Hvorfor ikke give hende dansk statsborgerskab?

Nima Zamani. Jurist og tidl. vært på Radio24syv

Jeg gik på gymnasium med en pige fra Mellemøsten, der nu er lægeuddannet på Aarhus Universitet. Hun taler flydende dansk og lever, ligesom jeg, hovedsageligt efter danske normer. Hun havde 9,5 i karaktergennemsnit. Men hun dumpede indfødsretsprøven, fordi hun svarede forkert på et spørgsmål om, hvornår Danmark opstod.

Er det rimeligt?

De sociale medier er i øjeblikket spækket med veluddannede danskere, der griner ad, at indfødsretsprøven er irrationelt svær.

Jeg har også taget testen. Og mit resultat var ikke godt nok til at bestå.

Men det er stort set ligeså irrelevant, om jeg kan bestå prøven, som når journalister vil have politikere, herunder prøvens egne fortalere til at forsøge at bestå den. Vi har allerede statsborgerskab. Prøvens formål er ikke at tage statsborgerskabet fra dem, der ikke kan klare testen uden forberedelsestid, men at give statsborgerskab til dem, der er kommet til Danmark og gerne vil gå den ekstra mil, der kræves, når man også ønsker dansk pas og politisk indflydelse ved folketingsvalg.

Der skal stilles store krav til opnåelsen af dansk statsborgerskab.

Det er i orden at kræve, at udlændinge aktivt skal studere et bestemt stykke pensum. Det er, som radioværten Anne Sophie Hermansen har skrevet på Facebook, ikke selve spørgsmålene i prøven, der nødvendigvis er synderligt relevante for at kalde sig dansker, men derimod kravet om, at udlændingen vil yde noget for at blive statsborger.

I debatten om prøvens irrelevante eller svære spørgsmål glemmer folk, at udlændingen allerede forud for prøven, der kan give statsborgerskab, har fået tildelt ophold i Danmark.

Man kræver således, at udlændingen har en tilstrækkelig iver efter at yde noget ekstra for også at få statsborgerskab – uanset om det handler om Tycho Brahes opdagelse af en ny stjerne eller hvad Dansk Sprognævn kalder deres ordbog.

Men reglerne på området er også utilstrækkelige og bureaukratiske.

Hvad jeg synes historien om min veninde fra gymnasiet vidner om.

Hun prioriterede blandt andet at gå til basketball, feste og score topkarakterer i de fleste fag. Med en studentereksamen og i pigens tilfælde, 12-taller i både dansk og historie, var det til grin, at man krævede en bestået indfødsretsprøve for, at hun eksempelvis kunne stemme på sit favorit-parti, når der var valg.

Vi andre kunne ikke forliges med tanken, fordi hun var ligesom os.

Men man kræver fortsat en bestået indfødsretsprøve, før borgere som hende kan opnå statsborgerskab.

Som reglerne er i dag, skal man opfylde en række betingelser for at opnå dansk statsborgerskab. Man må ikke have begået kriminalitet, man må ikke have modtaget offentlig forsørgelse, man skal have dansk kundskaber i form af beståede danskkurser. Og man skal have haft ophold i landet. Og herudover skal man så bestå indfødsretsprøven.

Har man ikke en studentereksamen eller tilsvarende, er det, som jeg skrev indledningsvist, rimeligt at stille krav i form af en indfødsretsprøve, der kræver forberedelse. Men der mangler en dispensationsregel. En regel i de tilfælde, hvor man opfylder alle øvrige betingelser og har bestået en studentereksamen.

Man kan roligt sige, at der er udvist tilstrækkelig grad af lyst til at deltage i samfundet og studere Danmark, når man har styr på sine islandske sagaer og Danmark i middelalderen.

Vi byder dig velkommen til at deltage i debatten på Ekstra Bladets Opinionen. Få enkle regler skal overholdes.

  • Du skal anføre dit fulde navn dvs. fornavn ogefternavn
  • Racistiske eller injurierende kommentarer er forbudt
  • Indlæg med personlige/private oplysninger slettes
  • Grove angreb på personer frabedes
  • Irrelevante indlæg risikerer at ryge ud af debatten
75 kommentarer
Vis kommentarer