Åbn grænserne for udlændinge

'Alle vi blegfede danskere kan ikke leve det fede liv, uden at der kommer ny arbejdskraft fra udlandet til at passe os, når vi blive gamle og syge,' skriver Poul Madsen. Foto: Polfoto
'Alle vi blegfede danskere kan ikke leve det fede liv, uden at der kommer ny arbejdskraft fra udlandet til at passe os, når vi blive gamle og syge,' skriver Poul Madsen. Foto: Polfoto

Poul Madsen, kommentator på Ekstra Bladet

Man ved, at der er tale om et meget stort problem, når socialdemokraterne er parat til lempe på udlændingeområdet.

Men det er de nu. For end ikke Mette Frederiksen kan lukke øjnene for, at vi mangler arbejdskraft. Så velkommen til NyDanmark, om man kan lide det eller ej. Vores velfærd er ganske enkelt truet. Vi kan ikke fortsætte ned ad den populistiske sti og påstå, at bare vi tvinger indvandrerkvinder, nedslidte og syge i arbejde, så er problemet løst.

Dansk Industri og mange andre har sagt det i årevis: Vi mangler arbejdskraft. Vi er nødt til at lempe på de rigide regler.

Det har Mette Frederiksen og socialdemokraterne naturligvis hele tiden vidst, men for ikke at fremstå bløde på udlændingeområdet, har de nærmest stakåndet tilsluttet sig alle de tåbelige og nedrige stramninger, som Dansk Folkeparti har foreslået.

Men nu går den ikke længere. Se blot på sygehusene og plejehjemmene og tænk et par år frem. Så er der endnu flere ældre, der kræver omsorg, og mon ikke også vi har en ny virus.

Derfor åbnede Mette Frederiksen for lempelser i sin nytårstale. Det er første gang siden 2018, hvor Mette Frederiksen kvalte Kristian Thulesen-Dahl i påstået kærlighed og fik ham lokket med i en fælles medieoptræden. Det var et genialt træk af Mette Frederiksen ud fra et politisk taktisk synspunkt, men menneskeligt en katastrofe. Se blot på Syrien-børnene, der måtte vente i årevis i lejre, der mindede om helvede på jord.

Men det mest ulykkelige er, at Mette Frederiksen med sin omklamring af Tulle har forstærket Dansk Folkepartis populistiske og dybt skadelige sammenblanding, hvor man hævder, at flygtninge og indvandrere er det samme.

Den socialdemokratiske frygt for igen at fremstå bløde på udlændinge området, hvilket kostede dem 10 år i mørket, da Anders Fogh Rasmussen regerede Danmark, har ganske enkelt betydet, at de har opført sig uansvarligt overfor at sikre den fremtidige velfærd i Danmark. Grænsebommen er nemlig også knaldet i foran nødvendige varme hænder og kloge hoveder.

Det handler ikke om, at vi skal løse hele verdens flygtninge-problemer. Stort set alle - med undtagelse af et par radikale og gammelkommunister - er enige om, at vi skal føre en restriktiv flygtninge politik. Men vi har brug for dygtige indvandrere. Lige nu fravælger vi dem. For de mødes med mistænksomhed og rigide regler.

Lad os se det i øjnene. Alle vi blegfede danskere kan ikke leve det fede liv, uden at der kommer ny arbejdskraft fra udlandet til at passe os, når vi blive gamle og syge eller har brug for betjening i butikkerne. Derudover har vi brug for kloge hjerner, der kan hjælpe os med at blive førende i bl.a. klimaomstillingen.

Vi har ikke nok i os selv, og jeg er træt af den forløjede debat og sammenblanding af alverdens flygtningeproblemer og indvandring.

Velkommen til NyDanmark. GammelDanmark er for længst dødt og bør begraves. På gravstenen bør der stå: ’Jeg svigtede det store brede flertal ved at lave rigide udlændingeregler’.

Vi byder dig velkommen til at deltage i debatten på Ekstra Bladets Opinionen. Få enkle regler skal overholdes.

  • Du skal anføre dit fulde navn, dvs. fornavn og efternavn.
  • Racistiske eller injurierende kommentarer er forbudt.
  • Indlæg med personlige/private oplysninger slettes.
  • Grove angreb på personer frabedes.
  • Irrelevante indlæg risikerer at ryge ud af debatten.
700 kommentarer
Vis kommentarer
Det er ikke mere heltemodigt eller bonusværdigt at være sygeplejerske end sosu

Mit EB

Opret en gratis konto og få adgang til:
miteb-dagensvigtigste.jpg

Dagens vigtigste

Redaktionen udvælger dagens vigtigste artikler, så du altid er opdateret på det nyeste fra ind- og udland

miteb-lokalenyheder.jpg

Lokalt

Hold dig opdateret på vejr, trafik, bolig- og erhvervsnyheder i din kommune.

miteb-follow.jpg

Følg emner

Abonnér på de emner, der interesserer dig, så du aldrig går glip af noget.

miteb-saved.jpg

Gem artikler

Læst noget interessant? Gem artiklen til senere.