Da corona kom til Europa, kunne man på sociale medier læse, at herboende muslimer mente, at sygdommen var Allahs straf til os - de vantro.

Siden har svenske medier skrevet, at hvert femte corona-relaterede dødsfald i Storkholm har ramt en person med syrisk baggrund.

I Danmark har indvandrerbanderne ‘glemt’ at holde sig hjemme under corona.

Vandpiberne gik dertil fra mund til mund, selv efter at myndighederne anbefalede at holde afstand og være påpasselige med hygiejnen.

Og flere vandpibecaféer har fået bøder for at holde åbent trods påbud.

'Det er Allah, der bestemmer,' udtalte en taxichauffør på en vandpibecafé i marts. Nu meddeler overlæger fra Hvidovre Hospital, at det ser ud til, at der er flere indlagt på intensivafdelingen med anden etnisk baggrund end ellers.

Man kunne være kynisk og tænke, at de, der trodser de sundhedsfaglige råd og lægger deres skæbne i hånden på en 1400 år gammel røverhistorie fra den arabiske ørken, ligger, som de har redt. Men da disse mennesker færdes iblandt os, så rammes vi andre af deres uansvarlighed.

Det er uacceptabelt.

Herboende muslimer må lægge Allah på hylden og lytte til videnskaben - eller rejse tilbage til den ørkenkultur, der åbenbart er så attraktiv for nogle, at den er værd at risikere andre menneskers liv for.