Licens er noget vi giver til cheferne i DR

DR's bestyrelsesformand mener, det vil skade demokratiet at skære i DR.
DR's bestyrelsesformand mener, det vil skade demokratiet at skære i DR.

Peter Skaarup. Gruppeformand i Dansk Folkeparti, skriver om politik og samfund.

Dansk Folkeparti vil afskaffe licensen og skære Danmarks Radio, som i dag koster 3,7 milliarder kr. om året, ned med 25 %.

DR fylder ganske enkelt for meget i mediebilledet på bekostning af private medievirksomheder. Og jeg bliver kun bekræftet i, at det er den helt rigtige kurs, når man ser, hvordan DR forvalter de mange milliarder, som licensbetalerne giver dem hvert år.

Tårnhøje millionlønninger til en nærmest uendelig række af 'chefer', lukrative fratrædelsesordninger til direktører, som selv har opsagt deres stilling, en tidligere direktør, som fløj på arbejde på licensbetalernes regning, den helt absurde historie om, at DR betalte mange tusinde kr. for at fragte en hest til USA.

Og så videre, og så videre. Listen over eksempler på DR’s urimelige og uansvarlige overforbrug af licensbetalernes penge er alenlang.

Det er som om, man i DR’s ledelse befinder sig i en helt anden virkelighed, end vi andre lever i. Hvordan forklarer man ellers DR-formand Michael Christiansens besynderlige påstande om, at det vil skade demokratiet og splitte befolkningen i Danmark, hvis man skærer i den offentlige finansiering af DR?

Det er langt ude. Det danske demokrati overlever nok, at det er nogle andre end DR, der producerer afløseren for X Factor…

Licens er en socialt uretfærdig skat, som 'vender den tunge ende nedad'. Kontanthjælpsmodtageren betaler nøjagtig lige så meget i licens som direktøren. Det er ikke rimeligt.

Derfor vil Dansk Folkeparti afskaffe licensen og i stedet for betale for DR over finansloven. Som vi gør med alle de andre ting, som vi som samfund har besluttet er vigtige at have. Så vil det være også være de bredeste skuldre, som bærer mest.

Og så fylder DR ganske enkelt for meget i mediebilledet på for mange platforme. De private medievirksomheder bliver ramt af unfair konkurrence med den skattefinansierede public service-mastodont.

Og så skal DR være langt mere fokuseret på kerneopgaverne. At levere public service til danskerne. Først og fremmest TV og radio, som vi kan være fælles om. Nyheder, aktualitetsprogrammer og kulturformidling af høj kvalitet. Alt det, som alle de andre kanaler ikke kan eller vil lave.

Vi byder dig velkommen til at deltage i debatten på Ekstra Bladets Opinionen. Få enkle regler skal overholdes.

  • Du skal anføre dit fulde navn dvs. fornavn ogefternavn
  • Racistiske eller injurierende kommentarer er forbudt
  • Indlæg med personlige/private oplysninger slettes
  • Grove angreb på personer frabedes
  • Irrelevante indlæg risikerer at ryge ud af debatten
119 kommentarer
Vis kommentarer