Jeg nyder at være mand. Bestemt. Det giver unægteligt en masse fordele. Men sommetider ville jeg ønske, at jeg var en kvinde. Kvinder har nogle helt særlige privilegier.
Jeg kunne tage i byen og få mændene til at betale hele gildet ved at se godt ud eller sende udfordrende blikke i baren. Skulle det forekomme, at en af mændene tog de udfordrende blikke bogstaveligt, kunne jeg råbe '#metoo', og han ville straks skide i bukserne og løbe direkte hjem og hænge sig selv.
Jeg kunne også hive en eller anden pløret liderkarl med hjem, få ham til at betale taxaen, sige 'Ja, jeg er på p-piller' og så føde hans barn ni måneder senere og eje en del af hans indkomst de næste 18 år.
Jeg kunne sætte sociale normer ud af spil ved at gå ind på en café og amme barnet foran de spisende gæster. Eller i en Disney-butik. Herefter ville jeg modtage ukritisk støtte fra mine sekteriske social media søstre verden over, når jeg gik hjem og skrev om det sexistiske møgsvin af en medarbejder, der høfligt, men stadig på en ubehagelig og mansplainende måde, bad mig om at gå uden for eller ud på toilettet.
Jeg kunne også slippe for at tage ansvar for mit eget liv. Hvorfor skulle jeg have dårlig samvittighed over, at jeg i tidernes morgen ikke tog mig sammen og knoklede noget mere?
Patriarkatet og strukturerne, som ingen kan se, fordi de er underliggende eller underjordiske, levner alligevel ikke os kvinder en chance. Direktørposter, magt og høj løn er udelukkende forbeholdt mænd.
Jeg kunne betale min husleje ved at lægge nøgenbilleder på nettet og ryste røv foran 200 mænd og derefter blive kendt som hende kvinderettighedsforkæmperen, der havde været udsat for noget så grusomt som objektivisering. Ren Jeanne d'Arc.
Jeg kunne være en gennemsnitlig musiker og begrunde det lave antal vundne priser med, at musikbranchen udelukkende nominerer og booker mænd.
Jeg kunne være min kæreste utro og alligevel slippe afsted med at være offeret, fordi han aldrig gav mig den opmærksomhed, jeg havde brug for. Og havde vi begge været hinanden utro, ville han være et liderligt svin med sin pik, mens jeg stadig ville slippe afsted med at være hende, der bare var utilfreds med forholdet.
Og sidst, men på ingen måde mindst, ville jeg slippe for at bekymre mig om rejsningsproblemer eller 8-sekunders udholdenhed.
Men jeg er ikke afklaret omkring, hvorvidt det er mest fordelagtigt at være mand eller kvinde i dagens Danmark. Det kan ikke måles. Alligevel ser mange kvinder sig selv som ofre, alene fordi de er kvinder.
Jeg synes ikke, det lyder så ringe endda, det der kvinde-halløj.
