'Utryghedsskabende indvandrere'

Nima Zamani. Jurist og vært på Den Uafhængige

Det er meget at kritisere det socialdemokratiske regeringsparti for. Jeg er således også af den opfattelse, at min kritik af Socialdemokratiet mere eller mindre altid har været af principiel og dermed berettiget karakter.

Men når der er så meget at kritisere, kan man også nemt ende i en situation, hvor kritikken nærmest kommer som hovedløs automatreaktion. Dét vil jeg i bagklogskabens lys gerne indrømme, at jeg, som meningsdanner, til tider har gjort mig skyldig i.

Jeg rettede i sin tid en heftig kritik mod statsminister, Mette Frederiksen, da hun i en tale ved folketingets åbning i oktober 2020 gjorde opmærksom på, at hovedsaligt en mindre gruppe af indvandrere med dynejakker og guldure udgjorde et utryghedsskabende problem i det offentlige rum.

Jeg tilsluttede mig hurtigt hylekoret, der mente, at det var både usagligt, fordømmende og generaliserende over for alle mulige andre danskere med ikke-vestlig baggrund, som bestemt ikke opfører sig utryghedsskabende.

Den anden dag slog det mig, at det egentligt var den rigtige måde at adressere disse integrationsproblemer.

Normalt retter jeg en heftig kritik mod enhver politiker, der omtaler indvandrere som et generelt problem i Danmark.Det store flertal udgør nemlig ikke et problem i Danmark. Således er det både misvisende og fordomsskabende, når politikerne ikke konkretiserer og specificerer, hvilke indvandrere, der helt præcist udgør et utryghedsskabende problem.

Men i åbningstalen konkretiserede og specificerede Mette Frederiksen jo netop, hvem der helt præcist var tale om. En mindre gruppe af indvandrerdrenge med dynejakke og guldure. Således ikke alle mulige andre indvandrere. Kun disse.

Jeg er helt med på, at der så findes et antal af indvandrerdrenge, der foretrækker at gå i dynejakke og med guldur, som hverken opfører sig utryghedsskabende eller begår kriminalitet. Men det er ærligt talt et fåtal, der her bliver slået i hartkorn med de utryghedsskabende, og det må alt andet lige være at foretrække i forhold til Inger Støjberg, Dansk Folkeparti og Nye Borgerlige, der anvender en retorik, som slår omkring en halv million indvandrere i hartkorn med et lille mindretal af utryghedsskabende indvandrere.

Der er som nævnt indledningsvist meget at kritisere Socialdemokratiet for. Hykleriet, når børnenes statsminister fortier oplysninger, der taler for at hente danske børn hjem fra fangelejre i Syrien. Minkskandalen. Mattias Tesfaye, der har gjort sig til både udøvende, lovgivende og dømmende magt, fordi han nu kan fratage danskeres statsborgerskab uden rettergang. De uhørt hårde dobbeltstraffe til danske borgere. Nick Hækkerups manipulerende forsøg på at sælge mere overvågning som mere frihed, og ja, listen er dæleme lang…

Men ret skal også været ret. I forhold til at skulle italesætte reelle problemer blandt bestemte befolkningsgrupper, hvor man meget hurtigt kommer til at lyde dybt generaliserende og fordømmende, må jeg hermed indrømme, at jeg tog fejl, da jeg kritiserede statsministeren for sin tale ved folketingets åbning.

Hun var specifik. Vi var alle sammen klar over, hvilke indvandrere hun talte om, og hvilke indvandrere hun dermed ikke talte om. Det kunne mange af vores politikere faktisk lære noget af.

Vi byder dig velkommen til at deltage i debatten på Ekstra Bladets Opinionen. Få enkle regler skal overholdes.

  • Du skal anføre dit fulde navn, dvs. fornavn og efternavn.
  • Racistiske eller injurierende kommentarer er forbudt.
  • Indlæg med personlige/private oplysninger slettes.
  • Grove angreb på personer frabedes.
  • Irrelevante indlæg risikerer at ryge ud af debatten.
740 kommentarer
Vis kommentarer