Selvfølgelig skal man kræve karakteren 4 i gymnasiet

Nikita Klæstrup. Nikita Klæstrup, blogger og instagramhit, der skriver om politik, og den offentlige mening.

I min folkeskole havde jeg en god veninde, der virkelig ønskede at blive konditor. I 9. Klasse tog hun endda til Fyn og var i praktik hos en konditor i en uge. Hun var slet ikke i tvivl om, hvad hun ville.

Omgivelserne var imidlertid heller ikke tvivl om, hvad hun skulle.

Da min veninde skulle til at vælge uddannelse efter folkeskolen, rådede både studievejleder og forældre hende til at begynde i gymnasiet. Hvilket ikke var overraskende. Det var et råd, stort set alle fra min klasse fik. Uanset om evnerne rakte. Eller om interessen var der.

Jeg behøver vel ikke fortælle, at min veninde droppede ud af gymnasiet efter relativt kort tid?

Gymnasiet er ikke for alle. Nogle har ganske enkelt ikke den boglige interesse, der skal til. Andre ikke har evnerne. Alligevel har vi et samfund, der prøver at presse en hel generation ind på gymnasiet; som var det en basal menneskeret for enhver dansk skoleelev at få adgang.

Resultatet er mildt sagt uheldigt. Det fagligt niveau på gymnasierne er faldende. En masse unge ender med en gymnasial uddannelse, de ikke kan bruge til noget. Endnu værre er det dog for dem, som ender med at droppe ud. De har spildt en masse tid, og samfundet har spildt en masse ressourcer. Men hey - i det mindste var festerne fede, så længe det varede!

At påstå at alle unge skal tage en gymnasieuddannelse, på trods af manglende evner eller interesse, er for mig at se et klart tegn på uddannelsessnobberi. En gymnasial uddannelse er ikke vigtigere, finere eller bedre end en erhvervsuddannelse. Og endnu mere væsentligt; en gymnasial uddannelse er ikke for alle.

Tømreruddannelsen er heller ikke for alle. Frisøruddannelsen er ikke for alle. Uddannelsen som kok er ikke for alle.

Hvis man insisterer på en uddannelse, som alle kan være med i, må man simpelthen sænke niveauet så meget, at ingen får noget ud af den pågældende uddannelse. Og netop det har vi længe gjort på gymnasierne.

Et karakterkrav på 4 vil være med til at højne niveauet og sikre, at de egnede elever kom ind. Hvorimod de elever, som ikke er egnet, i stedet kan få hjælp til at finde den rigtige uddannelse eller bruge et år i 10. klasse til at forbedre sig. Faktum er, at et karakterkrav på 4, i virkeligheden er et krav på et absolut minimum af kompetence. Se bare på beskrivelsen af karakteren 4:

’Karakteren 4 gives for den jævne præstation, der demonstrerer en mindre grad af opfyldelse af fagets mål, med adskillige væsentlige mangler.’

At kalde dét en 'karaktermur' og klage over, at det vil gøre det sværere at komme ind på gymnasiet, ville være lige så dumt, som hvis jeg klagede over den kompetencemur, der gør det svært for mig at blive chef for Neurologisk Klinik på Rigshospitalet.

Ikke at stille krav til unge, er at gøre dem en bjørnetjeneste. Det er ydermere at gøre alle gymnasierne en bjørnetjeneste. Ikke alle skal være bogligt uddannede. Vi bør derimod sikre, at de der er, bliver de bedste.

1 af 2 Nikita Klæstrup. Foto: Tariq Mikkel Khan
2 af 2 

Vi byder dig velkommen til at deltage i debatten på Ekstra Bladets Opinionen. Få enkle regler skal overholdes.

  • Du skal anføre dit fulde navn dvs. fornavn ogefternavn
  • Racistiske eller injurierende kommentarer er forbudt
  • Indlæg med personlige/private oplysninger slettes
  • Grove angreb på personer frabedes
  • Irrelevante indlæg risikerer at ryge ud af debatten
56 kommentarer
Vis kommentarer