Jeg bliver nødt til at skrive dét, som langt de fleste formodentlig tænker, men ikke tør sige, fordi debat-klimaet er på afveje - og fordi dette er Ekstra Bladet, der tør, hvor andre tier.

‘Metoo’-bevægelsen opstod med det noble og retfærdighedssøgende formål at standse navnligt mænd, der misbruger deres position eller magt til systematisk at krænke kvinder på en måde, hvor kvinderne også med god grund har frygtet for deciderede overgreb, herunder seksuelle overgreb og voldtægt.

Kristian Hegaard sidder i kørestol, grundet fejlplacerede knogler. Aldrig har det været mere nemt at sige fra. Aldrig har det været mere umuligt at bruge sit stærkere mandlige køn til at begå overgreb. Aldrig har det været mere sikkert, at den grænseoverskridende adfærd ikke ville ende i et decideret seksuelt overgreb.

Jeg tør i øvrigt æde min gamle hat på, at ingen kvinde på denne planet ville være bange for at gå hjem fra byen en mørk aften, med Hegaard kørende i hælene.

Ingen ved reelt endnu, hvad Kristian Hegaard har gjort, da han i går var ude at indrømme at have opført sig grænseoverskridende. Men man kan hvert fald konkludere, at han ikke har kunnet voldtage eller fastholde nogen.

Således må konklusionen være, at det har taget overhånd, når en mand, der sidder i kørestol, grundet fejlplacerede knogler, føler sig nødsaget til at træde ud af politik, fordi ingen tilsyneladende må være fejlbarlige, herunder krydse hinandens grænser.

Meget godt er afstedkommet med ‘metoo’-bevægelsen. Der er kommet fokus på kvinders rettigheder, og disse er blevet implementeret i vores lovgivning - blandt andet med samtykkeloven. Deciderede krænkere, tenderende til kriminelle, er da også blevet forholdsvist behørigt fældet.

Men jeg bliver simpelthen nødt til at iskrivesætte galskaben, når en mand, der har langt mindre fysiske forudsætninger for at sige fra end sågar den fysisk svageste kvinde, må gå ud af politik for grænseoverskridende adfærd.

Jeg skriver dermed ikke, at kørestolsbrugere ikke kan opføre sig grænseoverskridende, men hvad blev der af en god, gedigen gammeldags undskyldning, hvor man forsoner sig, fordi der rent faktisk ikke er blevet begået noget kriminelt eller dét, der minder om?

Det er simpelthen kommet for langt ud, når Kristian Hegaard skal social media-stemples som et modbydelig monster.