Kommission mod Støjberg spild af penge

'Det er ikke omkostningsfrit at nedsætte kommissioner,' skriver Peter Skaarup, der mener, at kommission mod Støjberg ikke burde være nedsat. Foto: Alexander Klug
'Det er ikke omkostningsfrit at nedsætte kommissioner,' skriver Peter Skaarup, der mener, at kommission mod Støjberg ikke burde være nedsat. Foto: Alexander Klug

Peter Skaarup. Gruppeformand i Dansk Folkeparti, skriver om politik og samfund.

Er Instrukskommissionen virkelig nødvendig for demokratiet og retsfølelsen hos den danske befolkning?

Handlede daværende udlændinge- og integrationsminister Inger Støjberg helt efter bogen, da hun greb ind og sørgede for, at et antal mindreårige piger blev placeret på et andet asylcenter end deres meget ældre, voksne mænd?

Det er det, Instrukskommissionen af den socialdemokratiske regering er sat i verden for at undersøge - under pres fra partier på venstrefløjen, der har set sig gale på Inger Støjberg, fordi hun i en årrække var ansvarlig minister for en stram udlændingepolitik – med bred opbakning fra et flertal i Folketinget og ikke mindst i befolkningen.

Det er ikke omkostningsfrit at nedsætte kommissioner til at granske, om alt er foregået efter reglerne i en konkret sag.

I nogle tilfælde kan det være helt berettiget at bruge mange penge på at undersøge et forløb til bunds. Det gælder f.eks. Tibet-kommissionen, der handlede om regeringens knæfald for Kina og efterfølgende mørklægning af oplysninger hos myndighederne. Det var en alvorlig sag.

Men i dette tilfælde bruger man næsten 35 mio. kr. på at undersøge en ministers handling, som efter både danske værdier og dansk ret må anses som korrekt, da vi ikke accepterer voksne mænds indgåelse af ægteskab med mindreårige piger her til lands.

Så uanset hvad kommissionen måtte komme frem til af eventuelle fodfejl begået af Inger Støjberg, så var hendes handlekraft og intention rigtig, da hun greb ind for at beskytte de mindreårige piger. Hendes moralske kompas er i orden, og det burde hun roses for – ikke straffes for.

Vi byder dig velkommen til at deltage i debatten på Ekstra Bladets Opinionen. Få enkle regler skal overholdes.

  • Du skal anføre dit fulde navn, dvs. fornavn og efternavn.
  • Racistiske eller injurierende kommentarer er forbudt.
  • Indlæg med personlige/private oplysninger slettes.
  • Grove angreb på personer frabedes.
  • Irrelevante indlæg risikerer at ryge ud af debatten.
889 kommentarer
Vis kommentarer

Mit EB

Opret en gratis konto og få adgang til:
miteb-dagensvigtigste.jpg

Dagens vigtigste

Redaktionen udvælger dagens vigtigste artikler, så du altid er opdateret på det nyeste fra ind- og udland

miteb-lokalenyheder.jpg

Lokalt

Hold dig opdateret på vejr, trafik, bolig- og erhvervsnyheder i din kommune.

miteb-follow.jpg

Følg emner

Abonnér på de emner, der interesserer dig, så du aldrig går glip af noget.

miteb-saved.jpg

Gem artikler

Læst noget interessant? Gem artiklen til senere.

Kom nu ud af busken, Dyrby