masser af dansk natur. Man kan næsten høre fuglene kvidre over de grønne agre og bølgerne skvulpe i fjordene på en dejlig dansk sommerdag.

Men føjer vi også navnene Vollsmose, Gellerup og Mjølnerparken til listen, så vågner man op til en helt anden virkelighed, hvor de kønne danske stednavne ikke kan tilsløre virkeligheden eller forvandle belastende boligområder til harmoniske bofællesskaber. De er indekseret efter regeringens ghetto-liste. Men det er i virkeligheden misvisende.

Jeg ved ikke, hvem der brugte udtrykket først. Måske en RUC-lektor, en DR-journalist eller en venstrefløjspolitiker? Ordet 'ghetto' antyder, at en undertrykt og forfulgt befolkningsgruppe er blevet spærret inde - typisk mod sin vilje - for at beskytte eller afsondre den fra et fjendtligt samfund. I den sene middelalder tillod eller beordrede de lokale bystyrer i Europa,  at jøderne slog sig ned i et separat område, ofte omgærdet af en beskyttende eller indespærrende mur.

De tyske nazister oprettede ghettoer med henblik på at udrydde jøderne.

Men i dag ville ingen jøde vove at give sig til kende i vore dages ghettoer, i Rosengården i Malmø, Vollsmose i Odense eller Bagneux uden for Paris. Så hvorfor dette begreb?

Vore dages ghettoer i Danmark og andre europæiske lande har intet tilfælles med fortidens. Lejlighederne er store og lyse med altaner, affaldsskakter, gulvvarme, elkomfur, køleskab, kabel-TV, dørtelefon, trappevask, vicevært, ungdomsklub, bordtennis, nærkampsport, festlokaler, svømmehaller, legepladser, fodboldbaner, fællesvaskerier, parkeringspladser, cykelkældre, pulterrum og bus eller tog lige udenfor døren. Samt boligsikring, fripladser i institutioner og diagnoser som fribillet til borgerløn, udskrevet af velvillige læger, socialrådgivere og psykologer.

Vore dages ghettoer blev projekteret af politikere, sociologer og arkitekter, som troede, at de kunne se langt ind i fremtiden og nok vidste, hvad der tjente borgerne bedst. Fra Lyon over Birmingham til Gellerup og Amager blev der fra 60’erne bygget lejligheder beregnet på at huse industri- og skibsværftsarbejdere, funktionærer og kontorfolk og deres familier med plads til en lille bil på parkeringspladsen.

Trods konformiteten var meningen god nok: et alternativ til storbyernes gamle og forhadte slum. Men da luftkastellerne forduftede, blev de almennyttige gigantprojekter til en økonomisk, social og kulturel møllesten om velfærdssamfundets hals.

Hvem fra Libanon, Irak, Afghanistan, Somalia, Tyrkiet eller Syrien vil ikke drømme om at skifte den lokale tilværelse ud med et liv i en dansk 'ghetto'? Hvilken familie nede i de lande vil ikke gerne tvangsgifte deres datter med en fætter i sådan en ghetto, også selv om journalister og kultursociologer medlidende kalder ham 'fattig'?

Indbyggerne i vore dages ghettoer er ikke ofre eller tabere; men vinderne i det store lotteri blandt millioner, som har fundet ud af, at ingen lande som de vestlige, kristne samfund giver mennesker en værdig behandling og et liv i materiel komfort.

Ingen araber eller afrikaner kunne drømme om bedre muligheder for sig selv og sine børn. At de ikke har lyst eller evne til at udnytte de rundhåndede tilbud, som det danske samfund tilbyder dem, skal ingen dansker have dårlig samvittighed over.  

Med den nutidige brug af ghetto-ordet er virkeligheden blevet vendt om. Vore dages ghettoer er ikke beboet af knugede mennesker, som frygter forfølgelse. Tværtimod: det er borgerne uden for ghettoen, som frygter ghettoens beboere. Og med rette. Med terroristen Omar El-Husseins ord:

'De vantro troede, at deres fæstninger ville beskytte dem mod Allah; men Allah viste sig for dem fra et sted, de ikke regnede med, og kastede frygt i deres hjerter.'

Det 'sted, de ikke regnede med' var velfærdsghettoen Mjølnerparken, hvor den nu afdøde terrorist lagde et citat fra koranen ud på facebook, kort tid før han spredte død og skræk i København i februar 2015. Det var også fra såkaldte ghettoer, at de to drabsmænd satte ud for at begå massakren på Charlie Hebdo i Paris.

I dag bliver brandfolkene bombarderet med flasker og sten – eller raketter nytårsaften - når de forsøger at slukke brande, som ghettoens 'udsatte' unge har påsat. Politifolk bliver overfaldet og gennemtæsket, som det skete for en kvindelig fransk betjent nytårsdag i ghettoen Champigny-sur-Marne. Europas ghettoer har udklækket tusinder af islamiske frivillige til hellig krig under Islamisk Stats sorte banner i Irak og Syrien.

I dag udgør adskillige almene boligbyggerier tikkende bomber i ethvert europæisk land. Fra dem udgår en trussel, som nok så mange velmenende og naive konsulenter, projektmagere, socialarbejdere og milliarder af skattekroner ikke kan afværge. Og slet ikke, hvis danskerne opretholder en ubegrundet skyldfølelse over at have svigtet svage og forsømte mennesker.

Det er ikke arkitektur, beton eller etagebyggeri, som er problemet. Det er ikke danskernes nærighed, ligegyldighed, mangel på tilskud, service og socialarbejdere, som har gjort de moderne ghettoer til mellemøstlige parallelsamfund. At rive bygningerne ned vil være en foragt over for de milliardværdier, som hårdtarbejdende danske skatteborgere har skrabet sammen gennem et halvt århundrede.

Målet må være, at hvad vi i dag kalder ghettoer en skønne dag er omskabt til velordnede boligfællesskaber med lovlydige, arbejdende borgere i velfungerende familier. Midlet er, at de anti-danske elementer, som skaber problemerne, bliver sendt ud af landet, og at der ikke kommer flere til. Og det kræver, at den danske stat utvetydigt viser, hvem der skal bestemme i ghettoerne.

Vi byder dig velkommen til at deltage i debatten på Ekstra Bladets Opinionen. Få enkle regler skal overholdes.

  • Du skal anføre dit fulde navn dvs. fornavn ogefternavn
  • Racistiske eller injurierende kommentarer er forbudt
  • Indlæg med personlige/private oplysninger slettes
  • Grove angreb på personer frabedes
  • Irrelevante indlæg risikerer at ryge ud af debatten
39 kommentarer
Vis kommentarer