Politikere panikker over voldtægtssag

Nima Zamani. Jurist og tidl. vært på Radio24syv

Den seneste periodes voldtægtssager har spredt en stemning, der har blottet debatten for fornuft.      

Man har ikke kunnet debattere emnet i lovgivningsmæssigt øjemed uden, at hidsige feminister bliver konfronterende med spørgsmål som: ”Hvorfor forsøger du at relativisere voldtægt?” og ”Hvorfor forsvarer du voldtægtsforbrydere?”.

Jeg gør ingen af delene.

Hvis man går i dybden med den mest omtalte sag fra Herfølge, hvor tre teenagere, ifølge anklageskriftet, voldtog en teenagepige, er det en omgang ubehagelig læsning, hvor man ikke kan undgå at føle med pigen.  Selvom retsmedicinerne fandt frem til, at pigen ikke var bevidstløs, kan hun sagtens have været fuld og svimmel i en sådan grad, at hun ikke har kunnet sige fra. Derfor er det forståeligt, at afgørelsen kan vække vrede.

Men i en retsstat kan og skal dommerne ikke se bort fra, at retsmedicineren fandt frem til noget andet end anklagerens påstand, og at anklagerens påstand om, at drengene havde efterladt hende i hjælpeløs tilstand med trusserne trukket ned var forkert. Pigen havde tidligere sagt til politiet, at hun blev fundet sådan, fordi hun skulle tisse og var væltet bagover.

Jeg siger dermed ikke, at jeg ved, hvad der er sket, men det er svære at smide nogen i fængsel i to og et halvt år (nu tre og et halvt) med den slags usikkerheder.

Der er mørketal, der omfatter potentielt daglige voldtægter indenfor parforholdet, hvor der som følge af forholdets status ikke sker politianmeldelse. Der er årligt 4200 tilfælde, hvor kvinder oplever at have været udsat for tvangssamleje. Der er også situationer, hvor kvinden ikke anmelder voldtægten, fordi det er for hårdt at skulle gennemgå hele retsforløbet. Jeg anerkender, at problemerne er enorme.

Men angsten, og dennes affødte følelser, må ikke præge fornuften i forhold til vores grundlæggende demokratiske principper. Mange har på det seneste spurgt, om vores retssystem og lovgivning undertrykker kvindens seksuelle ret, fordi det er for nemt at spille dum og tiltvinge sig samleje. Selvom erfaringen viser, at det har den modsatte effekt end ønsket, er særligt SF og Enhedslisten opsatte på at løse problemet ved at kriminalisere uagtsom voldtægt. Dansk Folkeparti er også villige til at kigge på en justering, men er tilbageholdende, fordi de er usikre på virkningen.

I Norge har man indført reglen, men en gennemgang af norske sager viser, at 24 ud af 25 domme om uagtsom voldtægt ville blive dømt som voldtægt efter de nuværende regler i Danmark. Når dommen er uagtsom voldtægt slipper gerningsmanden også afsted med en mildere straf. Dertil er antallet af dømte i voldtægtssager ikke steget siden 2000, hvor reglen blev indført.

Det er i sandheden et eksempel på panik, når Dansk Folkeparti, der altid går ind for en strammere straffelov, opfordrer til besindelse, mens SF og Enhedslisten gør det modsatte.

Man skulle tro, at man havde oplevet den største fadæse, da jurist og retsordfører Pernille Skipper ikke havde læst dommen, men alligevel erklærede sig sikker på, at de frikendte drenge var skyldige.

Men det blev næsten værre, da folketingspolitikeren, Peter Hummelgaard (S), der også er jurist, for to uger siden skrev på Facebook, at man i voldtægtssager bør holde sig fra at vurdere kvindens udviste signaler forud for den påståede voldtægt.

Dermed undergraver Hummelgaard kravet om forsæt, der er den overordnede forudsætning for at blive idømt fængselsstraf. Forsæt betyder med andre ord, at intentionen og viljen til at begå forbrydelsen skal være til stede. Undlader man at foretage en vurdering af kvindens signaler, er der kun mandens gerning og kvindens udsagn tilbage. Det lyder umiddelbart ikke problematisk, men det er det i praksis.

Med undtagelse af lettere beviselige sager, hvor gerningsmanden decideret overfalder en kvinde og voldtager hende, er de fleste voldtægtssager mere komplicerede og præget af, at der har været udvist interesse kvinde og mand imellem, at de allerede tidligere har haft sex eller, at enigheden ender i uenighed under samlejet. Uden en vurdering af kvindens signaler, er det ikke muligt at vurdere mandens forsæt, og man går således væk fra et helt overordnet juridisk princip, der skal garantere, at uskyldige ikke bliver dømt.

At politikerne nu er villige til at gå på kompromis med disse principper, er ligeså panisk og selvmodsigende, som når ytringsfrihedsfortalere fra Venstre og Dansk Folkeparti ønsker at begrænse ytringsfriheden, fordi den bliver anvendt til holdninger, der ikke passer dem.

Vi byder dig velkommen til at deltage i debatten på Ekstra Bladets Opinionen. Få enkle regler skal overholdes.

  • Du skal anføre dit fulde navn dvs. fornavn ogefternavn
  • Racistiske eller injurierende kommentarer er forbudt
  • Indlæg med personlige/private oplysninger slettes
  • Grove angreb på personer frabedes
  • Irrelevante indlæg risikerer at ryge ud af debatten
26 kommentarer
Vis kommentarer