Luk så grænsen rigtigt

'Flixbus stoppes samt tjekkes ved den danske grænse ved Rødby. Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
'Flixbus stoppes samt tjekkes ved den danske grænse ved Rødby. Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix

Peter Skaarup. Gruppeformand i Dansk Folkeparti, skriver om politik og samfund.

Det danske samfund er som bekendt lukket godt og grundigt ned pga. den høje risiko for, at Corona-virussen spreder sig ud af kontrol og koster mange unødige dødsfald. Samtidig besluttede regeringen endelig for nylig også at lukke grænserne for alle andre formål end de anerkendelsesværdige af slagsen.

Og det lød jo umiddelbart utroligt fornuftigt, lige indtil det viste sig, at asylansøgere/migranter ikke var omfattet af grænselukningen!

I stedet viste det sig, at politiet skulle agere taxa-service for migranterne med høj smitte-eksponering til følge for de transporterende politifolk samt senere de andre beboere på asylcentrene samt naturligvis hele det danske samfund, da asylansøgere jo som bekendt bevæger sig frit omkring, mens deres asylsager behandles. 

Jeg har forsøgt at få svar på, hvorfor regeringen undtager asylansøgere fra grænselukningen og kan ganske enkelt ikke forstå det! Næsten alle asylsøgere vil ankomme ved den dansk-tyske grænse, så de kommer dels fra et sikkert land - samt fra et land, hvor Kansler Merkel jo knuselsker migranter, hvorfor de jo passende kan blive der. 

I skrivende stund er der konstateret Corona-smitte blandt en gruppe asylansøgere i netop Tyskland, mens vi alle ved, at situationen er ekstrem alvorlig i Iran også, hvor mange asylansøgere ankommer fra.

Jeg må derfor gentage min kraftige opfordring til Mette Frederiksen; få så lukket de grænser for asylansøgere, vi risikerer at lægge hele sygehusvæsnet ned, hvis der kommer en ny bølge Corona-smittede. 

Vi byder dig velkommen til at deltage i debatten på Ekstra Bladets Opinionen. Få enkle regler skal overholdes.

  • Du skal anføre dit fulde navn dvs. fornavn ogefternavn
  • Racistiske eller injurierende kommentarer er forbudt
  • Indlæg med personlige/private oplysninger slettes
  • Grove angreb på personer frabedes
  • Irrelevante indlæg risikerer at ryge ud af debatten
83 kommentarer
Vis kommentarer

Seneste Opinionen

Mest læste Opinionen