Hvorfor hylder samfundet de krænkede og straffer de svigtede?

Rikke Louise Andersen satte hensynet til børns beskyttelse først og efterlyste en blotter på de sociale medier, da politiet ikke havde tid. Hun blev idømt en bøde, der var dobbelt så høj som seksualforbryderens. Er det retfærdigt, spørger Pernille Vermund. Foto: Karsten Meyer
Rikke Louise Andersen satte hensynet til børns beskyttelse først og efterlyste en blotter på de sociale medier, da politiet ikke havde tid. Hun blev idømt en bøde, der var dobbelt så høj som seksualforbryderens. Er det retfærdigt, spørger Pernille Vermund. Foto: Karsten Meyer

Pernille Vermund. Leder af Nye borgerlige, skriver om Danmark i globaliseringens tid.

Hvis man er #MeToo´er, så kan man tillade sig at hænge personer ud for udokumenterede hændelser år tilbage.

Man kan uden risiko ødelægge tilværelsen for et andet menneske med påstande, som ikke har været vurderet af politi, anklagemyndighed og domstole.

Ikke nok med det; man kan iføre sig krænkelseskåben og få sympati, medlidenhed, opmærksomhed og ros for at turde stå frem. Og verden jubler!

Men hvis man som Rikke Louise Andersen, der i går gæstede Aftenshowet på DR1, er mor til en lille pige, der sammen med sin veninde er blevet forulempet af en blotter, så er situationen en helt anden.

Så skal man finde sig i, at politiet ikke umiddelbart har tid til at tage sig af sagen.

Man skal bare lade tiden gå og krydse fingre for, at forbryderen ikke når at forulempe andre børn, og at eventuelle vidners hukommelse ikke bliver sløret af tidens gang, før politi, anklagemyndighed og domstole når frem til sagen.

Og skulle man komme i besiddelse af videodokumentation, som viser manden med sit lem trukket frem foran ansigtet på de to små piger, så skal man for guds skyld ikke efterlyse ham på sociale medier for at få ham stoppet og forhindre andre piger i at blive forulempet.

Gør man det, så er man en endnu værre forbryder end forbryderen selv.

Det mener i hvert fald anklagemyndigheden, som i første omgang tabte i byretten mod Rikke Louise Andersen, men efterfølgende prioriterede sagen så højt, at de valgte at anklage hende efter en ny paragraf.

Moderen, som satte hensynet til børnenes beskyttelse først og efterlyste blotteren, da politiet ikke havde tid, blev idømt en bøde, der var dobbelt så høj som seksualforbryderens.

Føles det retfærdigt? Højesteret tager stilling til det på mandag.

Det er ulovligt at hænge uskyldige mennesker ud som forbrydere. Og sådan skal det naturligvis være. Men Rikke Louise Andersen hængte ikke en uskyldig mand ud. Tværtimod.

Rikke Louise Andersens efterlysning førte til en civil anholdelse af den formodede gerningsmand. Han blev sigtet og kendt skyldig for sin forbrydelse mod de to 10-årige piger.

Takket være Rikke Louise Andersens efterlysning blev forbryderen stoppet. Men verden jublede ikke.

#MeToo-bevægelsen får lov at ødelægge livet for mænd, der har ret til at blive betragtet som uskyldige, til det modsatte er bevist. Og offentligheden falder i svime i støtte til de måske krænkede #MeToo-kvinder.

Men en mor, der hjælper politiet med at fange en seksualforbryder, så han forhindres i at forulempe flere børn, bliver jagtet af systemet og straffet.

Jeg vil hverken fælde dom over #MeToo’erne eller Rikke Louise Andersen. Det har vi et retssystem til.

Men jeg vil tillade mig at stille spørgsmålstegn ved, om retsfølelsen i vores samfund og tilliden til vores retssystem kan bære, at samfundet hylder de krænkede og straffer de svigtede. 

Vi byder dig velkommen til at deltage i debatten på Ekstra Bladets Opinionen. Få enkle regler skal overholdes.

  • Du skal anføre dit fulde navn dvs. fornavn ogefternavn
  • Racistiske eller injurierende kommentarer er forbudt
  • Indlæg med personlige/private oplysninger slettes
  • Grove angreb på personer frabedes
  • Irrelevante indlæg risikerer at ryge ud af debatten
89 kommentarer
Vis kommentarer