Bankers ublu griskhed bør stoppes

Pelle Dragsted. Medlem af Enhedslisten.

Skam i livet kan man ikke beskylde de store danske banker for at have for meget af.

Efter finanskrisen måtte samfundet træde til og redde dem med milliard-store bankpakker. Så skulle man måske tro, at de var begyndt at udvise lidt samfundssind og opføre sig ordentligt – men nej.

Som Ekstra Bladet har fortalt, viser en ny analyse, at bankerne har gjort danske boligejere til en slags økonomisk malkemaskine. Ved igen og igen at hæve de såkaldte bidragssatser på boliglån har bankerne hevet milliarder op af lommerne på de danskere, der har gæld i deres bolig. Boligejere, der troede at de kunne regne med den aftale, de havde, skal pludselig af med op til tusinder af kroner mere til realkreditten og bankerne.

Bankerne har undskyldt sig med, at de højere gebyrer var nødvendige efter nye og hårdere krav til kapitaldækningen.

Men den nye analyse tager bankerne med bukserne helt nede om anklerne. I virkeligheden har bankerne en solid kapitaldækning, og de stigende bidragssatser bruges ikke til øget kapital-dækning. De ryger for en stor del direkte videre videre til bankernes aktionærer, som i disse år får udbetalt milliard-udbytter.

Det burde stoppes. Det har Enhedslisten også forsøgt at gøre. I foråret foreslog vi sammen med Alternativet og SF, at begrænse bankernes mulighed for at ændre i bidragssatserne.

Når man har taget et lån, så bør bidragssatsen som udgangspunkt holdes på samme niveau. Vi foreslog derfor, at bidragssatserne kun må sættes op, hvis bankerne kan bevise, at det skyldes, at der er sket ændringer i fx lovgivning, de pålægger realkreditten nye krav til kapitaldækning. Vi foreslog samtidig, at en uvildig instans (det kunne være Finanstilsynet) skulle godkende ændringer i bidragssatserne.

Desværre kunne vi ikke finde et flertal i folketinget bag vores forslag. Det er egentlig mærkeligt. Når det kommer til de øgede boligskatter, er der nærmest konkurrence i folketinget om, hvem der er boligejernes bedste venner. Men når samme boligejere malkes af grådige banker, så bliver der underligt stille – særligt ovre i højre side af folketingssalen. 

Lad os håbe, at de nye afsløringer af bankernes grådighed vil få folketingsflertallet på andre tanker. For der er brug for en skarp regulering, hvis ikke danske boligejere fortsat skal agere malkemaskine for bankerne.

Den nuværende regulering er fra dengang, hvor den danske realkredit var indrette på en helt anden måde. Dengang var de fleste realkreditinstitutter ejet af kunderne. Det sikrede billige lån til boligejerne, og bidragssatserne blev alene brugt til at dække administrationsomkostninger og eventuelle tab. Man arbejdede ikke med profit for øje, men ud fra et ’hvile-i-sig-selv’ princip, der tjente medlemmernes interesser.

Sådan er det ikke mere.

Fra 1990’erne blev de fleste realkreditforeninger omdannet til aktieselskaber, og de fleste blev opkøbt af store banker. Det sidste årti har bankerne også selv udstedt realkreditlån. Men bankerne tjener ikke medlemmernes interesser, de tjener aktionærernes interesser, og det har betydet, at bidragssatsen fra at være en mindre post, der skulle dække de mest basale omkostninger, er blevet til et guldæg for bankerne, når de skal øge indtjeningen.

Regeringen sidder på hænderne. Den nedsatte en ekspertgruppe, der netop er udkommet med anbefalinger om, hvordan man kan gøre livet lidt bedre for de hårdt prøvede realkreditkunder. Men selvom forslagene var moderate og reelt utilstrækkelige blev flere af dem på forhånd rullet ned ad brættet.

Erhvervsminister Troels Lund Poulsen gik på pressemødet, hvor rapporten blev offentliggjort, endda så langt som til at sige, at kunderne nok må forvente, at bidragssatserne fortsat vil stige. De har gnedet sig i hænderne inde i bankerne. Ministeren giver bankerne frit lejde til flere stigninger i bidragssatsen, oven på den himmelflugt de allerede har haft.

Enhedslisten har tænkt sig at kæmpe videre mod bankernes grådighed, og deres ublu røveri af de danske realkreditkunder.

Det bedste ville være, at få bankerne ud af den danske realkredit, og i stedet få den gamle foreningsstruktur tilbage. Men de gentagne afsløringer af bankernes ublu griskhed bør også rejse spørgsmålet om et offentligt alternativ til de private banker. Et alternativ, hvor det ikke er aktionærinteresser, men samfundets bedste, der varetages.

En offentlig ejet og profit-fri bank ville virkelig sætte gebyrgribbene under et pres, der kunne få dem til at ændre deres grådige og samfundsskadelige adfærd.    

Vi byder dig velkommen til at deltage i debatten på Ekstra Bladets Opinionen. Få enkle regler skal overholdes.

  • Du skal anføre dit fulde navn, dvs. fornavn og efternavn.
  • Racistiske eller injurierende kommentarer er forbudt.
  • Indlæg med personlige/private oplysninger slettes.
  • Grove angreb på personer frabedes.
  • Irrelevante indlæg risikerer at ryge ud af debatten.
62 kommentarer
Vis kommentarer
Ekstra Bladet har givet statsministeren en lys idé

Mit EB

Opret en gratis konto og få adgang til:
miteb-dagensvigtigste.jpg

Dagens vigtigste

Redaktionen udvælger dagens vigtigste artikler, så du altid er opdateret på det nyeste fra ind- og udland

miteb-lokalenyheder.jpg

Lokalt

Hold dig opdateret på vejr, trafik, bolig- og erhvervsnyheder i din kommune.

miteb-follow.jpg

Følg emner

Abonnér på de emner, der interesserer dig, så du aldrig går glip af noget.

miteb-saved.jpg

Gem artikler

Læst noget interessant? Gem artiklen til senere.