Kære spillere - stop homo-hadet

'DBU, Spillerforeningen og Superligaen har sørget for kampagner imod homofobi. Hjørneflagene på de forskellige stadions har således gennem en periode været regnbuefarvede. 
Men det er ikke nok,' skriver Nima Zamani.  Foto: Jens Dresling
'DBU, Spillerforeningen og Superligaen har sørget for kampagner imod homofobi. Hjørneflagene på de forskellige stadions har således gennem en periode været regnbuefarvede. Men det er ikke nok,' skriver Nima Zamani. Foto: Jens Dresling

Nima Zamani. Jurist og vært på Radio24syv

Homoseksuelle fodboldspillere findes.

De springer ikke ud, men de findes. Alt andet er en statistisk umulighed. Men frygten for primitive fordomme findes også, og den findes alle steder i samfundet.  

DBU, Spillerforeningen og Superligaen har sørget for kampagner imod homofobi. Hjørneflagene på de forskellige stadions har således gennem en periode været regnbuefarvede. Superliga-klubberne har også hver især udsendt pressemeddelelser om, at de tager afstand fra homofobi. De enkelte klubbers anførere har i kampagnens øjemed også spillet med regnbuefarvede bind om armen.

Men det er ikke nok. De mest hårdkogte fans og hooligans vil skide på ovenstående. Og så er det uheldigt nok også blandt de mest hårdkogte fans og hooligans, at den slags primitive syn på seksualitet stortrives.

Det forekommer en anelse politisk ukorrekt og generaliserende at påstå, men de fleste med bare en smule virkelighedsfornemmelse kan nikke genkendende til, at primitive fodboldfans og primitive holdninger går hånd i hånd.

Det er ikke ligefrem tilskuerne på familietribunen, der er mest repræsentative for den homofobi, der stadig hersker uden for stadion og ude i samfundet. Det er bag målet, hvor de forskellige klubbers mest inkarnerede fans hører til.

Inkarnerede fans, der lever og ånder for kampene om søndagen. Inkarnerede fans, der lever og ånder for deres hold. Inkarnerede fans, der forguder spillerne på deres hold. Og hvem lytter man i allerhøjeste grad til? Dem, man forguder.

Derfor var det også altafgørende, da både Viktor Fischer og Mathias Zanka fra FC København valgte at gå forrest i kampen mod homofobi. De gjorde det - modsat de fleste andre spillere - ikke blot på opfordring af DBU eller Spillerforeningen. De gjorde det også som individer.

Viktor Fischer blev mødt med homofobiske skældsord fra både OB- og AGF-tilhængere. Selvom han ikke er homoseksuel, stod han offentligt frem og tog afstand fra idéen om at bruge en seksualitet som skældsord.

Jeg er forholdsvis ofte i Parken for at se FCK spille, og jeg kan love, at Viktor Fischers personlige afstandtagen gør en forskel. Hvis spillerne siger fra over for homofobi, så kan jeg love, at fansene også siger fra over for homofobi.

Derfor undrer det mig også, at man ikke ser flere spillere, der følger trop.

Det er jo ikke en hemmelighed, at det er mere besværligt at være homoseksuel i mindre og mere provinsielle byer. Man skiller sig selvsagt mere ud fra mængden, hvis man er homoseksuel i Randers, Hobro, Herning eller Silkeborg, end hvis man er det i hovedstaden.

Homofobien stortrives desværre i provinsen, men der findes stort set ingen eksempler på Superliga-spillere fra klubberne i provinsen, der via egne platforme deler budskabet om generelt at tage afstand fra homofobi.                     

Jeg er klar over, at det kan virke vilkårligt at forsøge at tilskrive fodboldspillere et ansvar i kampen mod homofobi. Men med stor magt følger stort ansvar.

Så kære spillere - I er ikke politikere eller meningsdannere, men I har mere end nogen andre magten til at gøre noget ved homo-hadet. I appellerer mere end nogen andre til netop den målgruppe, som homofobien trives iblandt.

Nærværende fremstilling kan ikke anfægtes med det ellers så nærliggende argument, at man ikke skal blande sport og politik. At sportsudøvere skal kunne dyrke deres sport og være fri for politisk indblanding.

Homofobi er ikke politik. Homofobi er ikke engang en holdning. Homofobi er had. Intet andet. Og had, dét bekæmper vi sammen. Uanset om man er politiker, meningsdanner, kunstner, menigmand eller forbilledlige fodboldspillere med stjerner nok på skuldrene til at gøre en forskel.

Vi byder dig velkommen til at deltage i debatten på Ekstra Bladets Opinionen. Få enkle regler skal overholdes.

  • Du skal anføre dit fulde navn dvs. fornavn ogefternavn
  • Racistiske eller injurierende kommentarer er forbudt
  • Indlæg med personlige/private oplysninger slettes
  • Grove angreb på personer frabedes
  • Irrelevante indlæg risikerer at ryge ud af debatten
50 kommentarer
Vis kommentarer