Annonce:
Annonce:

De politiske spåkoner

Annonce:
Følg Opinionen

Poul Madsen, kommentator på Ekstra Bladet

Jeg fik næsten et chok, da jeg gik ind i mit lokale supermarked efter et par ugers ferie i udlandet og kunne konstatere, at 12 økologiske æg kostede 42 kr. Priserne er på himmelflugt og inflationen slår hver måned ny rekord. Men det er ikke det, det såkaldte dkpol segment beskæftiger sig med.

Dkpol er et hashtag på twitter, men i virkeligheden også en indspist klub bestående af politikere, lobbyister, politisk ansatte, politiske hangarounds og mediefolk. Og de er enige om, at det vigtigste lige nu er en ny meningsmåling fra Epinion, som DR offentliggjorde i denne uge. 

Annonce:

Den melder om dødt løb mellem rød og blå blok og placerer Lars Løkke Rasmussen og Moderaterne som tungen på vægtskålen, der afgør, om Mette Frederiksen kan fortsætte som statsminister, eller stafetten sendes videre til de borgerlige, hvis ellers de kan blive enige om hvem, der egentlig er deres statsminister kandidat.  

Meningsmålingsjournalistik har altid for mig været den dovne journalistik, fordi journalisterne ikke behøver tage ud i virkeligheden og tale med almindelige mennesker, men kan nøjes med at tale med alle vennerne i dkpol. Og de politiske kommentatorer får stillet timer til rådighed i radio, tv og på netsiderne, hvor de som spåkoner forudser fremtiden.

Og det allerfedeste for de politiske spåkoner er, at de selv kan få lov til at justere deres gætterier, når der formentlig om et par uger kommer en ny måling, der ikke giver Lars Løkke Rasmussen de afgørende mandater til at blive kongemager.

Det er fuldstændigt som sandsigerskerne, der læser tarot kort, roder i aske eller kan høre stemmer, der fortæller dem hvordan fremtiden bliver.

Annonce:

Alt imens stiger inflationen igen, uden at det rigtigt bliver til andet end korte notitser og på chefgangene i medie Danmark fortsætter man med at undre sig over, hvorfor flere og flere fravælger de traditionelle medier.

Jeg er nødt til at sige, at svaret er ret enkelt. Meningsmålingsjournalistikken er bare et af eksemplerne på at medierne gør sig mindre og mindre relevante, fordi journalistikken er ren spekulation, der ingen relevans har for almindelige menneskers hverdag. Hvis man skulle gøre denne uges meningsmåling en smule relevant, så ville det da være i det mindste at undersøge, hvilken forskel det vil gøre om Mette Frederiksen eller Pape/Ellemann er statsminister.

Ville de borgerlige f.eks. gøre mere eller mindre for at bekæmpe inflationen? Vi ved socialdemokraterne elsker at fordele vores penge ned til mindste øre, hvor der sendes checks og opkrævninger frem og tilbage, så alle fuldstændig mister overblikket.

Annonce:

Men hvad vil Pape gøre? Han plejer at være tilhænger af de frie markedskræfter. Gælder det også når inflationen passerer 10 % ? Og hvad med Ellemann ? Landbruget skal nok blive kompenseret, men hvad med alle os andre ?

Det gad jeg godt høre en journalist spørge vennerne i dkpol om. Og så gad jeg godt se en reportage, der helt konkret viser hvad det er helt almindelige familier er nødt til at skære fra for at alle i familien stadig kan få et æg til morgenmad.

Men det er selvfølgelig alt for besværligt. Det er meget nemmere at lege spåkone blandt vennerne.

Annonce:
Annonce:
Annonce:

Vi byder dig velkommen til at deltage i Debatten her på Ekstra Bladet.
Få enkle regler skal overholdes.

  • Aktivér min adgang til Debatten
  • Du skal anføre dit fulde navn, dvs. fornavn og efternavn.
  • Racistiske eller injurierende kommentarer er forbudt.
  • Indlæg med personlige/private oplysninger slettes.
  • Grove angreb på personer frabedes.
  • Irrelevante indlæg risikerer at ryge ud af Debatten.
80 kommentarer
Vis kommentarer
Annonce:
Det er en dårlig og bedaget idé, at særligt udvalgte fødes med specielle privilegier
Annonce:

Hvilke nyheder skal vi vise her?

Med en gratis bruger kan du selv vælge!
Så er du altid opdateret på lige præcis det, der interesserer dig. Læs mere

Brugervilkår - Har du en bruger? Log ind

LIGE NU
Annonce:

Det bedste fra Ekstra Bladet+

Mest læste fra den seneste uge

Annonce:
Annonce: