Pludselig taler han om danskernes sikkerhed

Det er nyt, at venstrefløjen og justitsminister Nick Hækkerup ønsker grænsen lukket af hensyn til danskernes sikkerhed, mener Pernille Vermund. Foto: Niels Christian Vilmann/Ritzau Scanpix
Det er nyt, at venstrefløjen og justitsminister Nick Hækkerup ønsker grænsen lukket af hensyn til danskernes sikkerhed, mener Pernille Vermund. Foto: Niels Christian Vilmann/Ritzau Scanpix

Pernille Vermund. Leder af Nye borgerlige, skriver om Danmark i globaliseringens tid.

Det er mærkelige tider i dansk politik. Jeg mener, at vi skal begynde at åbne vores grænse, så tyske og norske turister kan holde sommerferie i Danmark. Men i en spørgetime meldte justitsminister Nick Hækkerup ud, at han vil have den lukket.

Lige pludselig kan man ikke være for forsigtig, når det kommer til danskernes sikkerhed. Endda selvom smittetrykket i vores nabolande er på niveau med det danske. Men lad os lige prøve at forestille os, at det ikke var Corona men illegal indvandring, vi snakkede om.

For mig og Nye Borgerlige er det ikke noget nyt, at spørgsmålet om grænsekontrol er en afvejning mellem frihed og erhvervslivets interesser på den ene side og sikkerhed på den anden.

Hvor bliver bekymringen for danskernes sikkerhed af, når vi hører om lokalsamfund, der pludselig hærges af butiksindbrud og truende unge mænd fra det lokale asylcenter? Eller for de unge drenge, der er blevet tilfældige ofre for overfald efter en bytur?

Hvorfor er der bred enighed om at følge tallene nøje for smittetrykket, men ikke voldsstatistikkerne? Den seneste fra 2017 fortæller os, ifølge tænketanken Unitos, at 45 % af voldtægtsdømte har udenlandsk baggrund.

Det er netop hensynet til danskernes sikkerhed, der ligger til grund for Nye Borgerliges politik om at sætte en stopper for illegal indvandring og genindføre grænsekontrol.

Desværre for vores turistbranche har regeringen som bekendt valgt, at der skal være lukket for tyske og norske turister. Og desværre for os alle betyder Nick Hækkerups pludselige fokus på sikkerhed, at erhvervslivet mister omsætning for 107 millioner kroner. Om dagen.

Men hvor man altså regner tyskerne for en sikkerhedsrisiko, har regeringen imidlertid valgt, at Danmark stadig skal tage imod asylansøgere. Det giver muligvis de ellers så håndfaste socialdemokrater en bedre fornemmelse i maven, men det er næppe nogen trøst for de erhvervsdrivende, der kan risikere at dreje nøglen om.

Men jeg forstår naturligvis argumentet om at sætte danskernes sikkerhed højt. Jeg ville bare ønske, at de ville holde fast den ambition - også på den anden side af Coronakrisen.

Vi byder dig velkommen til at deltage i debatten på Ekstra Bladets Opinionen. Få enkle regler skal overholdes.

  • Du skal anføre dit fulde navn dvs. fornavn ogefternavn
  • Racistiske eller injurierende kommentarer er forbudt
  • Indlæg med personlige/private oplysninger slettes
  • Grove angreb på personer frabedes
  • Irrelevante indlæg risikerer at ryge ud af debatten
105 kommentarer
Vis kommentarer

Seneste Opinionen

Mest læste Opinionen