Messerschmidt: Lad borgerne vælge politidirektøren

Jeg kom uvægerligt til at tænke på den tidligere irakiske informationsminister, Mohammed Saeed al-Sahhaf – måske bedre kendt som Komiske Ali – da jeg forleden så vort lands justitsminister, Søren Pape, selvtillidsfuldt erklære, at nu havde den utålelige og groteske bandekrig kulmineret og ville aftage.

For NU ville den handlekraftige regering sætte ind med diverse stramninger og forbedringer. Igen-igen.

Komiske Ali gjorde som bekendt sig selv herostratisk berømmet ved gang på gang indædt at fastholde, at Irak ikke var ved at blive invaderet af amerikanerne, selv om vi alle på tv-transmissionerne kunne høre eksplosionerne i baggrunden. Det var selvsagt ikke specielt befordrende for hans troværdighed.

På samme måde er det heller ikke specielt befordrende for hverken regeringens eller justitsministerens troværdighed, at der blot få timer efter justitsministerens skånselsløse retorik atter blev skudt løs i gaderne på Nørrebro – igen mod fuldstændig sagesløse borgere. Gudskelov er endnu ingen blevet dræbt – men hvor længe varer det ved?

Regeringens og politiets magtesløshed udstilles nu dagligt for åben skærm, og det er mildest talt ikke befordrende for danskernes tillid, at vi i dag har en regering, der åbenlyst ikke længere magter at beskytte og sikre sine borgere, alt i mens politiet slet og ret må ty til at advare unge mænd mod overhovedet at bevæge sig ud i gadebilledet, for her risikerer de altså ganske enkelt at blive plaffet ned.

I København!? I vores Danmark!?

Ingen kan i dag være i tvivl om, at vi med de jævnlige skuddueller på Nørrebro nu for alvor mærker de dystre konsekvenser af mange års katastrofal udlændingepolitik, hvor bedrevidende politikere, der mente at være både bedre og mere indsigtsfulde mennesker end flertallet af befolkningen, naivt har spillet russisk roulette med det danske folks fremtid.

Én ting er, at regeringen har sovet i timen. En anden ting er, at utallige tidligere regeringer kynisk har negligeret problemets omfang og ladet stå til, mens antallet af utilpassede indvandrere og flygtninge, der ikke ønsker at tage del i vort samfund, er vokset kolossalt. Det er forstemmende – men det ved vi jo.

Men at vi også nu skal opleve et politi, der skændes indbyrdes om, hvorvidt man i det hele magter kampen mod banderne, er mildest talt fortvivlende for den almindelige dansker, der som det mindste må kunne gøre sig håb om, at vi dog har et politi, der fungerer; et politi, der én gang for alle kan komme den groteske bandekrig til livs og få udvist de kriminelle sjakaler, der ikke hører hjemme i vores hovedstad eller vores land.

Derfor er det også bekymrende at høre, hvordan politiet længe har undladt at tage advarsler og stærkt bekymrede henvendelser fra borgere på Nørrebro alvorligt, og hvordan løsladelsen af et ledende bandemedlem kunne kulminere med, at han blev hentet af en meget stor gruppe bandemedlemmer og kørt hjem til København og fejret og tilbedt som konge af Blågårds Plads – uden indsigelser fra ordensmagten.

Selvfølgelig handler det her også om politiets ressourcer. Men det ændrer ikke på, at de store tabere i bandekrigen er magtesløse, sagesløse og uskyldige borgere.

Derfor finder jeg god grund til igen at overveje et forslag, som jeg sidste sommer fremsatte internt i Dansk Folkeparti, om at lade danskerne udpege og vælge landets politidirektører, der skal stå til ansvar over for borgerne.

Forslaget blev aldrig behandlet, og jeg må indrømme, at det siden gik lidt i glemmebogen. Men måske er det ved at være på tide for alvor at overveje at demokratisere politiet; ligesom vi har folkevalgte borgmestre, som skal tilgodese deres borgeres tarv, lige sådan bør vi have folkevalgte politidirektører. Det kan være med til at sikre, at almindelige danskeres interesser i højere grad sættes på dagsordenen hos politiet, fordi et valg til embedet som politidirektør kan give borgerne indflydelse på, hvordan politiet prioriterer sagerne i de forskellige politikredse.

Det system har man alle dage haft i USA, og i Storbritannien blev det indført for få år siden.

I dag oplever vi igen og igen, at politiets prioriteringer på centrale områder synes at være ude af trit med danskernes virkelighed og retsopfattelse, og jeg mener stadig, at vi har brug for et wake-up call, hvor politiet bliver bragt tilbage til den virkelighed, hvor de fleste borgere befinder sig. For mister vi først tilliden og troen på vort politi, står det virkelig skidt til.

Vi er nødt til at sørge for, at politiet går langt hårdere til eksempelvis kriminelle udlændinge, der skal udvises i langt større stil. Det kan vi blandt andet gøre ved at sikre, at de, der har ansvaret for det daglige arbejde, også skal stå til ansvar over for borgerne. For det er borgernes liv det gælder.

Vi byder dig velkommen til at deltage i debatten på Ekstra Bladets Opinionen. Få enkle regler skal overholdes.

  • Du skal anføre dit fulde navn – dvs. fornavn og efternavn
  • Racistiske eller injurierende kommentarer er forbudt
  • Indlæg med personlige/private oplysninger slettes
  • Grove angreb på personer frabedes
  • Irrelevante indlæg risikerer at ryge ud af debatten

Vi byder dig velkommen til at deltage i debatten på Ekstra Bladets Opinionen. Få enkle regler skal overholdes.

  • Du skal anføre dit fulde navn dvs. fornavn og efternavn
  • Racistiske eller injurierende kommentarer er forbudt
  • Indlæg med personlige/private oplysninger slettes
  • Grove angreb på personer frabedes
  • Irrelevante indlæg risikerer at ryge ud af debatten
kommentarer
Vis kommentarer

Følg Ekstra Bladet

- så giver vi dig noget at tale om

Følg Ekstra Bladet

Morten Messerschmidt

Medlem af EU-parlamentet for Dansk Folkeparti, skriver om Danmark og verden.

Hent flere