Ayse skal i gymnasiet med Anders

'Jeg tror på, at elever bliver til bedre mennesker, hvis deres klassekammerater ikke ligner dem selv,' skriver Özlem Cekic. Foto: Linda Johansen
'Jeg tror på, at elever bliver til bedre mennesker, hvis deres klassekammerater ikke ligner dem selv,' skriver Özlem Cekic. Foto: Linda Johansen

Özlem Sara Cekic. Foredragsholder, samfundsdebattør og tidligere folketingsmedlem. Skriver om værdipolitik, social og sundhedspolitik.

Fremover skal landets gymnasieelever i hovedstadsområdet og i de store byer fordeles efter, hvor meget deres forældre tjener. Det har et stort flertal i Folketinget besluttet.

Jeg har hele mit liv været bevidst om, at mine børn skulle gå på skoler, hvor elevsammensætning afspejlede det danske samfund. Både fordi jeg tror på, at elever bliver til bedre mennesker, hvis deres klassekammerater ikke ligner dem selv. Men også fordi jeg kan ikke forvente forandringen af andre, hvis jeg ikke selv gør en indsats for at integrere mig med de befolkningsgrupper, jeg deler land med.

Min ældste søn, som læser jura i dag, søgte ind på gymnasiet Rysensteen i København pga. deres internationale linje. Men trods for, at han har ben i to kulturer og kan flere sprog og havde snittet til det, kom han ikke ind. Men hans venner fra Hellerup havde til gengæld ikke et problem med at blive optaget på skolen, selvom deres afstand til skolen var længere.

Han fik også afslag fra Christianshavn Gymnasium og fra det tredje gymnasium, som lå kun 2 km fra os. Fælles for alle hans prioriteringer var, at andelen af unge med minoritetsbaggrund var meget lav i disse gymnasier. Måske var det derfor, at han fik afslagene? Jeg ved det ikke, for jeg kan ikke bevise det. Det eneste jeg ved er, at de gymnasier i årevis har haft en lav andel af unge med minoritetsbaggrund. På trods af at de er placeret midt i København, hvor mange nydanske unge bor. 

Fordelingsudvalget placerede min søn på Københavns åbne Gymnasium. Til dem, der ikke ved det, så ligger Københavns åbne Gymnasium på Sjælør Boulevard i Valby. Her havde lidt over 50% af eleverne en minoritetsbaggrund. Men hvis man i 2019 bevægede sig 160 meter hen ad samme vej, så var tallet kun på 5,7 % på Sankt Annæ Gymnasium. 

Jeg talte med mange af min søns klassekammerater. Få af dem havde specifik ønsket at gå Københavns åbne Gymnasium. Modsat min søn var mange af dem mønsterbrydere og kom fra udsatte boligområder. Derfor ønskede de at bryde mønstret og havde søgt at blive optaget på Frederiksberg- , Rysensteen- , Christianshavn- og Hellerup Gymnasium. Men de var blevet afvist.

Jeg har intet dårligt at sige hverken om Københavns åbne Gymnasium eller de andre gymnasier. Men det kan ikke være sundt, når unge mennesker med samme baggrund lever i deres eget ekkokamre – uanset om de kommer fra ghettoen i Gellerup eller Hellerup.

Hvis vores demokrati skal være stærkt, og vi skal forebygge polarisering og fordomme, så er det nødvendigt, at vi studerer, spiser, griner og arbejder sammen. Kun på den måde kan vi bygge broer frem for grave grøfter. Og jeg medgiver, at det havde været bedre, hvis det ikke var nødvendigt at tvangsfordele de unge. Men nogle gange kan lovgivning skabe kulturforandringer til det bedre.

Jeg håber, at dette vil være en af dem.

Vi byder dig velkommen til at deltage i debatten på Ekstra Bladets Opinionen. Få enkle regler skal overholdes.

  • Du skal anføre dit fulde navn, dvs. fornavn og efternavn.
  • Racistiske eller injurierende kommentarer er forbudt.
  • Indlæg med personlige/private oplysninger slettes.
  • Grove angreb på personer frabedes.
  • Irrelevante indlæg risikerer at ryge ud af debatten.
225 kommentarer
Vis kommentarer