Når venstrefløjen giver yderste højre en hånd

Når den identitetspolitiske venstrefløj f.eks. fremfører, at hvide litteraturanmeldere, fordi de er hvide, ikke må anmelde værker af den sorte forfatter, Amanda Gorman, giver det point på højrefløjen, skriver Nima Zamani. Foto: Reuters
Når den identitetspolitiske venstrefløj f.eks. fremfører, at hvide litteraturanmeldere, fordi de er hvide, ikke må anmelde værker af den sorte forfatter, Amanda Gorman, giver det point på højrefløjen, skriver Nima Zamani. Foto: Reuters

Nima Zamani. Jurist og vært på Den Uafhængige

På venstrefløjen findes der et særligt segment af identitetspolitiske magtpersoner, der dag for dag hjælper deres største politiske modstandere med at overvinde mere og mere popularitet.

Segmentet består af både politikere, kulturpersoner og meningsdannere, der er så ignorante og selvoptagede, at de ikke én gang har spurgt sig selv, om deres hellige og fordømmende sans for retfærdighed gør mere skade end gavn for dem, de påstår at forsvare.

Det skal naturligvis kritiseres og irettesættes, når Søren Espersen insisterer på at bruge ordet ‘neger’ om en person, der stammer fra Afrika. Det skal naturligvis også kritiseres, når Pernille Vermund insisterer på at bruge skældsordet ‘perker’ om en person, der stammer fra Mellemøsten.

Ud over en insisteren på at være ubehagelig, findes der jo ikke andre dårlige undskyldninger for at bruge disse ord om mennesker, der ikke ligner én selv.

Men der er desværre opstået en bagslagsgivende tendens, hvor den (identitets)politisk korrekte venstrefløj opfører sig så sensitivt, at det resulterer i en ren foræring til den modsatte fløj.

Når de identitetspolitiske bliver så korrekte, at nærmest hele verdenssituationen skal vendes på grund af en fucking is, opstår der en tendens, hvor de ikke-overfølsomme og mere moderate venstreorienterede, trækker mod højre.

Mange ønsker – modsat Dansk Folkeparti og Nye Borgerlige - en retssikkerhedsmæssig retfærdig flygtningepolitik. Men samme personer ønsker ikke at blive identificeret med meningsdannere og politikere, der er så forkælede, at de bruger overdreven tid på at harcelere over navnet på en is, at nogen fra Radikale Venstre har danset lidt tæt til en julefrokost eller om Nikolaj Lie Kaas må lægge dansk stemme til en sort, animeret figur, når der åbenlyst ikke findes nogen, der er lige så dygtige til rollen.

Når den radikale og identitetspolitiske venstrefløj går i politisk korrekt selvsving, vokser tilslutningen til partier som Nye Borgerlige.

Køber man ikke denne argumentation, bør man blot vende blikket mod USA, hvor Trump blev stor, fordi han kunne føre kampagne på venstrefløjens tåbeligheder. Tåbeligheder, der i øvrigt stadig fortsætter. Seneste skud på stammen er, at hvide litteraturanmeldere, fordi de er hvide, ikke må anmelde værker af den sorte forfatter, Amanda Gorman.

Det er positivt, at vi som medborgere er sprogligt bevidste i vores verbale omgang med hinanden. Høflighed skal videregives til vores børn. Men den politiske korrekthed på den ydre venstrefløj er blevet så uhøfligt fordømmende, at deres politiske modstandere helt og aldeles gratis kan sylte på det.

Så når dette segment af venstrefløjen bryster sig af at kæmpe for minoriteters rettigheder, er de i stedet med til at gøre partier og politikere, der ønsker at diskriminere minoriteter, endnu større.

Som minoritetsperson siger jeg således tak, men nej tak for jeres hjælp, der øjensynligt handler mere om jeres egen samvittighed, end rent faktisk at hjælpe en minoritet.

Vi byder dig velkommen til at deltage i debatten på Ekstra Bladets Opinionen. Få enkle regler skal overholdes.

  • Du skal anføre dit fulde navn, dvs. fornavn og efternavn.
  • Racistiske eller injurierende kommentarer er forbudt.
  • Indlæg med personlige/private oplysninger slettes.
  • Grove angreb på personer frabedes.
  • Irrelevante indlæg risikerer at ryge ud af debatten.
82 kommentarer
Vis kommentarer