Nej til fri bevægelighed for løntrykkeri

Demonstration mod overenskomsten, der blev dog blev vedtaget forleden.
Demonstration mod overenskomsten, der blev dog blev vedtaget forleden.

EU's regler om fri bevægelighed for arbejdskraft, er blevet til fri bevægelighed for løntrykkeri og unfair konkurrence. Det skal der gøres op med. Hellere i dag end i morgen.

Arbejdskraftens frie bevægelighed. Det lyder flot. Og beskrives ofte som én af EU's store fremskridt. Mennesker, der kan rejse frit mellem landene. Unge menneske, der kan rejse ud og prøve at arbejde i nogle af Europas metropoler. Violinerne lyder i baggrunden.

Men virkeligheden er desværre alt for ofte en anden. Reglerne om den frie bevægelighed for arbejdskraft er mere end noget andet blevet et våben i hænderne på arbejdsgiverne. Et våben til at presse lokale løn og arbejdsvilkår nedad.

I stedet for at ansætte nogle af de lønmodtagere som går ledige herhjemme, vælger alt for mange arbejdsgivere at ringe til vikarbureauet i Rumænien eller Litauen, og importere underbetalt og uorganiseret arbejdskraft. Og alene den konstante trussel om at arbejdsgiverne kan erstatte herboende arbejdere med lavtløns-arbejdskraft udefra er med til at trykke løn og arbejdsvilkår for alle.

Det er også unfair konkurrence overfor de mange ærlige og ordentlige arbejdsgivere, som betaler en overenskomstmæssig løn. Hvordan skal de kunne konkurrere med virksomheder, der betaler det halve for arbejdskraften?

Den såkaldt frie bevægelighed er i realiteten først og fremmest fri bevægelighed for løntrykkeri. Det er fri bevægelighed for dem, der enten frivilligt eller fordi de er økonomisk presset til det – er parate til at underbyde kollegaerne i de lande de rejser til.

Der er ikke meget fri bevægelighed for dem, som på solidarisk vis, kræver at få den samme løn og de samme arbejdsvilkår som kollegaerne i det land de rejser til. Dem gider arbejdsgiverne jo ikke at importere. Hvorfor skulle de det?

Man kan ikke fortænke arbejderne fra Rumænien, Litauen eller andre europæiske lande i, at de siger ja, tak, når danske arbejdsgivere inviterer dem – selv på elendige vilkår.  De kommer fra lande med lave indkomster og høj arbejdsløshed, og selv et underbetalt job i Danmark kan forbedre deres økonomiske situation betydeligt. Men virkeligheden er ikke desto mindre, at de på grund af EU's regler alt for ofte kommer til at agere løntrykkere overfor deres kollegaer.

Der er derfor brug for et opgør med reglerne om arbejdskraftens ”frie” bevægelighed. Selvfølgelig skal det stadig være muligt at rejse ud og arbejde i andre europæiske lande, ligesom vi i Danmark skal sige velkommen til nye gode kollegaer fra andre europæiske lande.

Men det skal kun være fri bevægelighed for arbejdskraft, der arbejder på samme løn og arbejdsvilkår som de herboende kollegaer. Arbejdsgivernes import af underbetalt uorganiseret arbejdskraft skal stoppes.

Derfor foreslår Enhedslisten i forbindelse med første maj, at reglerne for den frie bevægelighed skal ændres. Fremover skal man – hvis man ønsker at arbejde i Danmark - have en kontrakt, der garanterer danske løn og arbejdsvilkår. Kontrakten skal godkendes af arbejdsmarkedets parter. Det er egentlig meget enkelt. Fri bevægelighed uden løntrykkeri og unfair konkurrence.

Men er det ikke mangel på solidaritet, over for arbejderne i Rumænien, Litauen og andre mere fattige europæiske lande, lyder indvendingen nogle gange. Det synes jeg ikke. International solidaritet mellem arbejdere handler ikke om at tillade løntrykkeri på tværs af grænserne. International solidaritet handler om at sikre, at mennesker kan leve under ordentlige vilkår i deres eget land.

Hundredetusindevis af østeuropæere har måttet forlade deres børn og deres familier for at søge arbejde i de mere velstående europæiske lande, fordi der ikke er arbejde til dem derhjemme. Det er en fest for arbejdsgiverne, der dermed kan spille arbejderne ud mod hinanden. Men det er ikke nogen god løsning for arbejderne. Der findes da ikke den arbejder, der ikke hellere vil kunne arbejde i deres eget land og kunne bo sammen med deres familie.

Derfor skal den danske fagbevægelse aktivt støtte kollegaerne i de fattige europæiske lande, med at kæmpe for ordentlige løn og arbejdsvilkår lokalt. Og politisk skal vi arbejde for at løfte de fattigste EU-lande op på bedre vilkår. Løsningen på uligheden i Europa går ikke igennem et ræs mod bunden hvor lønmodtagerne i de forskellige lande sættes op mod hinanden i en evig nedadgående konkurrence.

Ja tak til en fair og solidarisk fri bevægelighed. Nej tak til fir bevægelighed for løntrykkeri.

Vi byder dig velkommen til at deltage i debatten på Ekstra Bladets Opinionen. Få enkle regler skal overholdes.

  • Du skal anføre dit fulde navn dvs. fornavn og efternavn
  • Racistiske eller injurierende kommentarer er forbudt
  • Indlæg med personlige/private oplysninger slettes
  • Grove angreb på personer frabedes
  • Irrelevante indlæg risikerer at ryge ud af debatten
kommentarer
Vis kommentarer
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Nyhedsredaktør:Kim Vangkilde
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen