Nogen svaber dit gulv Axelsen

Axelsen er i tårer over sin egen guldmedalje, men begræder åbenlyst ikke  slaveri, skriver Poul Madsen i anledning af badmintonstjernens beslutning om at flytte til Dubai. Foto: Tariq Mikkel Khan
Axelsen er i tårer over sin egen guldmedalje, men begræder åbenlyst ikke slaveri, skriver Poul Madsen i anledning af badmintonstjernens beslutning om at flytte til Dubai. Foto: Tariq Mikkel Khan

Poul Madsen, kommentator på Ekstra Bladet

Jeg græd med Viktor Axelsen, da han vandt guld ved OL. Det var så rørende, at han bare blev ved og ved med at græde, og det viste, hvor vildt, voldsomt og altomfattende et pres det er at være elitesportsudøver.

Nu vil Axelsen være endnu bedre og derfor er han flyttet til Dubai med hele familien, både den søde kone og den yndige datter, der ligner sin far som snydt ud af en Yonex reklame, der er et af de brands, der er sponsor for Axelsen. En anden sponsor er nu sheikerne i Dubai. De soler sig allerede i de lokale medier i den danske verdensstjernes ankomst.

Sheikerne gider ikke selv arbejde, som Axelsen gør. Det har de folk til, slavearbejdere fra Bangladesh, Indien, Pakistan og Philipinerne. Det er dem, der nu skal svabe gulvet efter Axelsen. 24/7 inden de slæber sig hjem til usle humre på 2 kvm uden aircon og vinduer for at få et par times søvn.

De har ikke nogen fede sponsorer eller jublende tilhængere. Axelsen er i tårer over sin egen guldmedalje, men begræder åbenlyst ikke deres slaveri. Som han siger til Jyllands-Posten ved han ikke noget om hvad der sker ude i verden. Men nogen svaber dit gulv Axelsen, hvilket han åbenbart heller ikke ved.

Axelsen er, som han forklarer Jyllands-Posten, ude efter ’fri leg til at gøre alle de ting, som jeg altid har ønsket mig’. Det tør slavearbejderne end ikke drømme om.

Men det er i virkeligheden ikke Axelsen, jeg er ude efter. Han fremstår bare ualmindelig naiv, ligesom alle de danskere, der tager på ferie i Dubai, nyder solen og glemmer alt om at de tjenende ånder, der svæver rundt som silluetter i baggrunden og skaffer dem en ny drink, lever som slaver.

De virkelige skurke er de, der har magten til at sige nej til Axelsens ego optimering. Det er de ledere, som styrer badminton og resten af elitesporten. Hvorfor er der ingen af dem, der mander sig op til at sige, at det her holder ikke? De er bare ærgerlige over, at Axelsen nu forlader deres skønne elite center ude i Brøndby. Men de vil – uha - ikke forholde sig til at Axelsen nu skifter fra trygge danske velfærds Brøndby til en slave stat.

Så det eneste, der står tilbage, er Axelsens ord om, at ’det tænder mig helt vildt’. Hvorfor er der ingen af de ansvarlige ledere, som siger, prisen er for høj for din ’optimering’?

Tidligere på ugen var præsten Kathrine Lilleør endnu mere forarget, end jeg er. Som hun sagde: ’Vi certificer alt’. Mad, barnevogne, plasticposer, hængekøjer. Alt. ’Hvorfor certificere vi ikke de lande, vi rejser til?’  

En vanvittig god ide. Så kunne vi ligefrem tvinge de ansvarlige lige fra sportslederne i Brøndby til politikerne på Christiansborg til at lave grænser for, hvilke lande vi kan arbejde sammen med, rejse på ferie i og få ’fri (badminton) leg’ i.

Og vi kan lige så godt indlede certificeringen. Om kort tid har det højt elskede danske fodboldlandshold uden tvivl kvalificeret sig til VM i fodbold. Det foregår i Qatar. Her nøjes de ikke med at lade slavearbejderne svabe gulvet 24/7. Her er tusindvis døde af at bygge de stadions, fodboldlandsholdet skal spille på.

Vi byder dig velkommen til at deltage i debatten på Ekstra Bladets Opinionen. Få enkle regler skal overholdes.

  • Du skal anføre dit fulde navn, dvs. fornavn og efternavn.
  • Racistiske eller injurierende kommentarer er forbudt.
  • Indlæg med personlige/private oplysninger slettes.
  • Grove angreb på personer frabedes.
  • Irrelevante indlæg risikerer at ryge ud af debatten.
183 kommentarer
Vis kommentarer