Læger uden grænser er nu blevet en politisk organisation, som føler, at den har en moralsk ret til at tvinge europæerne til at acceptere masseindvandring.
De bør stoppes.
Har vi ikke alle haft stor sympati for Læger Uden Grænser? Jo, opofrende frivillige, som tager til gudsforladte lande for at bygge klinikker, skaffe rent vand og medicin i et tappert forsøg på at udrydde ebola, kolera og andre epidemier, fortjener vores beundring. Men nu er Læger Uden Grænser gået over stregen, over sømilegrænsen og langt udenfor, hvad der var organisationens formål.
Læger Uden Grænser har fragtet tusindvis af unge afrikanske mænd til Italien, som italienerne nu må bære byrden af.
Nogle 'kedelige' tal: Omkring 370.000 migranter krydsede Middelhavet i 2016. Af dem er ca. 190.000 strandet i Italien. I år er over 80.000 foreløbig ankommet til Italien, 1.000 om dagen, nu hvor vejret er bedre. Omkring 1.300 menes druknet. FN siger, at de fleste migranter kommer fra Nigeria, Eritrea, Bangladesh, Gambia, Mali, Elfenbenskysten, Senegal, Pakistan og Marokko.
90 procent af asylansøgerne er unge mænd.
Stort set ingen af dem har krav på asyl. Men ingen bliver sendt tilbage.
Lige nu befinder der sig omkring en million migranter under og over jorden i Italien. Før rejste de videre til Nordeuropa, men nu har Frankrig, Østrig og Schweiz lukket deres grænser. Nu lever de fra hånden til munden, i overfyldte asylcentre, tomme fabriksbygninger, og på gaden under åben himmel.
Migranternes udsigter er håbløse, for der findes intet arbejde til unge afrikanere i et Europa, hvor ungdomsarbejdsløsheden i nogle lande er på mellem 25 og 40 procent. Italienerne har været tålmodige, men en gigantisk vagabondhær af unge mænd fra Afrika er en tikkende bombe.
Hvordan er det kommet dertil? Hvordan er de kommet til Italien? Ifølge FN er de alle som én blevet fragtet fra Libyen af italienske og af andre europæiske flådefartøjer.
Og af en armada af NGO-skibe.
Ifølge EU’s grænseagentur, Frontex, er 40 pct. - knap 32.000 af de 80.000 migranter, som i år er ankommet til Italien - blevet samlet op af fartøjer ejet af private foreninger, eller såkaldte NGO’er. Mindst 15 NGO-fartøjer opererer i og udenfor Libysk farvand, hvoraf Læger Uden Grænser ejer mindst tre: 'Dignity One', 'Bourbon Argos' og 'Aquarius'.
Men EU’s grænseagentur, Frontex, som ellers er meget forsigtig med ikke at lægge sig ud med menneskerets-lobbyen og NGO’erne, advarer imod den private foretagsomhed:
'Vi må ikke støtte de kriminelle netværk og menneskesmuglere derved, at europæiske fartøjer opsamler migranter stadig tættere på Libyens kyst. (...) Det får blot menneskesmuglerne til at stuve endnu flere migranter ned i ikke-sødygtige fartøjer med for lidt vand og brændstof,' siger Frontex’ chef Fabrice Leggeri.
Sidste år fik Financial Times fat på en intern rapport fra Frontex. Ifølge den skulle migranterne have fået 'klare anvisninger før afgang på den præcise retning at følge for at nå NGO-bådene'. Frontex hævder i rapporten, at mange af migranterne havde fået besked af NGO-aktivisterne på ikke at samarbejde med de italienske myndigheder og til at lyve sig yngre til at være 'uledsagede flygtningebørn'. (De samme beskyldninger har anklagemyndigheden på Sicilien i øvrigt fremført).
Antallet af migrantbåde, som udsendte nødsignaler faldt også påfaldende, fordi NGO-skibene begyndte at opsøge bådene, længe før de var i havsnød. Frontex-rapporten siger, at NGO-bådene sejlede stadig tættere på Libyen og sendte lyssignaler ind til kysten. Ifølge andre beretninger foretrækker menneskesmuglerne ligefrem NGO-skibene frem for EU-skibene, fordi de ledsagende fiskerbåde bagefter kan redde motor og båd;
EU-skibene har nemlig ordre til at destruere smuglerfartøjerne.
Læger Uden Grænser reagerer med raseri over Frontex’ anklager. De benægter, at de lokker migranter til havs og gør smuglernes job lettere; de er kun ude på at redde liv; de ikke kan ligge og vente på, at bådene kommer i havsnød, og det er i øvrigt ikke deres opgave at samarbejde med Italiens politimyndigheder, messer de.
Jeg tror, at det eneste de selvfede NGO-besætninger har respekt for, er at blive retsforfulgt som 'rigtige', såkaldte 'kyniske' menneskesmuglere: Italien har al ret til at straffe dem med bøder og fængsel. Og til at konfiskere og ophugge deres skibe.
Læger Uden Grænser har ifølge eget udsagn årligt fået omkring 420 millioner kroner fra EU’s institutioner og EU-landene. Jeg opfordrer til, at man ikke lægger en eneste krone i Læger Uden Grænsers raslebøsser, før de holder op med at bruge pengene på at belaste Europa med uønskede migranter.