Når feminister har sankthansbål uden en heks

Nima Zamani har et problem med fundamentalistisk feminisme, der fejrer Skt. Hans uden heks på bålet. Her et billede fra traditionelt bål på Amager Strand. Foto: Thomas Borberg
Nima Zamani har et problem med fundamentalistisk feminisme, der fejrer Skt. Hans uden heks på bålet. Her et billede fra traditionelt bål på Amager Strand. Foto: Thomas Borberg

Nima Zamani. Jurist og vært på Radio24syv

Lad os tale om feminismen.

I søndags var det sankthanansaften. I den anledning samledes danskerne traditionen tro i deres nærmiljøer for at brænde heksen af på bålet. Men flere steder landet over manglede der noget:

Heksen.

Helle Thorning-Schmidt, satte i sin tid som statsminister både en heks og en troldmand på bålet for at sikre ligestillingen. Sidenhen har flere og flere feminister efterspurgt steder i landet, hvor der tændes op i bålet, men ikke i heksen.

På de sociale medier blev der taget afstand fra traditionen. Årsagen var, at det er en skændsel og skamplet i vores historie, at vi engang brændte kvinder levende på bålet.

Feminister socialiserede således omkring konkrete anbefalinger til, hvor man kunne fejre Skt. Hans med bål uden heks. Her blev det tydeliggjort, at feministernes holdning til dette efterhånden udgør en reel efterspørgsel, og efterspørgsel resulterer som bekendt oftest i udbud.

Jeg medgiver naturligvis, at man skal tage entydigt afstand fra korporlig afbrænding af levende kvinder - uanset tidsalder. Det burde ikke være nødvendigt at påpege. Men man ved jo aldrig, når man bevæger sig ud på feminismens minefelt, hvor Serena Williamsø' tennis-nederlag til en anden kvinde og en subjektiv overbevisning om, at hverken Sofie Hagen eller Sanne Søndergaard er sjove kan fortolkes som misogyni.

Slap af, slå koldt vandt i blodet, og tæl til ti. Eller tyve, hvis de yderligere ti sekunder kan afhjælpe hysteriet.

Den seneste afbrænding af en heks i Danmark fandt angivelig sted i 1693.

Spørgsmålet er herefter, om man med sin principielle afstandtagen gør nogen som helst nytte. Findes der reelt en eneste borger eller et eneste barn i dagens Danmark, der lader sig inspirere eller påvirke i en kvindefjendsk retning af at overvære afbrændingen af en heks lavet af halmstrå?

Svaret er naturligvis et rungende: ’Nej’.

Findes der i dagens Danmark fattede mennesker, der i forbindelse med Skt. Hans aften tænker: Hvor var det dog vanvittigt og forkasteligt, at vi engang foretog den slags uretfærdige, uberettigede, drabelige og kvindeundertrykkende forbrydelser?

Svaret er naturligvis et rungende: ’Ja’.

Der er ingen grund til at gøre petitesser til problemer og dermed skabe udgangspunktet for en omgang giftig jord, hvor man uundgåeligt kan træde ved siden af og krænke sarte sjæle.

Baner vi først vejen for, at mere eller mindre alt kan gøres til genstand for fordømmelse og afstandtagen, vil udgangspunktet blive, at man er skyldig i misogyni, indtil  det modsatte er bevist.

Baner vi først vejen for den slags, kan vi lige så godt forbyde vores børn at slå katten af tønden.

Hvis man har så krænkelsesparat et sind, at man først og fremmest ser afbrændingen af en heks lavet af halmstrå som en symbolsk fastholdelse af levende kvindekremering, frem for en symbolsk påmindelse om det utvivlsomt forkastelige i samme, ja, så er man inkonsekvent og hyklerisk, hvis man samtidig:

Lader sine børn slå katten af tønden. Med de nuværende normeringer kan der snildt stå 35 letpåvirkelige og ikke-selvstændigt tænkende børn på række for smadre en tønde med bat. Det er jo dødbringende dyrplageri. Nuvel, der er ingen levende kat i tønden. Men der er heller ingen levende heks på bålet. Der er en heks af halmstrå, lige som der ofte er en tegning af en kat uden på tønden.

Sluttelig skal det bemærkes, at jeg ikke har et problem med feminisme.

Jeg har til gengæld et problem med fundamentalistisk feminisme. Det løser ikke ligestillingsproblemerne. Det fjerner fokus fra ligestillingsproblemerne. Problematiseringen af Skt. Hans og heksen på bålet vidner om et desperat forsøg på at skabe ligestillingsproblemer, hvor der ikke er nogen.

Det er ærgerligt, når der er nok ligestillingskampe at kæmpe.

Vi byder dig velkommen til at deltage i debatten på Ekstra Bladets Opinionen. Få enkle regler skal overholdes.

  • Du skal anføre dit fulde navn dvs. fornavn ogefternavn
  • Racistiske eller injurierende kommentarer er forbudt
  • Indlæg med personlige/private oplysninger slettes
  • Grove angreb på personer frabedes
  • Irrelevante indlæg risikerer at ryge ud af debatten
18 kommentarer
Vis kommentarer