Gå til artikel om 1 sek
Gå til artikel

'Udlandsdanskere, der vender hjem, behandles dårligere end migranter'

Ifølge et udspil fra regeringen skal udlændinge ikke længere have fuld adgang til det generøse, danske velfærdssystem fra første dag, de ankommer til landet.

Det er sympatisk, at regeringen indser det indlysende urimelige i, at udlændinge, som ikke er en del af det danske samfund, blot ved at krydse grænsen i Kruså bliver omfattet af alle de velfærdsordninger, som vi danskere har valgt at give til hinanden.

Men som i andre spørgsmål, der omhandler udlændingepolitikken, så vælger regeringen lappeløsninger frem for at gribe fat om nældens rod og stoppe al offentlig forsørgelse til udlændinge.

Udlandsdanskerne bliver omfattet af skærpede regler. Migranter, der opnår flygtningestatus, bliver ikke. EU-borgere og nordiske statsborgere fastholder særlige rettigheder. I stedet for at gøre det rigtige og nødvendige, så vægter politikerne endnu engang hensynet til EU og internationale konventioner højere end det danske fællesskab. Og dermed ender deres forslag som ren symbol-politik.

Den manglende deltagelse på arbejdsmarkedet og i samfundslivet blandt indvandrere og efterkommere fra Mellemøsten og Nordafrika er uacceptabel. De arbejder ikke, de tjener ikke deres egne penge, de bor i parallelsamfund, de opdrager deres børn efter muslimske værdier, og deres børn bliver i alt for stort tal kriminelle.

Fra Danmarks Statistik ved vi, at 2. og 3. generationsindvandrere er dårlige integreret på arbejdsmarkedet og begår mere kriminalitet end deres forældre og bedsteforældre. Trods milliarder af skattekroner brugt på ’integration’, så klarer de sig dårligere fra generation til generation. Vi bruger hvert år op mod otte milliarder kroner på at integrere ikke-vestlige indvandrere og efterkommere.

I Københavns Kommune er 85% af alle ægtepar på kontanthjælp ikke-vestlige indvandrere eller efterkommere. For fire år siden var tallet 80% på landsplan.

I 2014 kostede ikke-vestlige indvandrere og efterkommere den danske stat 33 mia kroner.

Og nye tal viser, at selvom det går bedre for dansk økonomi og flere kommer i arbejde, så gælder det ikke for ikke-vestlige indvandrere. Stadigt flere af dem lever på kontanthjælp eller førtidspension.

Vi kan ikke fastholde vores solidariske samfund, hvor de stærkeste skuldre bærer det tungeste læs, når byrden i stigende grad består af mennesker fra de muslimske lande uden vilje til at bidrage, og for hvem livet på dansk bistand er blevet livsstil.

Retten til offentlig forsørgelse skal knyttes til det danske statsborgerskab. Den offentlige forsørgelse skal begrænses til udelukkende at omfatte danske statsborgere. Udlændinge skal kunne forsikre sig imod arbejdsløshed, mod at få et skattefradrag for forsikringspræmien.

De udlændinge, som er kommet hertil og bidrager positivt til vores samfund, vil i praksis ikke mærke forskel på vilkårene. Til gengæld vil Danmark ikke længere være et attraktivt land for de udlændinge, der ikke forsørger sig selv. Og dermed vil en stor del af de problemer, vi slås med i udlændingepolitikken, forsvinde.

At bo i en nationalstat, hvor der er overensstemmelse mellem folket og landet, er langt fra alle folkeslag forundt. Men sådan er det i Danmark.

Vores nationale solidaritet er speciel ved, at den ikke retter sig alene mod staten, men snarere imod folket. Det danske fællesskab er et folkefællesskab snarere end et statsfællesskab. Det er den præmis, vores velfærdssamfund er bygget på.

Men præmissen for vores velfærdssamfund bliver udfordret og udvandet, når vores land i stigende grad befolkes af udlændinge, der ikke respekterer fundamentet for vores fællesskab. Og vores sammenhold svækkes, når EU’s regler om arbejdskraftens fri bevægelighed giver de rettigheder, vi solidarisk har givet til hinanden, til alle EU-borgere.

Det nationale værdifællesskab bliver til et økonomisk fællesskab, hvor egennytten træder i forgrunden. Hvor solidariteten ikke længere tager udgangspunkt i folket, men i EU’s institutioner, legale rettigheder, konventioner og regler.

Det er kommet så vidt, at danske statsborgere, der vender hjem efter mange år i udlandet, stilles ringere end en tyrker, der har arbejdet nogle år på et slagteri i Tyskland og vælger at flytte til Danmark.

Den udvikling skal vendes.

Danmark skal ikke lukkes for udlændinge. Tværtimod.  Danmark skal være et attraktivt land for værdiskabende udlændinge at bo og arbejde i. Men udlændinge, der ikke bidrager positivt til vores fællesskab, må rejse andre steder hen.

Danmark er danskernes. Det er os danskere, der suverænt skal bestemme, hvordan vi indretter os. Det ansvar skal vi hverken afgive til EU eller til internationale konventioner.

Vi byder dig velkommen til at deltage i debatten på Ekstra Bladets Opinionen. Få enkle regler skal overholdes.

  • Du skal anføre dit fulde navn – dvs. fornavn og efternavn
  • Racistiske eller injurierende kommentarer er forbudt
  • Indlæg med personlige/private oplysninger slettes
  • Grove angreb på personer frabedes
  • Irrelevante indlæg risikerer at ryge ud af debatten

Vi byder dig velkommen til at deltage i debatten på Ekstra Bladets Opinionen. Få enkle regler skal overholdes.

  • Du skal anføre dit fulde navn dvs. fornavn og efternavn
  • Racistiske eller injurierende kommentarer er forbudt
  • Indlæg med personlige/private oplysninger slettes
  • Grove angreb på personer frabedes
  • Irrelevante indlæg risikerer at ryge ud af debatten
kommentarer
Vis kommentarer

Følg Ekstra Bladet

- så giver vi dig noget at tale om

Følg Ekstra Bladet

Pernille Vermund

Leder af Nye borgerlige, skriver om Danmark i globaliseringens tid.

Hent flere