Gør Messerschmidt til formand

'Reelt er der kun en vej ud af moradset' for DF, skriver Poul Madsen: 'Skift formand, og her er der kun en mulighed: Morten Messerschmidt.' Foto: Jens Dresling
'Reelt er der kun en vej ud af moradset' for DF, skriver Poul Madsen: 'Skift formand, og her er der kun en mulighed: Morten Messerschmidt.' Foto: Jens Dresling

Poul Madsen, kommentator på Ekstra Bladet

Man får næsten den fornemmelse, at Dansk Folkepartis spindoktor er skiftet til Socialdemokratiet. Det er ikke længere Dansk Folkeparti, der har indsigt i folkesjælen og fremlægger de populistiske forslag, som vælgerne elsker. Det gør socialdemokraterne, senest onsdag med forslaget om at afskære livstidsfangers mulighed for at kontakte personer udenfor fængslet.

’Det skal jo ikke blive et datingbureau, at sidder i fængsel’, sagde Justitsminister Nick Hækkerup. Og det er vi helt med på. Men hvem fanden gider også date en ukendt morder? Det handlede alene om de to kendis fanger Peter Lundin og Peter Madsen. Lundin er blevet gift med fire forskellige kvinder, mens han har afsonet og Madsen med en enkelt. Peter Madsen har derudover flirtet med en fængselsbetjent. Det kan DF’s vælgere ikke lide.

Og det er også socialdemokraterne, der vil oprette asyllejre i en af Afrikas værste stater Rwanda. Noget DF’s vælgere har skreget efter i årevis. Så hvorfor stemme på DF, når socialdemokraterne har regeringsmagten til udføre DF’s politik?

Socialdemokraterne har ganske enkelt overtaget DF’s guldkalve om flygtninge og retspolitik, så det eneste Dansk Folkeparti har tilbage er offentlige skænderier, hemmelige kompromitterende lydoptagelser, en svindeldømt næstformand og en tavs formand.

Ved valget i 2015 stemte 741.000 dansker på Dansk Folkeparti, hvilket gav 37 mandater. Nu skal Dansk Folkeparti være heldige, hvis de får 10 mandater i meningsmålingerne. Lige nu er det bestemt et muligt scenarie, at Dansk Folkeparti går i graven med stifteren Pia Kjærsgaard. På samme måde som Fremskridtspartiet døde med Mogens Glistrup.

Det er i den ånd, partiet går til årsmøde i Herning i weekenden. Det skal nok blive festligt. Reelt er der kun en vej ud af moradset. Skift formand, og her er der kun en mulighed: Morten Messerschmidt. Hvis landsretten stadfæster hans dom, vil partiet ganske vist have en svindeldømt formand, men lige nøjagtigt hos Dansk Folkeparti behøver det ikke blive et problem.

Så længe Messerschmidt ikke er dømt for pædofili eller nazisme, så vil DF’s kernevælgere nærmest se Messerschmidt som lidt af en Robin Hood, der tog fra det rige EU og ikke gjorde det for egen vindings skyld, men gav pengene til de fattige folkepartister. Udfordringer for Messerschmidt bliver at finde nye politiske mærkesager, men det, der skabte DF, er der stadig brug for. Nemlig et parti, der ved, hvad der rører sig blandt de danskere, der føler sig overset.

Socialdemokraterne har fikset problemet med frygt for flygtninge og ønsket om at hårdere straffe.

Vi byder dig velkommen til at deltage i debatten på Ekstra Bladets Opinionen. Få enkle regler skal overholdes.

  • Du skal anføre dit fulde navn, dvs. fornavn og efternavn.
  • Racistiske eller injurierende kommentarer er forbudt.
  • Indlæg med personlige/private oplysninger slettes.
  • Grove angreb på personer frabedes.
  • Irrelevante indlæg risikerer at ryge ud af debatten.
113 kommentarer
Vis kommentarer