Moralen om en burka på en legeplads

Nima Zamani. Jurist og vært på Radio24syv

Den nemme og hurtige adgang til sociale medier har gjort den almindelige dansker mere synlig.

Vi kan kritisere magthaverne. Vi kan blive hørt. Og det er positivt, at den almindelige borger har fået mere magt.

Men sociale medier har også den uheldige virkning, at vi glemmer, at vi hver især har et ansvar for at skabe et samfund, hvor vi føler en fælles forpligtelse til at løse problemerne.

Lad mig give et eksempel:

Folketingsmedlem, Yildiz Akdogan (S), skrev på et tidspunkt en opdatering om en oplevelse på Nørrebro. Hun havde set en kvinde i burka, som madede sin datter på en legeplads. Selv kvindens øjne og hænder var tildækket. Yildiz følte sig krænket, fordi en mor i burka sender et ekstremt forstyrrende signal til sin lille datter.

Det er jeg enig i. Men Yildiz begik en fejl, og det resulterede i en kritik, jeg også er enig i.

Hun tog ikke ansvar. Hun mente ikke, det var hendes opgave at henvende sig til kvinden. 'Som kvinde, feminist og mor,' mente hun, at det var rigeligt at stille spørgsmålstegn ved det på Facebook.

'Som kvinde, feminist og mor', havde det været ret oplagt at henvende sig til moren og venligt spørge, om det ikke var bedre, hvis hendes datter kunne se sin egen mor. Eller om det var nødvendigt at skræmme de andre børn på legepladsen. Det er ikke til diskussion, at en kvinde i burka ser uhyggelig ud.

I stedet gik hun på Facebook med problemet. Det bidrog allerhøjst til et tåbeligt burkaforbud, som kommer til at tvinge vores stakkels politimænd til at opføre sig patetisk i det offentlige rum.

Men hensigten er ikke at give Yildiz verbale hug for en mange måneder gammel episode. Hensigten er at belyse, at vi ser samme tendens i den ellers nok så vigtige MeToo-kampagne.

Man forsømmer den direkte og løsningsorienterede konfrontation. Man får i stedet folk fyret ved hjælp af Twitter eller Facebook. Det er i øjeblikket udfaldet af mange sager.

For nogle dage siden kom det frem, at chefen for Den Jyske Opera, Philip Kochheim, er blevet anklaget for sexchikane i forbindelse med en produktion i Østrig. Han har ikke været fysisk krænkende, men han har opført sig liderligt overfor flere af de kvindelige medvirkende. Han har inviteret flere af dem hjem til sig selv og efterfølgende ignoreret dem, som valgte at afvise hans liderlige tilbud.

Det har medført, at han nu er fjernet fra den specifikke produktion. Men det lader ikke til, at han bliver fyret.

Marianne Bedsted, direktør for Den Jyske Opera, har givet ham en advarsel og indskærpet reglerne på arbejdspladsen. Det tyder på, at man hellere vil forsøge at løse problemet, i stedet for en offentlig henrettelse med en fyring til følge. Det ville være forbilledligt.

Og mon ikke denne sag har fået Philip Kochheim til at skide så meget i bukserne, at han aldrig gør den slags igen? Mon ikke han bliver kastet for løverne, hvis han vover at gøre det igen?

Det lader til, at den øverste ledelse – modsat Netflix, H&M og politikerne bag den svenske samtykke-regel - har formået at håndtere sagen uden at bukke under for den uforsonlige MeToo-stemning.

Men mest af alt bemærker jeg, at nogen lige her faktisk tager konkret fat og forsøger at konfrontere problemet direkte. Virkelige problemer løses bedst i den virkelige og nuancerede verden.

Vi byder dig velkommen til at deltage i debatten på Ekstra Bladets Opinionen. Få enkle regler skal overholdes.

  • Du skal anføre dit fulde navn dvs. fornavn og efternavn
  • Racistiske eller injurierende kommentarer er forbudt
  • Indlæg med personlige/private oplysninger slettes
  • Grove angreb på personer frabedes
  • Irrelevante indlæg risikerer at ryge ud af debatten
kommentarer
Vis kommentarer
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Nyhedsredaktør:Kim Vangkilde
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen