Politisk intimidering og trusler om vold må aldrig blive acceptabelt 

Merete Riisager afbrød et besøg på Ørestad Gymnasium, fordi stemningen blev presset. Foto: Ritzau Scanpix
Merete Riisager afbrød et besøg på Ørestad Gymnasium, fordi stemningen blev presset. Foto: Ritzau Scanpix

Peter Skaarup. Gruppeformand i Dansk Folkeparti, skriver om politik og samfund.

For et par uger siden læste jeg som de fleste andre danskere nyheden om, at vores i øvrigt meget engagerede undervisningsminister, Merete Riisager, ved et besøg på Ørestads gymnasium var blevet mødt med intimiderende tilråb, yderst negativ stemning og - hersker der nogen tvivl om - noget kasteskyts. Kasteskyts eller ej - det skal jeg ikke gøre mig til dommer over - så blev stemningen på gymnasiet så trykket og utryg, at undervisningsministeren og hendes følgesvend Katrine Lilleør, valgte at afbryde besøget. Konsekvenserne af sådan en demokratisk udveksling - eller i virkeligheden manglen på samme - vil på sigt kunne blive uoverstigelige. 

Demokratiet er betinget af, at vi lytter og debatterer uden brug af trusler og intimidering.

Sagen om den voldsomme adfærd vendt mod undervisningsministeren på Ørestads gymnasium kommer ikke ud af det blå, forstået på den måde, at politikere og meningsmagere i bred forstand ganske hyppigt og til tider næsten systematisk mødes med trusler og til tider fysiske overgreb. Der er flere eksempler på det, fx da den tidligere integrationsminister Rikke Hvilshøjs hjem blev angrebet med en brandbombe: 

Jeg tror stort set alle politikere kendt i offentligheden, kender til mere eller mindre troværdige trusler vendt mod dem selv - og vel endnu værre følelsesmæssigt - vendt mod deres partnere og børn. Det giver sig selv, at det ikke just fremmer den politiske debat og klima. 

Mit ærinde her er ikke at lange ud efter nogen bestemt fløj eller retning. Min opfattelse er, at alle politikere i alle partier oplever ubehageligheder og det samme gælder meningsdannere i alle kulører. Det jeg blot på det kraftigste vil advare imod er, at denne udvikling fortsætter og måske endda forværres. Det er selve demokratiets livsnerve, som de truende debattører, buhende gymnasiaster og trolde på nettet, er inde at pille ved. 

Forestil dig, at vi alle i og omkring det politiske liv i yderste konsekvens - alle sammen var nødt til at blive bevogtet 24/7 som det er tilfældet med statsministeren og den nuværende og sikkert i al fremtid kommende integrationsminister. Tænk, hvis den her udvikling bare fortsatte og det til sidst kun var de modigste, stærkeste og måske rigeste, der kunne betale for egen personlig sikkerhed, der stillede op til valgene. 

Det er selvfølgelig en “ekstrem” tanke, men for 30 år siden var det sikkert også en ekstrem tanke, at stort set alle 179 på Borgen, mange borgmestre og alle ministre og mange andre måtte leve med, at de tit og ofte personligt blev udsat for nedgjort på sociale medier al den stund, at sådanne muligheder jo heller ikke fandtes dengang. 

Jeg må ærligt tilstå, at udviklingen bekymrer mig noget. Jeg og mange andre, der har været i politik i en årrække, har måske nok lært at gardere os og passe på os selv samt udviklet hård hud på sjælen, men hvad med de kommende generationer? Kan vi som samfund, som nation virkelig byde os selv og hinanden et politisk klima, hvor de der råber højest  og måske slår hårdest, “vinder den politiske debat”?

Jeg tror ikke der er nogen lette løsninger på problemet, men jeg bliver oprigtigt bekymret, når et almendannende gymnasium pludseligt bruges til at intimidere en minister på det groveste. Danske unge er globalt set ret priviligerede. De kan modtage verdens nok højeste SU, de får gratis uddannelse og generelt gode studievilkår. Vigtigst af alt, så bliver de skolet i at argumentere og debattere civiliseret og for manges vedkommende sofistikeret. Derfor er det oprigtigt beskæmmende at opleve, at en gruppe gymnasiaster på den måde opfører sig totalt uciviliseret i stedet for at indgå i en konstruktiv dialog med en minister, der besøger deres gymnasium i Ørestaden. 

Vores demokrati er godt nok gammelt og robust, men vi må aldrig tillade og acceptere dette primitive ræs mod afgrunden, som visse politikere specielt omkring Enhedslisten har gjort det omkring sagen på gymnasiet. Det er en skuffende udmelding at bakke de råbende og intimiderende elever op, fordi det så at sige risikerer at starte et kapløb mod bunden, hvilket vi alle ville tabe stort på - også Enhedslisten 

Min udgangsbøn er derfor: lad os stå sammen om at sætte dialogen i centrum i politik. Trusler og intimidering er en farlig glidebane at bevæge sig nedad og konsekvenserne kan blive uoverskuelige. 

Vi byder dig velkommen til at deltage i debatten på Ekstra Bladets Opinionen. Få enkle regler skal overholdes.

  • Du skal anføre dit fulde navn dvs. fornavn ogefternavn
  • Racistiske eller injurierende kommentarer er forbudt
  • Indlæg med personlige/private oplysninger slettes
  • Grove angreb på personer frabedes
  • Irrelevante indlæg risikerer at ryge ud af debatten
23 kommentarer
Vis kommentarer