Minister med grinagtige straffe til vanvidsbilister

Regeringen fremlagde i sommeren 2020 deres plan for, hvordan vanvidsbilisme skulle straffes. Se forklaringen i videoen.

Sådan definerer regeringen 'vanvidskørsel'. Video/redigering: Ritzau Scanpix, LocalEyes, privatoptagelser/Mikkel Cramon

Pernille Vermund. Leder af Nye borgerlige, skriver om Danmark i globaliseringens tid.

Justitsminister Nick Hækkerup forsøgte i avisen forleden at udvise handlekraft ved at tale om 50 procent højere straffe til vanvidsbilister.

Jeg sidder med i forhandlingerne om de skærpede straffe, og jeg må lige kalde lidt til orden. 50 procent lyder af meget, men 50 procent af hvad?

Når det kommer til stykket, er 50 procent meget lidt. Hvis ofrene skal opleve bare en smule retfærdighed, skal straffen langt højere op.

Vanvidsbilisme, hvor man udsætter andre for livsfare, giver i dag mellem syv dage og fire måneder. Det skal altså stige til mellem ti dage og seks måneders fængsel.

Hvis vanvidsbilisten slår nogen ihjel, koster det i dag typisk halvandet års fængsel. Den straf vil stige til to år og tre måneder.

Jeg har sagt til justitsministeren, at straffene i dag er latterligt lave, og de bliver kun en lille smule mindre latterlige af at hæve dem med de 50 procent, som ministeren vil gøre.

Ti dage for at udsætte andre for livsfare ved at drøne ned gennem byen med 100 km i timen, hvor børn og ældre mennesker ikke har en chance for at flytte sig, er en latterligt lav straf.

At slippe med to år og tre måneder bag tremmer, når man hensynsløst med 100 km i timen har hamret et barn ned i en fodgængerovergang, er en hån mod ofret og ofrets familie.

Det er knap nok den straf, man får for skattesnyd og bedrageri.

Og hvis du tænker på den femårige pige, der i sidste måned blev mast af en bilist på Frederiksberg, mens hun gik på fortovet med sin mor, så må jeg bedrøve dig med, at denne narkopåvirkede drabsmand Helmi Mossa Hameed slet ikke vil være omfattet af de skærpede straffe.

Det retlige efterspil for ham vil komme til at stå som en skamplet på vores retsstat, når denne kryster, der klemte livet ud af pigen og så stak af, får en alt for mild straf.

Det er simpelthen på tide at indføre straffe, som viser ofret og de pårørende respekt.

Vi byder dig velkommen til at deltage i debatten på Ekstra Bladets Opinionen. Få enkle regler skal overholdes.

  • Du skal anføre dit fulde navn, dvs. fornavn og efternavn.
  • Racistiske eller injurierende kommentarer er forbudt.
  • Indlæg med personlige/private oplysninger slettes.
  • Grove angreb på personer frabedes.
  • Irrelevante indlæg risikerer at ryge ud af debatten.
118 kommentarer
Vis kommentarer

Mit EB

Opret en gratis konto og få adgang til:
miteb-dagensvigtigste.jpg

Dagens vigtigste

Redaktionen udvælger dagens vigtigste historier, så du altid får det nyeste fra ind- og udland

miteb-lokalenyheder.jpg

Lokale nyheder

Få nyheder fra dit nærområde, og hold dig opdateret på vejr, trafik og erhvervs-nyheder i dit nabolag.

miteb-follow.jpg

Følg emner

Abonnér på de emner, der interesserer dig, så du aldrig går glip af noget.

miteb-saved.jpg

Gem artikler

Læst noget interessant?? Gem artiklen til senere.

Hvor der er penge, der er Peter