'Danske Bank udgør en trussel mod fædrelandet'

'Det er muligt, at den seneste skandale vil føre til, at Danske Banks direktør, Thomas F. Borgen (stående), træder tilbage. Men det vil ikke i sig selv afhjælpe det problem, at vi har en bank, der er så stor, at den kan skalte og valte, som den vil, skriver Pelle Dragsted.
'Det er muligt, at den seneste skandale vil føre til, at Danske Banks direktør, Thomas F. Borgen (stående), træder tilbage. Men det vil ikke i sig selv afhjælpe det problem, at vi har en bank, der er så stor, at den kan skalte og valte, som den vil, skriver Pelle Dragsted.

Pelle Dragsted. Medlem af Enhedslisten.

Det er på tide vi sætter foden ned. Dansk Bank bør enten splittes op i mindre enheder eller overtages af samfundet.

Danske Bank udgør en latent trussel mod vores samfund. Så kort kan det siges. Igen og igen har banken udvist en eklatant mangel på ansvar overfor det samfund og den befolkning, der har givet banken det privilegium at drive bank i Danmark.

Danske Bank var én af hovedskurkene op til finanskrisen. I årene op til krisen ekspanderede banken voksede til en størrelse, hvor bankens samlede forretninger var en halv gang større end Danmarks bruttonationalprodukt.

Danske Bank opkøbte udenlandske pengeinstitutter og opbyggede et stort indlånsunderskud på de udenlandske aktiviteter. Det betød, at banken, da krisen ramte, ikke kunne indfri sine udenlandske forpligtelser og var truet af kollaps. Danske Bank blev således én af de største modtagere af penge og garantier fra de bank-pakker, som befolkningen betalte.

Banken modtog hele 24 mia. kr. eller 46% af al den kapital, som staten stillede direkte til rådighed som et led i redningspakkerne. Derudover modtog Danske Bank 36,7 mia. kr. eller 19% af al den kapital, som staten stillede som individuelle bankgarantier.

Men prisen for redningen af Danske Bank var langt højere. Danske Bank stod i en akut mangel på udenlandsk valuta, og for at hjælpe banken måtte Nationalbanken udstede statsobligationer til en langt højere rente end normalt for at skaffe dollars til Danske Bank. Denne manøvre vil i lånets løbetid udløse 163 mia. kroner i ekstra rentebetalinger svarende til at hver husstand i Danmark årligt skal betale 3000 kr. 

Og hvad er takken så fra den bank, som har skovlet milliarder ind i indtjening, mens skatteborgerne hænger på regningen?

Jo, siden redningspakkerne har banken igen og igen skruet op for gebyrer for bankkunderne og bidragssatserne for dem, der har lånt til boligen. For mange boligejere har det kostet tusindvis af kroner om året i ekstra udgifter. Og pengene er ikke som påstået blevet brugt til at polstre banken for bedre at kunne modstå fremtidige kriser.

I stedet har Danske Bank udbetalt historisk høje udbytter til bankens aktionærer. Alene sidste år udbetalte banken næsten 20 milliarder kroner i udbytte og tilbagekøbsprogrammer.

Banken fortsætter øjensynligt også med at tage alt for store risici. En test som Finanstilsynet netop har gennemført af Danske Bank, viste, at 39 procent af bankens udlån var i strid med finanstilsynets vejledninger, fordi der blev lånt store beløb til kunder, der ikke havde økonomien til det. Finanstilsynets Direktør Jesper Berg advarede for nylig om, at en række store banker har 'lagt sig i samme spor som sidst', og udtrykte bekymring for en 'overdreven udlånsvækst'.

Som om alt dette ikke er nok, så oplever vi i de her dage, hvordan Danske Bank er i færd med at kaste vores land ud i en af Europas største hvidvaskeskandaler nogensinde. Flere hundrede milliarder kriminelle penge kan være blevet vasket hvide i Bankens estiske filial for Putins fætter, den russiske efterretningstjeneste, nordkoreanske våbensmuglere, gangstere og oligarker.

Hvidvask-sagen vækker international opmærksomhed og de amerikanske finansmyndigheder er nu på vej med mulige indgreb. Nationalbankdirektøren har advaret om, at sagen kan skade den internationale tillid til Danmarks finansielle sektor. Det kan blive dyrt.

Det er mere end på tide, at vi som samfund sætter foden ned. Vi kan ganske enkelt ikke have en bank af den størrelse, som optræder så uansvarligt, og helt åbenlyst ikke fortjener vores tillid.

Det er muligt, at den seneste skandale vil føre til, at Danske Banks direktør, Thomas F. Borgen, træder tilbage. Men det vil ikke i sig selv afhjælpe det problem, at vi har en bank, der er så stor, at den kan skalte og valte, som den vil.

Vi er nødt til at få inddæmmet den trussel, som Danske Bank udgør mod vores økonomi og finansielle stabilitet.

En mulighed er at gennemføre en generel lovgivning som sætter loft over hvor store bankene må være i relation til samfundsøkonomien. En anden at tvinge de store banker – herunder Danske Bank til igen at dele deres aktiviteter op, så realkredit, forsikring og pension skilles ud i selvstændige virksomheder i stedet for at indgå i de finansielle supermarkeder, vi kender i dag.

Men hvis Danske Bank dømmes for hvidvask, er det også en mulighed simpelthen at overtage banken fra samfundets side. Lovgivningen om finansielle institutter tillader staten at overtage og afvikle banker, som groft og gentagne gange krænker hvidvaskeloven. Jeg har derfor i dag bedt Erhvervsministeren undersøge det juridiske grundlag for en midlertidig eller permanent samfundsmæssig overtagelse af Danske Bank.

Vi kan ikke i længden leve med, at Danske Bank fortsætter med at true vores land og vores økonomi, som banken gør i dag.

Vi byder dig velkommen til at deltage i debatten på Ekstra Bladets Opinionen. Få enkle regler skal overholdes.

  • Du skal anføre dit fulde navn dvs. fornavn ogefternavn
  • Racistiske eller injurierende kommentarer er forbudt
  • Indlæg med personlige/private oplysninger slettes
  • Grove angreb på personer frabedes
  • Irrelevante indlæg risikerer at ryge ud af debatten
136 kommentarer
Vis kommentarer

Seneste Opinionen

Mest læste Opinionen