Er det et problem at hun er muslim? Nej!

I en informationsfolder fra 2020 opfordrede Nordsjællands Hospital kommende forældre til, at de kunne gøre personalet opmærksom på, hvis de ikke ønskede at blive behandlet af en ansat med en bestemt 'køn, race eller religion'.
Ledelsen har siden valgt at tage pjecen ned fra deres hjemmeside. Arkivfoto: Mariam Dalsgaard
I en informationsfolder fra 2020 opfordrede Nordsjællands Hospital kommende forældre til, at de kunne gøre personalet opmærksom på, hvis de ikke ønskede at blive behandlet af en ansat med en bestemt 'køn, race eller religion'. Ledelsen har siden valgt at tage pjecen ned fra deres hjemmeside. Arkivfoto: Mariam Dalsgaard

Özlem Sara Cekic. Foredragsholder, samfundsdebattør og tidligere folketingsmedlem. Skriver om værdipolitik, social og sundhedspolitik.

Forestil dig, at du er jordemoder og arbejder på et hospital. Ligesom alle dine andre kollegaer har du brugt mange år på at uddanne dig. Du er fagligt dygtig og ved, hvordan du kan støtte og vejlede forældreparret både under graviditeten, fødslen og barslen. Du kan kommunikere på flere sprog og er skapt til det, du laver.

På din arbejdsplads er der mange fødselsforberedelser og fødsler. Selvom du kan det samme som dine kollegaer, er det ikke din faglighed, der afgør om du kan være med til en fødsel. For på dit hospital har ledelsen nemlig besluttet, at det er op til patienterne, om de vælger dig til eller fra som jordemoder. 

Det lyder som en dårlig film, men det er desværre virkeligheden på Nordsjællands Hospital. I en informationsfolder fra 2020 opfordrede Nordsjællands Hospital kommende forældre til, at de kunne gøre personalet opmærksom på, hvis de ikke ønskede at blive behandlet af en ansat med en bestemt 'køn, race eller religion'.

Ledelsen har siden valgt at tage pjecen ned fra deres hjemmeside. Den officielle argumentet er, 'at teksten kan misforstås'. Selvfølgelig efter Berlingske skrev om deres diskriminerende praksis.

Jeg synes ellers ikke, at der var noget at misforstå. Det var meget tydeligt for enhver, hvad der stod i pjecen, og hvad formålet var med den. Det der er skuffende og chokerende er, at ledelsen ligefrem opfordre deres patienter til at forskelsbehandle og diskriminere.

Er det virkelig, hvad ledelsen byder sine ansatte, som hver eneste dag kommer på arbejde for at gøre en forskel for familierne?

I 2006 var jeg formand for Mangfoldighedsnetværket. Et netværk, der bestod af sundhedspersonale med anden etnisk baggrund. Dengang dokumenterede vi, at 7 ud af 8 kommuner accepterede, at borgerne kunne fravælge en hjemmehjælper med minoritetsbaggrund. Begrundelsen var hverken, at hjemmehjælperen var dårligt til sit arbejde eller at kemien mellem den ældre borger og hjemmehjælperen ikke var til sted.

Nej. Hjemmehjælperen blev fravalgt allerede i visitationen. Kommunen imødekom borgerens ønske, inden der overhovedet fandt et møde sted mellem Hr. Nielsen og Fru Ayse.

Fordomme har vi alle, men så længe vi ikke møder vores fordom, kan de leve videre. Og i værste tilfælde skabe dybe grøfter mellem befolkningsgrupper. Men hvordan skal vi komme fordomme til livs, hvis ledelsen på hospitalet eller i kommunen forhindre mødet mellem mennesker?

Hvordan kan vi lære hinanden at kende, hvis vi aldrig drikker en kop kaffe sammen, griner over samme joke og taler om det, vi har set i fjernsynet? Eller hvis sundhedspersonale aldrig kan vise, at de er lige så dygtige som deres kollegaer – selvom de er muslimer, kristne, jøder eller tror på nisser. 

Dengang hev vi i Mangfoldighedsnetværket kommuner, der diskriminerede deres ansatte i Komiteen for Etnisk Ligebehandling. Jeg håber det samme vil ske med Nordsjællands Hospital.

Det skal ikke være gratis at diskriminere sundhedspersonale på baggrund af deres køn, religion og kultur. Ledelsen er nødt til at forstå, at i et demokrati kan patienter hverken fravælge Anders eller Ayse! 

Vi byder dig velkommen til at deltage i debatten på Ekstra Bladets Opinionen. Få enkle regler skal overholdes.

  • Du skal anføre dit fulde navn, dvs. fornavn og efternavn.
  • Racistiske eller injurierende kommentarer er forbudt.
  • Indlæg med personlige/private oplysninger slettes.
  • Grove angreb på personer frabedes.
  • Irrelevante indlæg risikerer at ryge ud af debatten.
308 kommentarer
Vis kommentarer