I går udkom den årlige publikation fra Danmarks Statistik ’Indvandrere i Danmark’.
Det er en grundig gennemgang med dokumentation af den katastrofe for det danske samfund, som indvandringen fra de muslimske lande har været. Ikke-vestlige indvandrere er en enorm byrde for de danskere, der går på arbejde og betaler deres skat.
Danmarks Statistik har opgjort, at 186.572 indvandrere og deres efterkommere i alderen 16 – 64 år er på fuldtids offentlig forsørgelse.
Hvis vi går ud fra, at der skal to danskere i lavtlønsjob til gennem deres indkomstskat at forsørge én indvandrer – og det er om ikke et præcist tal, så dog et kvalificeret bud - betyder det, at 373.144 hårdtarbejdende danskere betaler al deres skat til at finansiere en totalt mislykket udlændingepolitik.
Der er 290.000 medlemmer af 3F og 150.000 medlemmer af FOA. Det vil sige, at 85% af alle lavtlønnede i Danmark bruger al deres skattebetaling til at forsørge indvandrere og deres efterkommere.
8 ud af 10 af FOA’s og 3F’s medlemmer betaler ikke én krone i skat til skoler, børnehaver, hospitaler eller ældreomsorg. Al deres skat går i lommerne på indvandrere, der ikke bidrager med noget som helst.
Det må være surt at gå på arbejde hver dag og se pengene forsvinde ned i et sort hul.
Det kan ikke blive ved med at gå. Det danske velfærdssamfund mister sin sammenhængskraft, for hårdtarbejdende mennesker mister lysten til at dele med andre via skatten, når byrden bliver så urimeligt fordelt.
Det Danmark, hvor vi gennem vores historie har udviklet en tillid til hinanden og drager omsorg for hinanden, kan ikke klare, at en så stor gruppe, der ikke deler vores værdier, trækker så store summer ud af den fælles kasse uden at lægge noget i.
Jeg holder meget af Danmark som et land, hvor vi har tillid til hinanden, støtter de svage og hjælper de syge og gamle. Det vil jeg kæmpe for at bevare.
Det nationale værdifællesskab er det, der binder os sammen som et folk og føder den solidaritet, der eksisterer mellem danskere. Det fællesskab skal vi passe på. Vi skal give det mere indhold.
Og netop derfor bør retten til offentlig forsørgelse knyttes til det danske statsborgerskab. Udlændinge skal ikke have adgang til offentlig forsørgelse. Udlændinge skal være velkomne til at komme og arbejde her i en periode, men de må forsikre sig privat mod tab af indtægt.
Lysten til at tage vare på hinanden, selv om vi ikke kender hinanden personligt, kommer fra det nationale værdifællesskab. Men når indvandrere fra hele verden har adgang til vores sociale ydelser, så udvander vi vores solidariske fællesskab. Og dem, vi giver ydelserne til, griner alt for ofte bag vores ryg over vores tåbelige adfærd.
Vi vil ikke længere være til grin for vores egne penge.
