Endelig løsnes kvælertaget på sygehusene

Peter Skaarup. Gruppeformand i Dansk Folkeparti, skriver om politik og samfund.

Endelig røg 2 pct kravet på sygehusene i skraldespanden

Det en kæmpesejr for patienter og personale i sundhedsvæsenet og for velfærden i Danmark, at vi nu omsider har fået skrottet 2 pct-produktivitetskravet.

Det er særdeles glædeligt, at vi allerede fra næste år kan genintroducere de varme hænder på landets sygehuse og forhåbentlig også registrere flere tilfredse patienter, som føler, at DE har været i centrum i behandlingsforløbet.

Så allerede fra næste år er det forhåbentlig slut med at se læger forlade afdelinger i frustration over den stramme økonomistyring. Se stress-ramte sygeplejersker sige op, fordi de ikke kan stå inde for den behandling, de giver patienterne. Og forhåbentlig er det også slut med lægge øre til historier om behandlingsforløb, der har betydet alt for mange forskellige læger.   

I mere end ti år har det danske sundhedsvæsen slæbt rundt på det kors, der hedder 'to-procent produktivitetskravet'. Et krav, der blev indført af daværende sundhedsminister Lars Løkke Rasmussen, for at bekæmpe sygehusenes ventelister. Effektiviseringskravet, eller sparekravet har – kort fortalt – betydet, at de ansatte på landets hospitaler skulle ”producere” to procent ekstra for de samme penge.     

I foråret sagde Dansk Folkeparti i en kampagne helt fra over for produktivitetskravet. Og nu har vi sat handling bag ordene - sammen med regeringen.

Hvis man bliver syg, må og skal man kunne regne med, at de ansatte på sygehusene og andre steder i sundhedssystemet kan yde den nødvendige støtte. Der SKAL være tid til omsorg! Og der SKAL være tryghed og tillid til vores velfærd på sundhedsområdet både for patienter og ansatte.

Vi byder dig velkommen til at deltage i debatten på Ekstra Bladets Opinionen. Få enkle regler skal overholdes.

  • Du skal anføre dit fulde navn dvs. fornavn ogefternavn
  • Racistiske eller injurierende kommentarer er forbudt
  • Indlæg med personlige/private oplysninger slettes
  • Grove angreb på personer frabedes
  • Irrelevante indlæg risikerer at ryge ud af debatten
30 kommentarer
Vis kommentarer