Jeg gør ikke en tyrker til dansker pga en konvention

Der er ingen konvention, som kan tvinge mig til at give dansk statsborgerskab til en udlænding, som jeg ikke mener fortjener det, og som jeg ikke er overbevist om vil være en positiv gevinst for Danmark.

Fredag fik en handicappet mand fra Tyrkiet medhold i Vestre Landsret i, at den Europæiske Menneskerettighedskonvention er overtrådt ved, at han er nægtet dansk statsborgerskab.

Han vil nu med Rettens afgørelse i hånden søge om dansk statsborgerskab igen. 

For min part kommer det ikke til at gøre nogen forskel overhovedet. Det bliver et nej herfra. Jeg afgiver mit højlydte nej med god samvittighed, for det giver Grundloven mig ret til.

I Grundloven står der, at det er Folketinget, der ved lov tildeler dansk statsborgerskab til udlændinge.

Ingen skal i Danmark stille sig over Grundloven – og slet ikke en international menneskerettighedskonvention med tilhørende domstol, som år for år tiltager sig stadig større magt over vores lovgivning.

Jeg er dog bekymret for, at mine kollegaer i Folketinget – især dem på venstrefløjen – vil sætte Menneskerettighedskonventionen over Grundloven, når den nye ansøgning fra den tyrkiske indvandrer lander på deres bord.

Hvis mine kollegaer i Folketinget vælger at følge konventionen og lade den bestemme, forbryder de sig mod ånden i Grundloven, som netop skulle sikre, at statsborgerskab tildeles ved, at hver enkelt folketingsmedlem tager selvstændigt stilling.

Samtidig åbner de en ladeport. Med ét slag bliver Danmarks Folketing og dermed det danske folkestyre og det danske folk sat bagest i bussen i vores eget land. Så overlader vi det vigtigste af alt for at være et selvstændigt land til en anden magt – konventionernes magt.

Det vil jeg ikke stiltiende acceptere, og Mette Thiesen, som sidder i Folketingets Indfødsretsudvalg, kommer til at kæmpe med alt, hvad hun har i sig for Grundloven og for danskernes frihed til selv at bestemme, hvem der skal være statsborger i vores land.