Filmindustrien har svigtet børneskuespillere på det skammeligste

Screendump fra 70'er-filmen 'Måske ku' vi', hvor instruktøren, ifølge en TV2-Ddokumentar, bag optagelserne forgreb sig på de medvirkende drenge.
Screendump fra 70'er-filmen 'Måske ku' vi', hvor instruktøren, ifølge en TV2-Ddokumentar, bag optagelserne forgreb sig på de medvirkende drenge.

Peter Skaarup. Gruppeformand i Dansk Folkeparti, skriver om politik og samfund.

TV2 har den seneste tid leveret et stykke public service af høj karat, men på en dybt tragisk baggrund. Jeg tænker naturligvis på afsløringen af de mange overgreb på nu forhenværende børneskuespillere, som i 1970’erne blev misbrugt af modbydelige, pædofile filminstruktører, der på det skammeligste udnyttede deres magtfulde positioner.

Jeg er ærligt talt både rystet og forarget over disse afsløringer af de rådne forhold i dele af dansk filmindustri. Jeg er mest af alt ked af det på de misbrugte børns vegne, for det er deres liv, der er blevet skadet og ødelagt, men jeg er også dybt indigneret over, at filmindustrien har dækket over det så længe.

Jeg kender ikke til arbejdsmiljøet i den danske filmindustri, men håber og tror, at det er blevet bedre end i 70’erne, hvor pædofile åbenbart kunne boltre sig frit, mens uskyldige børn blev ødelagt indvendigt.

Jeg har dog bemærket, at grænserne i filmindustrien tilsyneladende og overraskende nok, når man betænker den i øvrigt høje moralske piedestal mange kunstnere befinder sig på, stadig kan være flydende, grænsende til det dybt betænkelige.

Sidste år kom det til udtryk i en undersøgelse blandt de kvindelige medlemmer af Dansk Skuespillerforbund, der pegede på, at der er et stort problem med sexchikane. Her svarede 64 pct. af de 378 kvinder, der deltog i undersøgelsen foretaget af Politiken, at de indenfor de seneste 10 år har oplevet seksuel chikane fra deres overordnede. Det er dybt bekymrende.

Mit venlige, men også bestemte råd til den danske filmindustri er derfor, at den nu vender blikket og ’skammen’ indad. Det er altså påfaldende, at danske kunstnere i tide og utide kommer med meget håndfaste og firkantede meninger om dansk politik, mens skeletterne samtidig rasler ud af skabene hjemme i filmbyerne - uden, at det fører til højstemte erklæringer om skam og skyld.

Lad mig understrege, at kunstnere og kunsten har en vigtig rolle at spille i det danske samfund. Det er en berigelse, når de nytænkende film udfordrer tabuer og normer, herunder også gerne de politiske af slagsen. Men når det er sagt, så forventer jeg også en dyb selvransagelse i filmindustrien, hvor der er blevet åbnet et væskende sår, som skal behandles og tages dybt alvorligt.

Der er derfor grund til at appellere dybtfølt til, at alle ansatte såvel som arbejdsgivere i filmindustrien får taget hånd om fortidens fejltagelser, får sagt undskyld til ofrene og etableret systemer og procedurer, så den slags overgreb og børnemisbrug ikke kan gentage sig i fremtiden uden, at de ansvarlige voksne griber ind og sætter en stopper for de brodne kar.

Vi byder dig velkommen til at deltage i debatten på Ekstra Bladets Opinionen. Få enkle regler skal overholdes.

  • Du skal anføre dit fulde navn dvs. fornavn ogefternavn
  • Racistiske eller injurierende kommentarer er forbudt
  • Indlæg med personlige/private oplysninger slettes
  • Grove angreb på personer frabedes
  • Irrelevante indlæg risikerer at ryge ud af debatten
5 kommentarer
Vis kommentarer