'Dette er terror mod et boligområde'

Alis bageri er smadret. Foto: Anthon Unger
Alis bageri er smadret. Foto: Anthon Unger

Peter Skaarup. Gruppeformand i Dansk Folkeparti, skriver om politik og samfund.

Først bliver man chokeret – og siden eder spændt rasende!

Fem tilsyneladende unge volds- og hærværksmænd raserede lørdag et bageri/restaurant i bydelen Tingbjerg nord for København. Overvågningsbilleder viser med al tydelighed de fem maskerede hærværksmænd gå amok inde i Ali’s bageri – imens kunder flygter fra stedet med glassplinter flyvende om ørerne.

Det hele er overstået på mindre end et minut. Men Ali’s forretning og livsgrundlag er smadret. Selv siger han dagen efter episoden, at han ikke orker at genopbygge forretningen.

Ali fortæller selv, at hærværket skyldes, at han nægter at betale beskyttelsespenge til en gruppe unge mænd, der siger, at de kontrollerer Tingbjerg, og at alle butiksindehavere i området skal betale beskyttelsespenge for at drive forretning i bydelen.

Og det er ikke småpenge, vi taler om. 100.000 kr. afkrævede de ifølge Ali for at undlade at smadre hans bageri.

Jeg håber inderligt, at politiet får fat i de hærværksmænd, der ødelagde bageriet og restauranten. Og jeg opfordrer de, der kender noget til episoden om at henvende sig til politiet med information om, hvem gerningsmændene kunne være. Vi skal vise Ali og alle andre i Tingbjerg, at vi tager episoder som denne meget alvorligt.

Nogen må vide hvem de er. En forælder, en nabo, en kæreste eller bror, som genkender én eller flere på overvågningsbillederne. Da det formodentlig ikke er første gang, at denne gruppe opkræver beskyttelsespenge, må der være andre butiksejere og handlende, der ved, hvem vi taler om.

Så kom ud af busken, Tingbjerg! Og vi skal fra politisk side hjælpe jer med at få skovlen under de skyldige.   

Dette er ikke drengestreger eller almindelig hærværk i den lettere ende af strafferegistret. Dette er terror mod et boligområde. Mod de butiksejere, der siger nej til at underkaste sig de bandekriminelle, der tror, at de kan herske ved vold.  

Disse gangstermetoder er helt og aldeles uacceptable. Det skal straffes hårdt og kontant. Det kan og vil vi ikke acceptere!

Når de skyldige findes, skal de vide, at samfundet ikke ser på denne slags terror mod forretningsdrivende med milde og forstående øjne. Er der tale om udlændinge skal de selvfølgelig udvises for bestandigt.

Endelig vil jeg gerne rose Ali for at stå fast og afvise de kriminelle. Han skal ha’ al mulig støtte og hjælp til at komme på fode igen.

Endelig skal politiet udvise en total nul-tolerance over for unge som dem, der forsøger at tage kontrol over et område. Ting skal have konsekvens, og det må politiet og myndighederne sørge for - ligesom de skal have de nødvendige ressourcer til at det kan ske.

Vi byder dig velkommen til at deltage i debatten på Ekstra Bladets Opinionen. Få enkle regler skal overholdes.

  • Du skal anføre dit fulde navn dvs. fornavn og efternavn
  • Racistiske eller injurierende kommentarer er forbudt
  • Indlæg med personlige/private oplysninger slettes
  • Grove angreb på personer frabedes
  • Irrelevante indlæg risikerer at ryge ud af debatten
kommentarer
Vis kommentarer
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Nyhedsredaktør:Kim Vangkilde
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen