David Trads er en uvederhæftig tølper. Det skrev jeg forleden, nu gentager jeg det. For det er han.

David Trads mente sig i sin fulde ret til uberettiget at udnævne mig til racist. Ligesom han for en årrække tilbage så sig i sin fulde ret til uberettiget at hænge tidligere ministerrådgiver Henrik Gade Jensen ud som nazist.

Det lykkedes ham at knække ministerrådgiveren. Men mig får han ikke ned med nakken.

Jeg vil ikke finde mig i at blive kaldt noget så vederstyggeligt som racist. Jeg er helt indforstået med, at man må forvente en hård debat, når man engagerer sig i politik, men her går min grænse. Og jeg er ikke typen, der kryber sammen og spiller offer. Når min grænse overtrædes, så viger jeg ikke tilbage for at give igen af samme skuffe.

David Trads trækker til gengæld gerne offerkortet.

I stedet for at opføre sig som et mandfolk og indrømme, at han gik over stregen ved at kalde mig racist, så påstår han nu, at jeg er skyld i, at han bliver overfuset på gaden og ringet op midt om natten af folk, der angiveligt skulle true ham.

Det er svært ikke at få en fornemmelse af, at David Trads ligefrem tænder på rollen som offer. Men jeg føler intet som helst behov for at tilfredsstille hans lyster. Jeg nægter at tage David Trads på skødet med trøst og sutteklud. Jeg har ikke ondt af ham.

David Trads og andre politisk korrekte har alt for længe siddet på retten til at definere sig selv som ’gode’, imens deres politiske modstandere belejligt blev puttet i kassen som de ’onde’. Og i takt med, at de har fået sværere ved at argumentere sagligt for deres multikulturalistiske utopi, er de tyet til stadigt mere primitive metoder.

De skriver alenlange kronikker, hvor de sætter prædikater som ’populister’, ’ekstremister’, ’racister’ og ’nationalismens grimme ansigt’ på deres politiske modstandere. Og de forsøger at male et billede af vold op mod dem selv og fremfører, at truslen kommer fra borgere, debattører og politikere, der på veldokumenteret baggrund argumenterer imod deres multikulturalistiske utopi.

Det er på tide, at der er nogen, der siger fra og udfordrer de politisk korrektes monopol på ’godhed’.

Der er ingen trussel om vold fra borgerlige. Der er fire grupper her i samfundet, som er voldelige – og vi på den borgerlige fløj er ikke blandt dem.

1. Den yderste venstrefløj er voldelige. De laver hærværk, slås med politiet, angriber fredelige demonstranter, de er uenige med, og truer jævnligt politiske modstandere med tæsk.

2. Uintegrerede indvandrere er voldelige. Indvandrerbander hærger i visse bydele, i nattelivet overfalder de sagesløse. Homoseksuelle og jøder chikaneres osv.

3. Fundamentalistiske muslimer er voldelige. Både overfor deres egne og overfor os andre, som de kan finde på at køre ned med lastbiler eller sprænge i luften.

4. Og så er der kriminelle rockere, der ikke viger tilbage for vold og drab i deres kamp om andele af det kriminelle marked.

Men vi på den borgerlige fløj, som ønsker en bedre udlændingepolitik, et bedre værn mod terrortruslen og trygheden tilbage i samfundet, er ikke voldelige.

Når 'For Frihed' eksempelvis demonstrerer, er det altid fredeligt. Til gengæld er truslen om vold fra den yderste venstrefløj så ekstrem, at politiet møder talstærkt op iført skudsikre veste og våben for at holde venstreekstremisterne på behørig afstand af lovlydige borgere.

Vi er heller ikke racister.

Er det racistisk at gå ind for et asylstop?

Er det racistisk at ville udvise kriminelle udlændinge?

Er det racistisk at kræve, at udlændinge forsørger sig selv?

Er det racistisk, at kræve, at islam ikke skal have lov til at skubbe friheden til side i vores samfund?

Er det racistisk at forlange, at man skal dele danske værdier for at blive dansk statsborger?

Nej, det er det ikke. Det er politisk helt inden for den demokratiske skive. Det er ærlige meninger, som ethvert anstændigt menneske kan tillade sig at fremføre i dette land. Og det er sund fornuft.

Jeg kan love, at hver gang David Trads og resten af prædikanterne i ’de rigtige meningers’ tempel gentager deres forkvaklede og tølperagtige påstande om racisme og vold i vores rækker, så vil de få læst og påskrevet. Og jeg er iskold over for deres usle hentydninger om, at vi andre skal holde en god tone eller bryde sammen som ofre, når de forsøger at knække os med deres uvederhæftige angreb.

Vi skal ikke finde os i det!