Stop islamisk bønnekald i Danmark

Billede fra Mekka. 'Danmark er et kristent land, hvor det ikke er accepteret, at et religiøst samfund har ret til højlydt at sprede sine bønnekald over et givent lokalområde. Det synes dog desværre ikke at genere muslimerne fra 'Fredens Moske' i Aarhus,' skriver Peter Skaarup. Arkivfoto
Billede fra Mekka. 'Danmark er et kristent land, hvor det ikke er accepteret, at et religiøst samfund har ret til højlydt at sprede sine bønnekald over et givent lokalområde. Det synes dog desværre ikke at genere muslimerne fra 'Fredens Moske' i Aarhus,' skriver Peter Skaarup. Arkivfoto

Peter Skaarup. Gruppeformand i Dansk Folkeparti, skriver om politik og samfund.

Forleden dag startede den muslimske fastemåned også kendt som ramadanen. De fastende muslimer må kun drikke og spise mellem solnedgang og solopgang. Det kan man jo have alle mulige holdninger til, men det er næppe hverken sundt eller befordrende for trafiksikkerheden eller den generelle præstation på arbejdsmarkedet eller i skolerne.

I den muslimske verden indledes ramadanen mange steder med yderst højlydte bønnekald, hvilket også er en måde at fortælle omgivelserne på, hvem der har magten. 

Danmark er et kristent land, hvor det ikke er accepteret, at et religiøst samfund har ret til højlydt at sprede sine bønnekald over et givent lokalområde. Det synes dog desværre ikke at genere muslimerne fra 'Fredens Moske' i Aarhus, der ligger op ad Gellerupparken.

I sidste uge, da ramadanen startede, gennemførte moskeen et yderst højlydt udendørs bønnekald. For vel sagtens at demonstrere dominans og tilstedeværelse i og omkring Gellerupparken. Problemet ved dette er i min optik, at moskeen påtvinger alle i sine omgivelser eniIslamisk bøn, og samtidig viser imamen, at han betragter omgivelserne som underlagt Islamisk lov, hvilket udelukkende bør ses som det, det er:

En magtdemonstration. 

Det danske samfund er bygget op om vores (sen)kristne og sekulære værdier. Lovene gives udelukkende af Folketinget, og alle trossamfund må rette ind efter det, hvilket netop kirke og stats adskillelse tillader og giver betryggende mulighed for her i landet.

Men i den muslimske verden er Koranen i stadig stigende grad loven - og de få muslimsk-dominerede samfund, der stadig forsøger at holde islam ude af lovgivningen, oplever et konstant og voldsomt pres fra islamister. Vi kan derfor lige så godt - meget bedre før end senere - stoppe islamisterne i deres forsøg på at gennemtvinge bønnekald og derved i sidste instans Sharialov i Danmark.

Det sker nemlig altid efter samme forudsigelige, men effektive recept: Område for område, hvor den oprindelige befolkning gradvist skubbes væk og den nye muslimske befolkning derfor indfører sharia-lovgivning ad bagdøren. 

Det muslimske bønnekald er derfor langt mere end en symbolsk handling. Tillader vi først bønnekaldene et sted, vil de fylde alle mulige steder i det danske samfund. Højlydte, dybt forstyrrende båndoptagelser af udanske bønner vil holde deres omgivelser vågne i tide og utide. Det bliver et klart nej tak til islamiske bønnekald fra mig! 

Vi byder dig velkommen til at deltage i debatten på Ekstra Bladets Opinionen. Få enkle regler skal overholdes.

  • Du skal anføre dit fulde navn, dvs. fornavn og efternavn.
  • Racistiske eller injurierende kommentarer er forbudt.
  • Indlæg med personlige/private oplysninger slettes.
  • Grove angreb på personer frabedes.
  • Irrelevante indlæg risikerer at ryge ud af debatten.
109 kommentarer
Vis kommentarer