'Jeg er begyndt at tænke, er der andre steder i verden, jeg kan bo?'.
'Jeg føler mig ikke dansk mere.'
Sådan sagde Omar Marzouk til BT i søndags. Han synes, at tonen er blevet alt for grov, når snakken går på udlændinge. Og jeg er sådan set ikke uenig. Men jeg er skuffet. Det bliver man, når en rollemodel stikker halen mellem benene.
Som teenager var han min yndlingskomiker. Jeg klappede i mine pubertetsbløde kebab-hænder, da jeg skulle se ham live efter at have set 'Krig, terror og andre sjove ting' 15 gange.
Hans jokes handlede om at bo i Danmark med mellemøstligt udseende. Noget jeg kunne relatere til som eneste gurker-dreng i en folkeskoleklasse på 30 elever. Han lavede også jokes om kulturforskelle. De ramte mine betragtninger om, hvordan mine forældre var anderledes i forhold til mine klassekammeraters lige i røven.
Omar Marzouk har været en af kunstmiljøets største ambassadører for integration.
Det overskygges desværre i nyere tid, fordi han har gang i en uigennemskuelig sammenblanding af satire og seriøs Facebook-debat.
Marzouk brokker sig over tonen i debatten og kalder samtidig Naser Khader for nazist. Det gør han i satirisk øjemed, men satiren emmer af alvor i debatten imellem dem på Facebook. Her har Omar selv skrevet i en vred, forhånende og generaliserende tone med vendinger som 'I perkere'.
Jeg er ikke politisk enig med Khader. Jeg påpeger blot hykleriet. Man må kunne forvente, at Omar Marzouk selv var forgangseksempel for det, han ønsker. En ordentlig tone i debatten. Og gensidig respekt.
Fair nok, hvis du vil bo i et andet land, fordi du vil slappe af eller har et nært forhold til Egypten, Omar. Men forlad os ikke på grund af ekstreme udsagn fra nogle politikere og partier. Lad dog være med at lytte til Martin Henriksens selvfede definition af danskhed.
Hvis vi lyttede til Martin Henriksen, ville der være en mur nede ved den dansk-tyske grænse. Det ville give bødestraf for børn at tale arabisk i frikvarterne. Og arabiske skilte i Føtex ville medføre udvisning. Hvis altså en medarbejder med anden etnisk baggrund havde fundet på ideen.
Heldigvis griner flertallet af danskere stadig ad Martin Henriksen. Fordi hans holdninger er diskriminerende og baseret på følelser. Men du gør hans ord unødvendigt magtfulde, når du som offentlig person og rollemodel for mange indvandrere giver udtryk for, at hans type har frataget dig følelsen af at være dansk.
Omar, du er stærkere, tænker jeg.
Du har gjort en indsats for integrationen gennem tiderne, men hvis jeg som ung og identitetsforvirret indvandrerdreng åbnede BT og læste dine udtalelser, ville jeg for alvor føle mig forvirret omkring min danskhed. 'Hvis en kendt ambassadør for integrationen skrider, så gør jeg da også,' ville jeg være fristet til at tænke.
Med den tilgang får Martin Henriksen Danmark for sig selv. Det vil ingen af os jo have.
