Jeg ville ønske, skældsord som 'skadedyr' og 'perkerso' ikke rørte mig

Jeg blev ringet op af en BT journalist, da han havde bemærket at nogen på socialemedier beskyldte mig for at græde "krokodille tårer" hos Stefan i klippet fra BBC News.

Det gjorde jeg ikke.

Jeg græd hos Stefan. Men jeg ville da ønske, at jeg ikke gjorde det. Jeg ville ønske, at skældsord som 'skadedyr', 'islamist', 'terrorist', 'perkerso', 'muslimrotte' osv ikke rørte mig en centimeter.

Jeg ville ønske, at jeg bare upåvirket kunne aflevere mine anmeldelser til politiet. At jeg kunne være ligeglad med, at jeg havde hemmelig adresse og tilhold pga mennesker, der hellere vil volden end samtalen.

Men jeg er også et menneske.

Ifølge BT var der nogen, der mente, at jeg 'spillede' offer.

Jeg skammer mig ikke over, at jeg græd. Ligesom det heller ikke var en bevidst strategisk handling. Det er en meget menneskelig reaktion at vise følelser. Og ingen andre end mig og min familie ved, hvor store personlige konsekvenser det har, når jeg blander mig i debatten og insisterer på samtale.

Ja det gør ondt at sidde over for mennesker, der sender hademails. Det er svært nogle gange at rumme vreden og til tider hadet.

Jeg føler dyb afmagt, når jeg bliver afkrævet alverdens svar på uretfærdigheder, som jeg ikke har ansvaret for.

Men lad os holde fokus. Det er ikke mig, men dem der sender hademails til mennesker de slet ikke kender, der har gjort noget forkert.

Derfor er min opfordring til disse mennesker:

Tænk dig om, før du trykker på send. Spørg dig selv, om du bidrager til freden eller krigen. Og husk, jeg er også bare er et menneske.

Vi byder dig velkommen til at deltage i debatten på Ekstra Bladets Opinionen. Få enkle regler skal overholdes.

  • Du skal anføre dit fulde navn dvs. fornavn og efternavn
  • Racistiske eller injurierende kommentarer er forbudt
  • Indlæg med personlige/private oplysninger slettes
  • Grove angreb på personer frabedes
  • Irrelevante indlæg risikerer at ryge ud af debatten
kommentarer
Vis kommentarer
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Nyhedsredaktør:Peter Roelsgaard
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen