Annonce:
Annonce:

Mens vi venter på minkkomissionen

'Mens vi venter på minkkommissionens rapport, bør politikerne på Borgen se på offentlrighedsloven, så vi ikke igen står foran en statsminister, der nægter at være åben om, hvad der er foregået, mener Poul Madsen. Foto: Jonas Olufson
'Mens vi venter på minkkommissionens rapport, bør politikerne på Borgen se på offentlrighedsloven, så vi ikke igen står foran en statsminister, der nægter at være åben om, hvad der er foregået, mener Poul Madsen. Foto: Jonas Olufson
Annonce:
Følg Opinionen

Poul Madsen, kommentator på Ekstra Bladet

Mens vi venter på minkkommissionens endelige rapport, der kommer torsdag 30.juni, så lad mig bare sige det med det samme: For mig er rapporten ligegyldig. Skaden er sket, tilliden til systemet brudt,  og ligegyldig hvad dommernes endelige konklusion må blive, så kan min tillid til regeringen ikke genoprettes gennem rapporten.

Det er et faktum, at en hel branche blev lukket ulovligt, men ingen vil stå ved, at det skete. Tænk nu, hvis Mette Frederiksen havde sagt: ’Ja vi begik en fejl’. Så havde hun fået min respekt, men i stedet har hun på alle måder forsøgt at fralægge sig ansvaret og lægge tågeslør ud omkring beslutningsprocessen.

Og det er næsten umuligt at tro på hende.

Annonce:

Mette Frederiksen er den mest styrende og tjekkede statsminister, vi måske nogensinde har haft. Under corona styrede hun alle beslutninger ned til mindste detalje, altså lige med undtagelse af den vigtigste af alle beslutninger, da regeringen likviderede et helt erhverv. Her vil Mette Frederiksen have os til at tro på, at hun ikke vidste eller blev gjort opmærksom på, at beslutningen var ulovlig.

Men i virkeligheden handler det her ikke om minksagen. Den er bare det synlige bevis på en politisk kultur, der er løbet af sporet.

I den moderne politiske kultur vil politikerne nemlig ikke ses over skuldrene, når man træffer beslutninger om at ændre vores liv. De slettede SMS’er er blot et eksempel. Hvad der ellers gemmer sig, ved vi reelt ikke, fordi vi siden 2013 har haft en offentlighedslov, der kun nødtørftigt giver offentligheden indsigt i, hvordan magten forvaltes.

Der har været masser af muligheder for at lave den lov, som er blevet kaldt 'Mørklægningsloven', om, men hver gang der kom nye udspil, og der blev forhandlet, endte det altid i ingenting. For grundlæggende er interessen for at give offentligheden indsigt i magten ikke tilstede, i hvert fald ikke blandt de to partier, der normalt får statsministerposten i Danmark, Socialdemokraterne og Venstre.

Annonce:

Derfor er vi endt med, at et helt erhverv blev likvideret, uden at nogen efterfølgende behøver stå ved den ulovlige beslutning. For offentligheden fik ikke undervejs mulighed for at få indsigt i beslutningsgrundlaget og selvom Minkkommissionen formentlig uddeler alvorlig kritik, så er minkerhvervet dødt og borte for altid.

Og tilbage står vi med en fremtid, hvor det kan ske igen. For så længe politikerne ikke reelt vil give offentligheden lov til at se dem over skuldrene bliver intet forandret.

Selv hvis Mette Frederiksen får så alvorlig kritik, at hun må gå af og endnu vildere, hvis vi forestiller os at et nyvalg giver de borgerlige flertal, og Jakob Ellemann-Jensen eller Søren Pape Poulsen rykker ind i statsministeriet, så er alt som før.

Personerne er nye, men lukketheden den samme, for loven er der ikke ændret på, og hverken Pape eller Ellemann har tilkendegivet, at de ønsker mere åbenhed.

Så hvis minkkommissionens rapport skal have nogen som helst reel betydning, kræver det, at politikerne laver en ny offentlighedslov, der giver offentligheden reel indsigt.

Annonce:

Så mens vi venter på kommissionens afgørelse, ville det klæde den samlede opposition at tilkendegive, at de ønsker en ny offentlighedslov. Det kunne skabe en varig forandring.

Annonce:
Annonce:
Annonce:

Vi byder dig velkommen til at deltage i Debatten her på Ekstra Bladet.
Få enkle regler skal overholdes.

  • Aktivér min adgang til Debatten
  • Du skal anføre dit fulde navn, dvs. fornavn og efternavn.
  • Racistiske eller injurierende kommentarer er forbudt.
  • Indlæg med personlige/private oplysninger slettes.
  • Grove angreb på personer frabedes.
  • Irrelevante indlæg risikerer at ryge ud af Debatten.
263 kommentarer
Vis kommentarer
Ubegrænset Sport
Ekstra Bladet
Så løber du aldrig tør
79
,-
/md.
Annonce:
Det er uforståeligt, at Pytlick er hoppet på den saudiske sportswashing-vogn

Udforsk Ekstra Bladet+

Annonce:

Hvilke nyheder skal vi vise her?

Med en gratis bruger kan du selv vælge!
Så er du altid opdateret på lige præcis det, der interesserer dig. Læs mere

Brugervilkår - Har du en bruger? Log ind

Annonce:
Annonce:
Annonce: