Stop bønnekaldene Tesfaye

'Danmark er et kristent land. Skal noget lyde over Gellerup, skal det være lyden af kirkeklokker,' skriver Pernille Vermund. POLFOTO
'Danmark er et kristent land. Skal noget lyde over Gellerup, skal det være lyden af kirkeklokker,' skriver Pernille Vermund. POLFOTO

Pernille Vermund. Leder af Nye borgerlige, skriver om Danmark i globaliseringens tid.

Den 24. april var der et lille stykke Danmark, der faldt. For over en fodboldbane i Gellerupparken bragede lyden af det muslimske bønnekald ud. De få danskere, der endnu bor i den århusianske ghetto, blev tvunget til at lægge øre til en imams gennemtrængende brægen. I deres egne hjem.

At det skete nu, er efter alt at dømme tilfældigt. I anledning af coronakrisen har landets imamer fået øje på et hul i lovgivningen: Der er faktisk ingen hjemmel for lokale myndigheder til at forbyde muslimsk bønnekald.

Så Nye Borgerlige foreslog med det samme at forbyde det. Resten af blå blok er efterhånden kommet med. En samlet blå blok – undtagen LA, som endnu ikke har slæbt sig helt op i gear – er nu enige om at forbyde højttalerforstærket bønnekald.

Men så tøver integrations- og udlændingeminister Mattias Tesfaye. Socialdemokratiet vil ikke være med. Utallige gange har vi ellers hørt ham sige, at islam skal tilpasse sig danske forhold, men for politikere kan der være frygtelig langt fra det, man siger, til det man gør.

Det tog Socialdemokratiet 35 år at indrømme, at de tog fatalt fejl i udlændingepolitikken. Skal vi nu vente 35 år mere på, at Socialdemokratiet tog fejl, da det handlede om at bremse islams indflydelse i samfundet?

Det kan vi ikke, og både Mattias Tesfaye og Socialdemokratiet i det hele taget taber al troværdighed i udlændingepolitikken, når de tøver her og skyder kampen mod at give islam indflydelse i samfundet til hjørne.

Danmark er et kristent land. Skal noget lyde over Gellerup, skal det være lyden af kirkeklokker. Det er lyden af vores hjem. Modsat er intet så fremmed og så uvelkomment her, som lyden af en imam, der på arabisk opfordrer os til at underkaste os.

Mattias Tesfaye må simpelthen træde i karakter – walk the talk, som man siger. Vi har ikke 35 år at vente i, så er det for sent.

Vi byder dig velkommen til at deltage i debatten på Ekstra Bladets Opinionen. Få enkle regler skal overholdes.

  • Du skal anføre dit fulde navn dvs. fornavn ogefternavn
  • Racistiske eller injurierende kommentarer er forbudt
  • Indlæg med personlige/private oplysninger slettes
  • Grove angreb på personer frabedes
  • Irrelevante indlæg risikerer at ryge ud af debatten
213 kommentarer
Vis kommentarer

Seneste Opinionen

Mest læste Opinionen